Ny regering går reform-amok
Med sit mål om at skaffe 45.000 flere i job placerer den nye SVM-regering sig som en reformregering helt på linje med VK-regeringen fra 2009-2011 og Helle Thorning-Schmidts S-ledede regeringer fra 2011-2015. Reformsporet er et kursskifte for Mette Frederiksen, og både hun og Jakob Ellemann-Jensen kan se frem til kritik fra deres baglande.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørTorben K. Andersen
Politisk redaktørDanmark får en reformregering for første gang i otte år.
Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) har på forhånd et flertal for ambitiøse reformer, der vil øge den strukturelle beskæftigelse med 45.000 personer.
Nogle reformer vil være populære tiltag i form af skattelettelser i såvel bund som i top. I andre tilfælde vil der være tale om mere upopulære reformer, der reducerer borgernes adgang til ydelser som SU og seniorpension og snupper St. Bededagsferien.