Politiske argumenter overbeviser ingen. Venskaber gør

Har du nogensinde skiftet holdning til et politisk emne efter at have set en partilederdebat lige før et valg? I et samtalebaseret demokrati som det danske, hvor vi hylder ytringsfriheden og argumentets magt, burde de fleste kunne svare “ja” på det spørgsmål.

Men sådan fungerer politisk holdningsdannelse bare ikke, fortæller Sarah Lubrano, der på Oxford University har forsket i de psykologiske og politiske bevæggrunde bag holdningsdannelse.

Siden har hun skrevet bogen ‘Don’t Talk About Politics’ om, hvordan politiske debatter sjældent ændrer folks holdninger. Og hun har forskningen bag sig. Da et hold forskere fra Cambridge i 2019 undersøgte over 50 valgdebatter i en række lande, fandt de ingen beviser på, at folk, der så debatterne, rent faktisk ændrede holdning.

“Der er efterhånden ret meget forskning, der viser, at de politiske argumenter, folk ser i debatter eller i fjerne kroge af internettet, ikke ændrer deres politiske holdninger,” siger Sarah Lubrano til Mandag Morgen.

“Selvom jeg egentlig ville ønske, at vores demokratier handlede om at diskutere og finde de bedste idéer for samfundet, så er det bare ikke det, der sker i praksis. Og det har store implikationer for den måde, vores demokrati fungerer på,” mener hun.

Markedspladsen for idéer dur ikke

Når vi som borgere ser politiske debatter, deltager vi i det, Sarah Lubrano kalder en “markedsplads for idéer”. Et sted, hvor vi kan gå hen og “shoppe vores holdninger” og købe ind på de idéer, politikere og meningsdannere har sat på markedet.

Men som mennesker har vi allerede besluttet os for, hvilke idéer og politikere vi vil købe ind på, før vi overhovedet træder ind på markedspladsen. Om det så er i tv-debatter eller på internetfora.

Venskaber er politiske, men de behandles ikke sådan i vores demokratier.

“Vores holdninger er dybt indlejret i vores sociale liv og i den måde, vi tænker om os selv som mennesker. Så vi vil gå rigtig langt for at bakke en bestemt politik op, selvom den måske ikke er den rigtige, bare for at bevare vores idé om os selv,” siger Sarah Lubrano og fortæller om, hvordan republikanske vælgere i USA markant har ændret holdning for fortsat at kunne stemme på Donald Trump.

På få uger steg andelen af republikanere, der mente, at man godt kunne blive præsident, selv hvis man havde en dom, fra 19 til 58 procent, efter at Trump fik en dom. Det lyder hyklerisk, men det giver faktisk god mening, mener Sarah Lubrano.

“Som mennesker finder vi veje til at rationalisere de fleste holdninger, selvom de er direkte modstridende med, hvad vi ellers mener, fordi det kan være smertefuldt at erkende, at vi har taget fejl,” siger hun og påpeger, at det skyldes, at holdninger først og fremmest er sociale.

“Vores holdninger dannes i høj grad i vores omgangskreds, i familien eller blandt dem, man går i kirke eller til fodbold med. Hvis du ændrer dine holdninger til selv et lille emne, kan det derfor betyde, at du også skal ændre dine sociale cirkler.”

Men folk ændrer stadig holdninger. Ellers ville det jo være de samme partier, der styrede landene valg efter valg?

“Ja, det er rigtigt. Men det skyldes ikke argumenter fra politikere i forskellige talkshows, men folks konkrete oplevelser,” argumenterer Sarah Lubrano.

“Mister du din sundhedsforsikring, så er der stor chance for, at dine holdninger også vil ændres. Ligesom vi har set, at folks adgang til abort også ændrer deres politiske holdninger på måder, som ikke er helt ligetil.”

“Men det er menneskers konkrete erfaringer med verden, der får dem til at ændre holdninger, og ikke det, de ser i politiske debatter. Det er derfor, at markedspladsen for idéer ikke virker, som vi tror, den virker,” siger Lubrano.

Det er menneskers konkrete erfaringer med verden, der får dem til at ændre holdninger, og ikke det, de ser i politiske debatter.

Venskaber er politiske. Og kan bruges politisk

Som et ret illustrativt eksempel på, hvad ens omgangskreds betyder for reel politik, skriver Sarah Lubrano i sin bog, at man er mere tilbøjelig til at installere en varmepumpe, hvis ens ven har installeret en, end hvis man får økonomisk tilskud til at sætte en op. Derfor mener Sarah Lubrano, at politikere skal til at få øjnene op for venskabets politiske kraft, hvis de vil løse nogle af de kriser, vi står i.

“Venskaber er politiske, men de behandles ikke sådan i vores demokratier,” siger hun.

“For lad os være ærlige. Mange af vores beslutninger bliver taget igennem vores venskaber, og det giver jo super god mening, at man først vil installere en varmepumpe, når ens ven har gjort det. Man kan have samtaler om den. Det er praktisk, hvis ens pumpe går i stykker, og ingen gør grin med dig, hvis du er den første til at få en varmepumpe,” siger hun.

“Og det er måske et godt tegn, at venskabet virker bedre end pengechecken. Problemet er bare, at venskaber ikke værdsættes politisk i vores samtid.”