Socialdemokratiet har kurs mod katastrofevalg i de største byer  

Landets fire største byer er socialdemokratiske magtbastioner.

Socialdemokratiet står lige nu til at møde en kraftig landspolitisk modvind, som er stærkere end ved tidligere kommunalvalg. Det vil ramme både i de fire største kommuner og Socialdemokratiet på landsplan.

Kasper Møller Hansen
Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

Her har det gamle arbejderparti regeret næsten uafbrudt i 100 år. Med få undtagelser har den ene socialdemokratiske borgmester fulgt den anden i en næsten ubrudt kongerække.

Derfor vil det også være et smertefuldt nederlag for partiets formand, statsminister Mette Frederiksen (S), hvis Socialdemokratiet mister borgmesterposterne i København, Aarhus, Aalborg eller Odense efter kommunalvalget næste år.  

Men stolen vakler under alle fire S-borgmestre. 

Socialdemokratiet har kurs mod sit dårligste resultat nogensinde ved et kommunalvalg. Selv om partiet denne gang stiller op med nye frontfigurer i tre ud af de fire storbyer, bliver det op ad bakke.  

Partiet går tilbage i København og er i stor fare for at miste overborgmesterposten for første gang nogensinde. De øvrige partier i rød blok står til over halvdelen af stemmerne – og vil dermed have mulighed for at konstituere sig uden om Socialdemokratiet.  

I de tre andre store byer – Aarhus, Aalborg og Odense – tegner vælgerlussingen til at blive endnu større.

Det viser en ny vælgermåling, som valgforskeren Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, har foretaget for Mandag Morgen.

Målingen bygger på den såkaldte valgvindsmodel, der vurderer, hvordan de landsdækkende politiske meningsmålinger vil slå igennem i de enkelte kommuner, når man tager højde for en række lokale forhold, herunder den såkaldte borgmestereffekt. 

”Socialdemokratiet står lige nu til at møde en kraftig landspolitisk modvind, som er stærkere end ved tidligere kommunalvalg. Det vil ramme både i de fire største kommuner og Socialdemokratiet på landsplan. Partiet har dermed kurs mod den laveste vælgerandel hidtil ved et kommunalvalg,” siger Kasper Møller Hansen. 

Det europæiske valgchok

Ifølge de nationale målinger har Socialdemokratiet mistet omkring hver fjerde vælger siden sidste folketingsvalg. Den landspolitiske modvind fra vælgerne er altså ret hård ved socialdemokraterne, og det vil også påvirke tilslutningen i de fire store byer. 

Allerede ved forsommerens valg til Europa-Parlamentet fik Socialdemokratiet modvinden at mærke. 

Kun lige knap 16 procent af vælgerne satte deres kryds ved Socialdemokratiet, det dårligste valgresultat nogensinde for partiet. Ovenikøbet blev Socialdemokratiets røde lillesøster, SF, pludselig til storesøster med 17 procent af stemmerne.  

I København og Aarhus gik det særlig galt. Her var der nærmest tale om en nedsmeltning. I Aarhus fik SF næsten dobbelt så mange stemmer som Socialdemokratiet og i København næsten tre gange så mange.

Valgresultatet har rystet partiet og dets kommunale bagland, der frygter endnu en øretæve ved kommunalvalget om 11 måneder. Kasper Møller Hansens analyser bekræfter, at den frygt er velbegrundet. 

Socialdemokratiets nedtur modsvares af en betydelig fremgang for den øvrige del af rød blok – Enhedslisten, Alternativet, SF og De Radikale. I de store byer vil Socialdemokraterne først og fremmest stå over for et større og mere selvsikkert SF. Det kan få stor betydning, når borgmesterposterne skal fordeles. 

Her gav kommunalvalget i 2021 en forsmag på, hvad der i værste fald kan vente Socialdemokratiet. I den traditionelle S-højborg Hvidovre overtog SF’eren Anders Wolf Andresen borgmesterposten med bred støtte fra højre til venstre i byrådssalen og brød dermed et århundredgammelt socialdemokratisk magtmonopol.

“Den tendens kan brede sig til andre kommuner ved valget til næste år,” siger Kasper Møller Hansen. 

Ved de seneste fire kommunalvalg har de røde oppositionspartiers samlede vælgerandel på landsplan ligget 10-13 procent under Socialdemokratiets. Ifølge Kasper Møller Hansens analyse står de til at indhente dette forspring ved det kommende kommunalvalg.

Derfor tegner konstitueringsforhandlingerne også til at blive endnu mere dramatiske og uforudsigelige end normalt. Svækkede socialdemokrater vil efter valget være afhængige af valgnattens forhandlinger – også kaldet ‘de lange knives nat’ – om, hvordan byrådet skal konstitueres, og hvem der skal være borgmester.

Jo færre stemmer til socialdemokraterne, des mere afhængige vil de være af andre partier, der også kæmper for netop deres kandidat til borgmesterposten. 

Landspolitisk modvind nedlægger lokale socialdemokrater 

Den upopulære SVM-regering har fået et rekordstort antal vælgere til at forlade de tre regeringspartier i utilfredshed – af mange forskellige årsager. Blandt S-vælgerne er de frafaldne især vrede over afskaffelsen af Store Bededag og lettelser af topskatten.

Hver tredje af dem, der havde forladt Socialdemokratiet, oplevede ‘lidt for meget bykonger’ over de lokale S-borgmestre.

Lars Olsen og Bjørn Brandenborg
I bogen ’Det de kalder udkant kalder vi hjem’

I de store byer bidrager lokale møgsager, blandt andet kontroversielle og kuldsejlede byggeprojekter, også til at trække vælgertilslutningen til Socialdemokratiet ned. 

Socialdemokratiets nedtur ved kommunalvalget i 2021 er blevet udlagt som storbyvælgernes protest imod S-regeringens favorisering af provinsen. 

Men ifølge journalisten Lars Olsen og det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg skal årsagen findes andre steder. I deres bog ’Det de kalder udkant kalder vi hjem’ refererer de to forfattere en intern undersøgelse fra Socialdemokratiet, der kortlægger frafaldet blandt vælgerne i de fire største byer.

Undersøgelsen viser, at halvdelen var kritiske over for store byggeprojekter og deres konsekvenser for klimaet, miljøet og byen som helhed: Lynetteholmen i København, udbygningen af Aarhus Havn, letbanen i Odense og den nye forbindelse over Limfjorden, der skærer sig gennem den lille ø Egholm ud for Aalborg.  

“Hver tredje af dem, der havde forladt Socialdemokratiet, oplevede ‘lidt for meget bykonger’ over de lokale S-borgmestre,” skriver de to forfattere i bogen.

Den socialdemokratiske nedtur handler altså ikke bare om landspolitisk modvind, men også om en meget lokalt funderet utilfredshed. Socialdemokratiets udfordringer denne gang forstærkes af, at lokale kredse har problemer med at skaffe kandidater til valget næste år.   

Samtidig har en række fremtrædende S-borgmestre trukket sig siden valget i 2021. Det gælder blandt andet Jacob Bundsgaard i Aarhus, Birgit S. Hansen i Frederikshavn, Thomas Kastrup-Larsen i Aalborg, Steen Wrist i Fredericia, Kent Magelund i Brøndby, H.C. Østerby i Holstebro, Hans Stavnsager i Faaborg-Midtfyn og senest Thomas Gyldal Petersen i Herlev.  

Lad os se nærmere på hver enkelt af de fire store kommuner. 

Dramatisk kamp mellem tre kvinder  

KØBENHAVN. Samspillet mellem nationale tendenser og lokale politiske uenigheder ses måske tydeligst i København, hvor der er lagt op til en vild og dramatisk kamp om overborgmesterposten.  

Både Enhedslistens miljø- og teknikborgmester, Line Barfod, og SF’s sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling, er i spil til den eftertragtede post som overborgmester. 

De lugter blod og står sammen med rigtig gode kort på hånden til at slå Socialdemokratiets spidskandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil. Og formentlig med en fordel til SF’s Sisse Marie Welling.  

Det vil i så fald være første gang nogensinde, at S bliver vippet af pinden.  

Ifølge den nye vælgeranalyse står Socialdemokratiet i København til en lille tilbagegang, fra 17 til 16 procent. Det lyder ikke dramatisk – men det cementerer den markante tilbagegang ved valget i 2021, hvor S mistede mere end ti procent af deres københavnske vælgere. 

Ifølge en meget omtalt måling foretaget af SF og Enhedslisten i København står Socialdemokratiet kun til 12 procent af stemmerne. Og det har sat brand i spekulationerne om et muligt borgmesterskifte.  

I Kasper Møller Hansens måling vil den røde opposition i København – Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale – få 53 procent af stemmerne, altså mere end nok til at pege på en overborgmester uden at tælle Socialdemokratiet med.

Det er et mareridtsscenarie for S, der har siddet tungt på magten i København siden Staunings tid.

Enhedslistens Line Barfod har gnedet yderligere salt i såret og gjort det til sin førsteprioritet at få vippet Socialdemokratiet af tronen. Som hun sagde til Altinget:  

”Det vigtigste for os er, at der sker et magtskifte i København efter næste valg. Socialdemokratiet har haft overborgmesterposten i over 100 år, og vi mener ikke, at det er sundt, at noget parti sidder på magten så længe.” 

Ender valgresultatet, som målingerne spår, er SF’s Sisse Marie Welling svag favorit til at blive ny overborgmester. Enhedslisten har erklæret sig villig til at give hende overborgmesterposten, hvis hun kan samle et flertal bag sig. Og det vil hun med stor sandsynlighed have lettere ved end både Line Barfod og Pernille Rosenkrantz-Theil.  

Det er tydeligt, at posten betyder meget for Mette Frederiksen og S-toppen – blandt andet illustreret ved den måde, Rosenkrantz-Theill blev kørt i stilling som spidskandidat.

Spørgsmålet er, om det vil påvirke SF’s muligheder for at blive en del af en ny S-ledet regering, hvis de vælter socialdemokraterne i København. 

Ung profil skal vende nedtur i Aarhus 

AARHUS. Også i den jyske hovedstad står Socialdemokratiet til en vælgerlussing. Det vil i så fald være det fjerde valgnederlag i træk.  

Med under et år til næste valg satser Socialdemokratiet i Aarhus nu på, at den nye og relativt ukendte borgmester, Anders Winnerskjold, kan puste ny energi i byrådsgruppen, sætte en visionær dagsorden og vende nedtur til optur.  Det er bare en måned siden, at han overtog borgmesterkæden fra Jacob Bundsgaard, der overraskende valgte at stoppe efter 13 år som borgmester og 22 år i byrådet.  

Men hans opgave bliver ikke let.   

Partiet står til 25 procent af stemmerne i den nye måling fra Kasper Møller Hansen. De andre røde partier – inklusive De Radikale – vil få 40 procent.

Dermed fortsætter Socialdemokratiet sin nedtur efter at have inkasseret en alvorlig politisk kæberasler for tre år siden, hvor de ‘blot’ fik 29 procent af stemmerne. Og det er milevidt fra de 41procent, som daværende borgmester Nicolai Wammen fik ved valget i 2009. 

Socialdemokratiets kvaler kan aflæses på Jacob Bundsgaards popularitetskurve. I 2017 blev han valgets topscorer med næsten 40.000 personlige stemmer. Ved det seneste valg i 2021 var hans personlige stemmeantal halveret til lige knap 20.000. Faktisk var hans personlige stemmetab større end Socialdemokratiets samlede tilbagegang på 16.000 stemmer. 

Partiet vader også i møgsager. Især skandalen om den nu skrottede havneudvidelse har fyldt rigtig meget i de lokale medier og tæret på kræfterne i den socialdemokratiske gruppe. Den sag vil blive husket af mange aarhusianere ved næste års valg.  

Anders Winnerskjold vil gå til valg på at være velfærdsborgmester med stort fokus på blandt andet folkeskolen og bedre vilkår for anbragte børn og psykisk syge. 

Men SF med rådmand Thomas Medom Hansen i spidsen har medvind og står til fremgang. Efter succesen ved valget til Europa-Parlamentet, hvor SF fik næsten dobbelt så mange stemmer i Aarhus som Socialdemokratiet, bliver der spekuleret i, om partiet også kan overhale S som det største parti i byrådet.  

En anden stor trussel mod Anders Winnerskjolds borgmesterdrømme kan blive De Radikale. Partiets nye spidskandidat, Metin Lindved Aydin, der meget vel kan komme til at stå med de afgørende mandater, holder alle døre åbne. Og han vil formentlig komme til at score en del stemmer på sin massive modstand mod havneudvidelsen.   

Det halter i Mettes hjemstavn

AALBORG. Også i Mette Frederiksens egen fødeby, Aalborg, står Socialdemokratiet til tilbagegang. 

Her overtog Lasse Frimand Jensen borgmesterkæden sidste år. Dermed er det nu op til Aalborgs yngste borgmester nogensinde at forsvare den nordjyske bastion.  

Heller ikke for ham bliver det helt let.  

Partiet står i Kasper Møller Hansens prognose til at gå tre procentpoint tilbage, til 34 procent. Det vil fortsat være det suverænt største parti. Men tilbagegangen skal ses i sammenhæng med, at S i Aalborg fik et rigtigt dårligt valg i 2021, hvor partiet gik hele 12 procentpoint tilbage, tabte 5 mandater og dermed sit absolutte flertal.  

Lasse Frimand Jensen, der er søn af partiets tidligere næstformand og Københavns overborgmester Frank Jensen, skal nu overbevise vælgerne om, at han er den rette til at sætte en ny dagsorden.  

Selv om Lasse Frimand skulle miste nogle mandater, er han stadig favorit til at blive på posten og fortsætte Socialdemokratiets næsten 100-årige uafbrudte kongerække i Aalborg. Den røde opposition går frem og står til 25 procent af stemmerne. Så sammen med Socialdemokratiet vil der være et solidt flertal til venstre for midten. 

Intet tyder umiddelbart på, at De Radikale, som har den tidligere SF’er, rådmand Jes Lunde, i spidsen, vil skifte side til blå blok efter valget, eller at SF kan blive en trussel trods fremgang.  

Lasse Frimand Jensens første år som borgmester endte med et budgetforlig med skattestigninger for første gang i Aalborg siden 1990’erne.  

I dette års budgetforlig lykkedes det ham at få De Konservative med ombord og sprænge det interne sammenhold i blå blok – en stor sejr for S og et kæmpe nederlag for især Venstre.

Så trods udsigten til tilbagegang for S er Frimand stadig favorit til at fortsætte på posten. 

Størst tilbagegang i Odense 

ODENSE. Den eneste af de fire storbyer, hvor Socialdemokratiet ikke har skiftet frontfigur efter sidste valg, er Odense. Her har borgmester Peter Rahbæk Juel regeret i snart otte år, og han agter at fortsætte efter valget.  

Han får kamp til stregen.

Peter Rahbæk Juel og hans socialdemokratiske partifæller i Odense står i den nye vælgeranalyse til blot 26 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på fem procentpoint og dermed det største vælgertab blandt de fire storbyer. Den røde opposition står til at få 30 procent af stemmerne.

At magten slider, vidner Peter Rahbæk Juels personlige stemmetal også om. Han fik ved valget i 2017, hvor han havde været borgmester i knap et år efter Anker Boye (S), hele 28.425 personlige stemmer og dermed det fjerdehøjeste på landsplan. Ved seneste valg fik han blot 11.975 personlige stemmer. S gik næsten 11 procentpoint tilbage og mistede 3 mandater. 

Nu står han til en ny øretæve og er langtfra sikker på at beholde borgmesterkæden. Mister han den, vil det være første gang siden 1937, at partiet ikke sidder på magten i Odense, bortset fra de fire år med den nu afdøde konservative borgmester Jan Boye fra 2006 til 2009. 

Det behøver dog ikke gå så galt. 

Peter Rahbæk Juel har i modsætning til sine borgmesterkolleger i København, Aarhus og Aalborg formået at undgå de helt store møgsager.  

Ligesom Lasse Frimand i Aalborg lykkedes det ham også at sprænge sammenholdet mellem de blå partier ved dette års budgetforlig, hvor De Konservative gik med i forliget med ekstra mange penge til folkeskolerne, mens Venstre og Liberal Alliance ikke var ombord. 

Også i Odense kan valget blive en gyser.   

Forårsvalg?

Der spekuleres nu i, om Mette Frederiksen skulle pønse på et valg til næste forår for at kunne tydeliggøre en ren socialdemokratisk velfærdsprofil.

Efter meningsmålingerne at dømme kan et valg nu ende med et rødt flertal og give Mette Frederiksen mulighed for igen at danne en S-ledet regering, denne gang måske sammen med SF. 

Det alternativ og en klar velfærdsprofil kunne måske lokke flere S-vælgere tilbage til partiet og på den måde give Socialdemokratiet et bedre udgangspunkt for kommunalvalget. 

Kasper Møller, hvor realistisk er det med et forårsvalg?  

”Det tror jeg ikke er særlig realistisk. De vil formentlig få et stort valgnederlag og tabe mange mandater. Danmark har også formandskabet i EU til næste efterår, hvor de enkelte ministre har mulighed for at shine og agere statsmænd. Og mange af de ting, som de har lavet om for eksempel skattelettelser og lønstigninger til offentligt ansatte slår først igennem senere,” siger Kasper Møller Hansen.