Byrådet i Aarhus og -borgmester Jacob Bundsgaard og hans byråd har netop etableret en fond, Rådet for Sociale Investeringer. Den skal investere i sociale indsatser, som kan skabe resultater for nogle af de udsatte borgere, som hans egen organisation, Aarhus Kommune, ikke har kunnet hjælpe. Det skal ske i et samarbejde med aktører fra civilsamfundet.

Dermed giver Aarhus Kommune ekstra næring til en fremspirende trend. Lige nu forsøger fire danske kommuner sig i meget lille skala med såkaldte sociale effektinvesteringer.

Ud over Jacob Bundsgaard og Aarhus kommunes nye fond er to andre fonde, den private Sociale Kapitalfond og regeringens Sociale Investeringsfond, klar med nye initiativer for at fremme en model for sociale investeringer.

Jakob Bundsgaard håber, at de sociale effektinvesteringer kan fastholde det bedste fra kampen mod coronaen.

”Hvis man skal se noget positivt i den her krise, og det kan være svært, så har vi set nogle brud i den måde, vi arbejder på. Vi har været tvunget til at finde nye løsninger, og der er skabt mange gode relationer på tværs af de eksisterende strukturer og institutioner. Jeg håber, at vi fortsat vil se en vilje til at se på vores udfordringer med nye øjne og samarbejde mere på tværs, også efter coronakrisen,” siger Aarhus-borgmesteren. 

Sociale effektinvesteringer bygger netop på et utraditionelt samarbejde mellem en kommune, en investor og en leverandør. Sammen skal de gennemføre indsatser for nogle af de borgere, som kommunen har svært ved at hjælpe. Se figur 1.

”Som samfund får vi brug for at finde nye typer af løsninger på vores udfordringer,” siger Jacob Bundsgaard og fortsætter: 

”I kommunerne er vi på mange måder gode og effektive til at levere velfærd til borgerne. Men det går for langsomt med at skabe nye løsninger inden for de kendte rammer. Det bliver nødvendigt, hvis vi skal føre vores politiske mål ud i livet.”

Investeringer i en social effekt

Rådet for Sociale Investeringer har Gurli Martinussen som formand. Fonden er en selvstændig institution uden for kommunens virke og kan med sin kapital på 40 millioner kroner selv stå for finansieringen eller søge private partnere, der kan bidrage til at finansiere sociale indsatser, der skaber effekt for borgerne. 

Indsatserne leveres typisk af organisationer fra civilsamfundet, som i forvejen arbejder med udsatte borgere. 

Det er værd at lægge mærke til, at rådet og eventuelle private investorer kun får deres penge tilbage, hvis indsatsen fører til en aftalt effekt. Opnås effekten ikke, taber rådet og de andre investorer deres penge.

Jacob Bundsgaard håber dog, at rådet lykkes med sine investeringer og på den måde tjener penge til nye sociale effektinvesteringer i de næste ti år. 

Modellen er kendt internationalt og betegnes ofte som sociale obligationer, social impact bonds. Den er i Danmark afprøvet af Den Sociale Kapitalfond, som nu forsøger at etablere en egentlig kommerciel social effektinvesteringsfond på 100 millioner kroner. 

”Vi har allerede fået de første positive tilbagemeldinger fra potentielle investorer og tror på, at der er et marked for sociale effektinvesteringer. I kommunerne tror jeg, at der både politisk og på ledelsesplan bliver en anledning til at gøre tingene på andre måder efter coronakrisen,” siger Claus Billehøj, administrerende direktør i Den Sociale Kapitalfond.

Før sommer fremlægger regeringens Sociale Investeringsfond efter planen sine første sociale effektinvesteringer.

De sociale effektinvesteringer bryder med traditionel udlicitering, fordi kommunen ikke udliciterer en opgave, som for eksempel driften af et plejehjem, men en effekt. På engelsk taler man om outcome-contracting og ikke bare contracting.

Borgmester vil udfordre sin egen kommune

Jacob Bundsgaard er overbevist om, at coronakrisen langtfra bliver en gratis omgang. Op til krisen har han igen og igen gentaget budskabet om, at kommunerne ikke har råd til at udbygge velfærden i samme takt som den almindelige velstandsstigning i samfundet. Nu strammer han budskabet.

”Der kommer en ekstra regning, når vi kommer ud på den anden side af coronakrisen,” siger Bundsgaard, der både er borgmester i Aarhus og formand for KL.

Derfor kan kommunerne ikke bare fortsætte med at gøre, som de plejer. Der skal tænkes nyt, og Jacob Bundsgaard tror på, at en kommune som hans egen har brug for at blive udfordret af organisationer uden for den kommunale verden.

”Jeg håber, at Rådet for Sociale Investeringer kan hjælpe os med at finde nye veje til at øge livskvaliteten for vore socialt udsatte borgere med nye samarbejder mellem kommunen, private aktører og aktører fra civilsamfundet,” siger han og fortsætter:

”Vi får brug for den her type løsninger, og det behov vil kun blive større i den tid, der ligger foran os.”

Kommercielle penge til sociale formål

Den Sociale Kapitalfond har allerede nu gang i to mindre projekter, et i Aalborg og et i Ballerup, og forsøger ud fra erfaringerne her at etablere en egentlig kommerciel investeringsfond. Se artikel: Danske kommuner øjner muligheden for risikofri sociale investeringer.

”Vi vil samle 100 millioner kroner inden nytår til Danmarks første kommercielle fond til sociale investeringer,” siger Claus Bjørn Billehøj, administrerende direktør og partner i Den Sociale Kapitalfond.

Målet er at kunne finansiere en pulje på helt op til 40 forskellige sociale indsatser med fokus på at skabe nøje aftalte effekter for borgerne. På den måde spreder investeringsfonden sin risiko; den kan i princippet tåle, at enkelte af projekterne ikke fører til de ønskede resultater, hvis bare andre projekter lykkes.

En model, der er kendt fra andre investeringsfonde med et mere traditionelt mål for sine investeringer.

Til forskel fra andre investeringsfonde peger Den Sociale Kapitalfond ikke bare på en investeringsmulighed og et forventet afkast på mellem fem og syv procent om året, men også på en række uløste, sociale problemer i samfundet. 

Den nye fond skal altså levere et afkast på to bundlinjer: Der skal skabe effekt for borgerne og betale et økonomisk udbytte til investorerne bag fonden. 

Allerede nu har Den Sociale Kapitalfond udpeget en række sociale problemer, den nye investeringsfond kan arbejde med. Det kan være hjemløshed, det kan være de 33.000 børn, der vokser op med vold i familien, eller det kan være de mere end én million danskere, der lider af stress. 

For hver eneste af de uløste opgaver har Den Sociale Kapitalfond fundet flere organisationer, der har arbejdet med de udsatte borgere i de forskellige målgrupper og kan fremvise dokumenterede effekter af deres arbejde.

I Aalborg samarbejder Den Sociale Kapitalfond allerede med den socialøkonomiske virksomhed Fokus Folkeoplysning, der har gode erfaringer med at finde job til udsatte borgere. I Ballerup har fonden samarbejdet med Specialisterne, der er kendt for sit arbejde med at finde it-job til autister.

Den Sociale Kapitalfond har både skudt kapital ind i de to indsatser og stiller også op med kompetencer, der kan kvalificere indsatserne. Her minder fondens rolle om venturefondes rolle, der i forhold til startupvirksomheder netop byder på en kombination af kapital og kompetencer, der kan kvalificere virksomhedens drift.

De 40 projekter indgår sammen med mulige samarbejdspartnere i Den Sociale Kapitalfonds oplæg til den kommercielle fond.

Folketingsmillioner til sociale investeringer på vej

Mette Arnsfelt McPhail, der er sekretariatsleder for regeringens godt ét år gamle Sociale Investeringsfond, håber, at fondens første sociale effektinvesteringer kan præsenteres inden sommer.

Effektinvesteringerne vil ligge inden for de fire meget forskellige områder, som Folketinget indtil nu har vedtaget, at Den Sociale Investeringsfond skal arbejde med: arbejdsmiljø, børn og unge i risiko for anbringelse, børn og unge af forældre med misbrug, borgere i risiko for livsstilssygdomme. 

”Vi går i gang med investeringerne, fordi vi håber, de kan være med til at løse velfærdsudfordringer på de fire områder på en ny måde,” siger hun.

Projekterne vil krone mere end et års udviklingsarbejde, der både har handlet om at beskrive målgrupperne for indsatsen meget præcist og, ikke mindst, opstille de mål, investeringerne skal føre til.

Set oppefra lyder det måske nærmest selvindlysende, men når det for eksempel handler om den stigende mistrivsel blandt unge mennesker, hvad er målet så? Er det at behandle skolevægring og angst, eller er det at styrke trivslen for at undgå, at problemerne opstår? Svaret kan være begge dele.

Forskning viser, at mistrivsel øger risikoen for, at unge ikke påbegynder eller gennemfører en uddannelse. Mistrivsel kan altså være en uheldig start på et liv uden for arbejdsmarkedet.

Den udvikling kunne den rigtige indsats forebygge.

”Særligt i forhold til forebyggelse har sociale investeringsprogrammer noget at tilbyde,” siger Mette Arnsfelt McPhail.

Hun og Den Sociale Investeringsfond arbejder med to bundlinjer. Den ene handler om effekten for borgerne, den anden om effekten på kommunernes budgetter. De arbejder også med sprog og begreber fra to forskellige verdener.

I den ene verden fokuserer investorer på effekt for de investerede midler. De er vant til at opstille delmål, så man løbende kan holde øje med, om indsatserne fører til de ønskede effekter. I den anden verden arbejder velfærdsprofessionelle med deres socialfaglige viden.

”Vi skal koble et investeringssprog og et velfærdsprog og kunne bygge bro mellem de to verdener, så vi er sikre på, at aktørerne taler om det samme og forventer det samme, når vi aftaler en indsats,” siger Mette Arnsfelt McPhail.

Fonden råder over en kapital på 80 millioner kroner, og håbet er, at privat kapital vil følge de statslige penge på samme måde som det er sket med forbilledet, den statslige Vækstfond.

Svære vilkår for sociale investeringer

De tre fonde, det århusianske Råd for Sociale Investeringer med en kapital på 40 millioner kroner, Den Sociale Kapitalfonds opbygning af en kommerciel fond på 100 millioner kroner og regeringens Sociale Investeringsfond med en kapital på 80 millioner kroner, vidner om, at sociale effektinvesteringer spirer frem i Velfærdsdanmark.

Det er dog langtfra sikkert, at de små spirer hurtigt vil vokse til en mere lomfattende landsomfattende praksis.

For selv om Jakob Bundsgaard og Claus Bjørn Billehøj tror på, at coronakrisen kan åbne for nye måder at forstå og løse kendte problemer på, så er sociale effektinvesteringer stadig en ny tilgang i de fleste kommuner. 

”Sociale effektinvesteringer bliver ikke mindre relevante efter coronakrisen, men de fleste borgmestre, byråd og forvaltninger er ikke vant til at tænke i sociale effektinvesteringer og heller ikke til at lave en præcis definition af målgruppen og de effekter, man gerne vil opnå. Det tror jeg kan hæmme fremvæksten,” siger Karsten Bjerre, der lige nu arbejder på en ph.d. om sociale investeringer i kommunerne. 

Han deler godt nok Jakob Bundsgaards og Claus Bjørn Billehøjs tro på, at coronakrisen vil sætte gang i nye måder at organisere og levere velfærden på, men der er også andre forhold, der kan trække i den helt modsatte retning.

”Krisen betyder også, at borgmestre og topledelser ude i kommunerne skal bruge mere opmærksomhed på at håndtere de helt akutte problemer, og så bliver der måske ikke så meget plads til de mere langsigtede hensyn, der ligger bag sociale effektinvesteringer,” siger han.

Dertil kommer, siger Karsten Bjerre, at investorer vil kræve dokumentation for, at indsatser fører til den ønskede effekt, før de vil foretage deres investering.

Problemet er her, at den ønskede dokumentation ofte vil stamme fra evalueringer af de pågældende indsatser i den lange periode, hvor økonomien har været i fremgang. Det er altså ikke sikkert, at dokumenterede effekter med for eksempel at få psykisk sårbare borgere i job under højkonjunkturen kan gentages under en eventuel kommende lavkonjunktur.

De tre fremspirende fonde kan, trods Jacob Bundsgaard og Claus Bjørn Billehøjs optimisme, få svære vækstvilkår.