Det kan godt være, at Inger Støjberg og Dansk Folkeparti klapper i hænderne for hver ikkevestlig indvandrer, der bliver sendt ud af Danmark efter det nye paradigmeskifte i dansk udlændingepolitik.

Men de danske arbejdsgivere kan godt få armene ned.

Den politik, som et flertal af Folketinget slutter op om, kan nemlig komme til at koste dyrt på det danske arbejdsmarked, der er afhængigt af arbejdsvillige hænder i de kommende år.

Lige nu frygter arbejdsgiverne ikke blot, at der de facto bliver lukket af for flere hænder.

Paradigmeskiftet foreskriver, at flygtningene skal ud, uanset om de er arbejdsløse eller velintegrerede og efterspurgte på det danske arbejdsmarked. Og dermed får det uundgåeligt indflydelse på de brancher, hvor flygtningene fylder i dag. 

8.700 lønmodtagere på Støjbergs første hjemsendelsesliste

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser til Mandag Morgen, at målgruppen for det nye selvforsørgelses- og hjemrejseprogram er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er indvandret til Danmark inden for de seneste fem år og var mindst 18 år, da de kom til landet.

Den gruppe ville udgøre lidt over 25.500 personer, hvis reglerne havde været gældende pr. 1. juli 2018.  Og knap 8.700 af dem var ifølge ministeriet beskæftigede som lønmodtagere i 2. kvartal 2018.

Til sammenligning vil den samlede 2019-finanslov ifølge Finansministeriets beregninger øge udbuddet af arbejdskraft med 850 personer, mens regeringens samlede reformer siden 2015 har øget arbejdsudbuddet med 4.700 personer.

Selv hvis det kun lykkes at hjemsende halvdelen af dem, der står på Støjbergs liste lige, vil paradigmeskiftet altså efterlade et hul på det danske arbejdsmarked, der ikke er så let at fylde.

Hvilke flygtninge der præcis ender med at blive sendt hjem, afhænger af krige og kriser ude i verden, den enkeltes asylgrundlag og Danmarks aftaler med flygtningenes hjemlande.

Derfor er det også vanskeligt at sige på forhånd, hvilke brancher der vil mærke drænet i arbejdskraftreserven tydeligst.

Social- og sundhedssektoren er et af de steder, hvor det potentielt vil kunne mærkes, hvis det nye paradigmeskifte for alvor slår igennem.

Ministeriet har i et svar til Folketinget oplyst, at der i social- og sundhedssektoren arbejder ca. 1.100 flygtninge, som har boet i Danmark i mindre end otte år og dermed må formodes at være på midlertidigt ophold. 

Afgørende for den vækst vi har haft

Indvandrere fra Mellemøsten, Afrika og Asien har de seneste årtier bidraget til væksten i en række brancher. Det gælder især inden for rengøring, hotel og restauration og social og sundhedsområdet, hvor også asylsøgere de senere år har fået solidt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, Integrationsbarometeret og Jobindsats.

Alene i social- og sundhedssektoren arbejder der 28.000 ikke-vestlige indvandrere. 43.000 arbejder med transport, industri og handel. Og 37.000 arbejder i servicebranchen.

Adm. direktør Katia Østergaard fra brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, HORESTA, slet ikke i tvivl om, at de ikke-vestlige indvandreres arbejdskraft har en kæmpe samfundsøkonomisk effekt.

På hoteller og restauranter udgør de ikke-vestlige indvandrer i dag hver 7. ansatte. 

“I og med vi tilhører en branche, hvor så mange job er besat af personer med udenlandsk baggrund, så giver det sig selv, at vi aldrig ville kunne have skabt den samme vækst uden de hænder. Vi er hundrede procent afhængig af udenlandsk arbejdskraft.” siger hun. 

Behov for flere hænder fremover

Katia Østergaard forudser, at der bliver brug for endnu flere hænder alene inden for hotel- og restaurationsbranchen.

“Hotelkapaciteten i København øges med 50 procent i de kommende år, og alene målt på planlagte projekter skal der bruges 3.500 ansatte. Skal vi kunne fortsætte væksten, er adgang til udenlandsk arbejdskraft helt afgørende,” siger hun.

Og arbejdsgiverne i hotel- og restaurationsbranchen er ikke alene med den melding.

Mandag Morgen har talt med en række arbejdsgivere, brancher og eksperter, der samstemmende slår fast, at udenlandske medarbejdere – herunder også ikkevestlige indvandrere – er blevet en del af fundamentet under dansk velstand.

Danmarks Statistiks seneste opgørelse over lønmodtagere fra ikkevestlige lande viser, at denne gruppe efterhånden udgør en ikke ubetydelig del af den danske arbejdsstyrke:

• Antallet af lønmodtagere med ikkevestlig baggrund er vokset med cirka 40.000 personer det seneste årti, så det samlede antal nu er oppe på knap 150.000 lønmodtagere.
• Det betyder, at personer med ikkevestlig baggrund i dag udgør fem procent af lønmodtagerne. Tæller man efterkommere med vokser andelen til syv procent. Se figur 1.
• Især hoteller, restauranter, rengøringsselskaber og social og sundhedssektoren nyder godt af arbejdskraften fra ikkevestlige lande.

Det er vanskeligt at få tal på, præcis hvor mange der er flygtninge. Jobcentrenes statistikker giver et fingerpeg om dem, der lige nu har asylstatus. De viser, at der lige nu er:

• 17.000 med asylstatus som lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

Udlændinge- og Integrationsministeriets Integrationsbarometer viser, at:

• 57 procent af de mandlige flygtninge, der har været i Danmark i tre år, er i beskæftigelse – hvilket faktisk er rekordhøjt og over regeringens eget mål. Se figur 2.

Integrationssuccessen hos de nytilkomne flygtninge på arbejdsmarkedet er ikke noget, politikerne har pralet meget af. Men det betyder ikke, at arbejdsgiverne ikke har opdaget den.

Det er også forklaringen på, at der er en del neglebidden i HR-afdelingerne i en række virksomheder lige nu. Med paradigmeskiftet i udlændingepolitikken risikerer de nu at måtte vinke farvel til ansatte, de har investeret tid og uddannelse i.

Jagten på arbejdsduelige hænder

Ud over det vanskelige i pludselig at skulle vinke farvel til medarbejdere, der er investeret tid og kræfter i, vækker det politiske skifte også undren i erhvervslivet på et mere overordnet plan.

For Danmark står lige nu i en situation, hvor der er en indædt jagt på flere hænder, også af den ufaglærte slags, særligt i servicesektoren, der vokser voldsomt i disse år.

Dansk Arbejdsgiverforening vil ikke forholde sig direkte til regeringens stramninger, men arbejdsgivernes organ fremhæver, at personer med anden etnisk oprindelse end dansk også er en kæmpegevinst for det danske arbejdsmarked.

“Det er klart, at de, der kommer her direkte for at arbejde, er en kæmpe økonomisk gevinst. Så er der en anden gruppe, der kommer hertil af andre årsager, og her handler det for os at se om at få dem ud i beskæftigelse. Det er en stor udfordring, men det kan tilføre samfundet en stor værdi,” siger chefkonsulent Rasmus Brygger fra Dansk Arbejdsgiverforening, hvor han særligt beskæftiger sig med integrationen af indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet.

Også på det kommunale områder er der brug for hænder i social- og sundhedssektoren på grund af udsigten til markant flere plejekrævende ældre de kommende år.

En undersøgelse foretaget af KL’s nyhedsbrev Momentum i sommer viste, at antallet af nyansatte social- og sundhedshjælpere med ikkevestlig baggrund er vokset med 1.050 på et enkelt år. Dermed overgik antallet af nyansættelser faktisk etnisk danske personer.

En vigtig arbejdskraftreserve

Professor emeritus Torben Eli Bager fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet mener, at man i den danske debat ofte glemmer, at ikkevestlige indvandrere i meget høj grad også kan være en arbejdskraftreserve, som Danmark har gavn af.

“Hvis man fjernede alle ikkevestlige indvandrere fra den ene dag til den anden, ville det give gevaldige huller i økonomien. I en højkonjunktur er det en vigtig faktor at kunne fylde hullerne på arbejdsmarkedet, når de opstå,” siger han.

Og han er ikke den eneste, der i den senere tid gennem debatindlæg og på sociale medier har forsøgt at kaste arbejdskraftperspektivet ind i den ophedede udlændingedebat. 

Tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech skrev i Jyllands-Posten, at paradigmeskiftet demotiverer både arbejdsgivere og udlændinge, og at den arbejdskraft, vi har så hårdt brug for f.eks. i plejesektoren, formindskes og forringes. Hun gør opmærksom på, hvor stort skiftet har været, siden Anders Fogh Rasmussen regerede. Dengang handlede det om integration på arbejdsmarkedet. Nu er det stik modsat, skriver hun:

“Indtrykket er, at Integrationsministeriet er blevet et Udsmidningsministerium. Politikken er nu: Midlertidigt ophold. Ingen integration. Ministeren går i spidsen, når integration skal tales ned.”

I hele taget er der tale om et kæmpe paradoks, mener Torben Møller-Hansen, direktør i Foreningen Nydansker.

Han hæfter sig især ved, at seks ud af ti flygtningene, der har været i Danmark i tre år, er i beskæftigelse. Vi står med andre ord med, hvad der ligner en integrationssucces, mener han.  Se også figur 2.

”På tre år har vi næsten fordoblet antallet af flygtninge, der kommer i beskæftigelse og dermed betaler skat. Alligevel er det tal, der går igen i debatten, at ikkevestlige indvandrere koster samfundet 33. mia. kr. Det sender et helt andet budskab, end at det faktisk lykkedes at få 57 pct. ud på arbejdsmarkedet i løbet af tre år og dermed at gøre dem til skattebetalende borgere,” siger han.

ISS og Letz Sushi: Vi kan tabe ordrer og vækst

Ude i virksomhederne, især i servicebranchen, lurer et stort spøgelse: manglen på arbejdskraft.

Et af stederne er hos facility service-koncernen ISS Danmark, hvor 50 procent af de ansatte har en anden etnisk baggrund end dansk.

“Vi har en vækstagenda, og vi ser vi ind i, at mangel på arbejdskraft kommer til at ramme os,” siger Lotte Hjortlund Andersen, direktør for People & Culture hos ISS Danmark.

Før finanskrisen, da økonomien buldrede derudaf, måtte ISS sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft. Og den situation kan man godt risikere at stå i igen, oplyser direktøren.

Også i restaurationsbranchen er hænder med anden etnisk baggrund end dansk en eftertragtet ressource. Sushi-kæden Letz Sushi beskæftiger 270 medarbejdere fra 39 forskellige nationaliteter. I fjor voksede antallet af ansatte med 20 procent, i år vil det vokse med 30 procent, oplyser adm. direktør Anders Barsøe.

Hvis ellers de kan skaffe hænder nok.

“Det bliver en kæmpe udfordring for branchen som helhed og på sigt dermed også for os, hvis vi skal holde gang i væksten, uden at der sker reguleringer på området. Og hvis vi ikke får det, bliver der krig om den arbejdskraft, der allerede er på det danske arbejdsmarked. Vi vil se lønningerne stige, og det vil få en afsmittende effekt på vores priser,” siger han.

Hos ISS Danmark har man ikke direkte nogen holdning til regeringens stramninger. Men snakken om at holde dem fra arbejdsmarkedet giver ikke mening, lyder det.

“Vi har ikke en politisk holdning til f.eks. reglerne for, hvem der må komme ind i landet. Men vi har holdninger til, når først mennesker er i landet, at vi skal behandle dem ordentligt. Vi kan f.eks. godt håndtere som virksomhed, at de bliver sendt hjem igen om to år. Samfundsmæssigt er det ud fra en arbejdskraftbetragtning også væsentligt bedre, at de kommer i beskæftigelse, end at de sidder og venter,” siger Lotte Hjortlund Andersen.

Billig og nem arbejdskraft?

Spørgsmålet er, om de jobs, der bliver ledige, når paradigmeskiftet i udlændingepolitikken tvinger flygtninge og deres familier ud af landet, ikke blot kan besættes af ledige danskere.

Kunne virksomhederne gøre en større indsats for de personer med dansk baggrund, der sidder på kanten af arbejdsmarkedet?

Svaret fra arbejdsgiverne er, at det ville være langt nemmere, hvis der fandtes ledige danske hænder. Eller som Katia Østergaard fra HORESTA udtrykker det:

“Hvorfor i alverden skulle vi bruge tid, kræfter og penge på at hente medarbejder fra udlandet, få vedkommende integreret, lave sprogundervisning og sætte dem ind i kulturen, hvis der boede en ledig medarbejder lige henne om hjørnet. Jeg køber simpelthen ikke det argument,” siger hun.

Også direktøren for ISS Danmark mener, at virksomheden allerede i dag gør en stor indsats for de danskere, der sidder bagest på arbejdsmarkedets reservebænk.

“Vi bruger tid og kræfter på at få alle inkluderet på arbejdsmarkedet. Vi samarbejder blandt andet direkte med 30 kommuner om netop det. For os handler det ikke om, hvorvidt man har den ene eller anden baggrund, men om vi kan få den arbejdskraft, vi har brug for,” siger Lotte Hjortlund Andersen. 

Vi får brug for at hente flere uden for Europa

Regeringen anerkender sådan set behovet for at hente arbejdskraft fra udlandet, også af en slags, der ikke er højt specialiseret. Regeringen har af samme grund netop fremsat et lovforslag om at give lettere adgang til lønmodtagere, der tjener mindre end den nuværende grænse på 427.000 kroner.

Forslaget rummer en særordning for personer fra 30 udvalgte lande uden for Europa, men indtil videre tror de færreste på, at det bliver vedtaget. Forhandlingerne om et lignende forslag kuldsejlede nemlig i efteråret, fordi der ikke er flertal i Folketinget for at give lettere adgang til lavtlønnet arbejdskraft fra lande uden for EU.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er dog ikke så bekymret for, at paradigmeskiftet i udlændingepolitikken skaber voldsom ravage på arbejdsmarkedet. På spørgsmålet om, hvem der skal tage job i f.eks. plejesektoren i stedet, svarer hun i et skriftligt svar til Mandag Morgen:

”Regeringen har en klar forventning om, at virksomhederne – som hidtil – vil fortsætte med beskæftige udlændinge på arbejdspladserne, også selvom nogle af dem en dag skal tilbage til deres hjemland. Indsatsen i programmerne, som de nye udlændinge tilbydes efter integrationsloven, er også uændret og med samme fokus på at komme i beskæftigelse fra dag ét. Fokus vil desuden uændret være et tæt samarbejde mellem kommuner og virksomheder om beskæftigelse af udlændinge, så de kan bidrage på arbejdspladserne. Og mens man er her, så skal man som sagt hurtigst muligt i beskæftigelse og blive selvforsørgende.”

Hun understreger altså, at flygtninge og deres familier fortsat skal arbejde, mens de er i Danmark.

”Vi ændrer altså overhovedet ikke på regeringens mål om, at flygtninge skal i arbejde og bidrage til det danske samfund, så længe de er her. Hvis vi fortsætter som hidtil, så får vi aldrig gjort op med, at langt hovedparten af flygtninge bliver i landet, og det er både regeringen og Dansk Folkeparti meget opsatte på, at vi skal have gjort noget ved.”

Vil det nye lovforslag om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft efter ministerens opfattelse modsvare det tab af arbejdskraft, som paradigmeskiftet udløser – ikke mindst også målt på adgangen til ufaglært arbejdskraft, som er eftertragtet især i servicebranchen?

"Jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke blander de to grupper sammen. På den ene side snakker vi om flygtninge og indvandrere og på den anden side om højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft,” lyder det skriftlige svar fra Inger Støjberg.

Ministeren mener ikke, at virksomhedernes behov for arbejdskraft kan eller skal løses af de mennesker, der allerede er i landet som flygtninge eller flygter hertil i fremtiden. Der er brug for helt andre mennesker.

”Vi skal ikke bruge asylsystemet til at rekruttere arbejdskraft – det skal vi bruge arbejdskraftsordninger til.”