En stigende efterspørgsel på kundetilpassede løsninger, nye intelligente teknologier, højere lønninger i lavtlønslande, øgede transportomkostninger og udbredelse af protektionisme. 

Der er tale om vidt forskellige tendenser med hver deres særegne årsager. Men tilsammen udgør de lige nu den cocktail, der for alvor ser ud til at ændre den globale arbejdsdeling, som vi kender den: Det vil sige den, hvor højtuddannede ingeniører konstruerer produkter og løsninger i Danmark, hvorefter de bliver fremstillet billigt på fabrikker i blandt andet Kina.

En af de velkendte konsekvenser af den arbejdsdeling var, at danske og andre vestlige arbejdspladser i stor stil flyttede til Kina og nærmeste omegn. Først forsvandt produktionen, og senere rykkede også udviklingsafdelingerne med for at være tæt på der, hvor produkterne blev lavet.

En ny produktionslogik

Industrialiseringens arbejdsdeling giver kun i begrænset omfang mening i dag. Nu er vi på vej ind i en anden form for industrialisering, præget af en anden økonomisk logik med en mere lokal eller regional måde at organisere produktionen på. 

Og det er den logik, som vi i denne MM Special dykker et spadestik dybere ned i. For den er interessant, ikke mindst fordi selv et højtlønsland som Danmark ser ud til at kunne få nogle fordele i kampen om fremtidens vækst og arbejdspladser.

En af de virksomheder, der har godt greb om de nye teknologiske muligheder, er den verdensførende danske høreapparatproducent GN Hearing, der i 2016 udvidede med en højteknologisk fabrik i Præstø.

"For 10 år siden havde jeg ikke gættet på, at vi ville udvide produktionen i Danmark igen. Men det er blevet teknologisk muligt, og det er med til at sikre, at vi fastholder forskningen i Danmark," siger adm. direktør i GN Hearing, Anders Hedegaard.

Og GN Hearing er ikke den eneste virksomhed, der har fået et andet blik på Danmark i løbet af årene.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at graden af outsourcing er faldet mærkbart. I perioden 2009-2011 flyttede danske virksomheder 16.900 job til udlandet, men det tal var halveret til 8.500 job i 2014-2016.

Især nye teknologier nærer udviklingen. Et af de teknologiske symboler på den nye industrialisme er den lille cobot. Det er en let industrirobot, der uden afskærmning kan arbejde side om side med mennesker i en produktionslinje, og som hurtigt kan omstilles til nye funktioner og andre produkter.

3D-printeren er et andet symbol på en ny form for fremstilling: 3D-printeren er ligeglad med, om hver ny genstand, den printer, er forskellig, og det koster hverken tid eller penge at omstille til nye produkter, uanset om genstanden er kompleks og fyldt med detaljer.

Smv’er halter efter

Mens de store virksomheder herhjemme allerede er godt med på vognen, kniber det for den store underskov af smv’er, viser flere undersøgelser. En af forklaringerne er ikke mindst kompleksiteten, fordi det handler om teknologi på alle niveauer i en virksomhed.

Til gengæld understreger de større virksomheder igen og igen vigtigheden af, at de har adgang til højtuddannede kompetencer. Det er ifølge dem helt afgørende for at Danmark kan vinde som højteknologisk produktionsland.

Den nye rollefordeling betyder også noget for Kina. Kineserne har allerede travlt med at påtage sig sin ny rolle, for de vil ikke længere være verdens fabrik for billige varer. I stedet er de klar til at gå forrest og satse på innovation og udvikling af de teknologier og produkter, som de mener vil definere de kommende årtiers økonomi: Kunstig intelligens, selvkørende biler, højhastighedstog, rumfart, biotech etc.  

Det er en revolution. Ikke fra dag til dag, men over de kommende par årtier vil den måde, vi udvikler og fremstiller produkter på, være radikalt forandret.

De tektoniske plader i det globale produktions-setup, der indtil for få år siden primært var til fordel for lavtlønslande, synes nu for alvor at være begyndt at forskyde sig. Og i Danmark kan vi gøre det til en kæmpe fordel. Hvis vi vil.