Øget arbejdsudbud er et flop

Hvorfor vil politikerne hæve arbejdsudbuddet i en tid med stigende arbejdsløshed? Forslaget ligner historien om kejserens nye klæder. Alle følger økonomerne, og ingen tør sige højt, at de tager fejl.

Forslaget om at øge arbejdsudbuddet for at undgå mangel på arbejdskraft er et flop, og det har det været hele tiden. Det er sagt mange gange, men det har ikke påvirket politikerne eller spillet nogen rolle i den offentlige debat. Det er blevet set som et afvigende synspunkt, der ikke kan have noget på sig, når så mange toneangivende økonomer er enige om det modsatte.

Der kan selvfølgelig argumenteres for at øge arbejdsudbuddet, hvis man vil have højere arbejdsløshed og lavere lønstigninger. Det argument er der bare ingen, som fremfører.

Men hvad ville der ske, hvis man dropper tanken om øget arbejdsudbud, og det viser sig, at der bliver mangel på arbejdskraft?

Først skal man huske, at arbejdsudbuddet i betydeligt omfang tilpasser sig efterspørgslen. Hvis der er mangel på arbejdskraft, er mange villige til at arbejde mere og tjene mere. Skulle det vise sig, at erhvervslivet kommer til at mangle arbejdskraft, må efterspørgslen efter arbejdskraft begrænses ved at stramme den økonomiske politik. Det har altid været god latin, og er det stadig.

Argumentet fra de toneangivende økonomer er da heller ikke risikoen for, at erhvervslivet kommer til at mangle arbejdskraft. Det er mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor, der er argumentet.  Økonomerne, og med dem politikerne, er bekymrede for, at vi i en nær fremtid ikke kan få undervist de unge og passet de gamle, fordi der bliver mangel på plejepersonale og lærere.

Effektiviseringer i stedet for flere hænder

Men skulle den situation virkelig opstå, vil den offentlige sektor blive presset til at effektivisere, og det er kun en fordel. Der må i så fald satses mere på nye løsninger, f.eks. flere robotter i ældreplejen. Det vil de gamle blive glade for, og det offentlige vil spare penge. Der vil også blive brug for mere it i undervisningen. Det vil børnene lære mere af, og det offentlige vil spare penge.

Hvis politikerne virkelig frygter mangel på arbejdskraft til den offentlige sektor, skulle de hellere satse på at gøre den offentlige sektor mere effektiv ved at udvikle bedre og mere innovative måder at løse velfærdsopgaverne på.

Den form for politik, ligger sikkert uden for økonomernes forestillingsverden, men hvorfor ligger den også uden for politikernes?

Det er svært at forstå, hvorfor politikerne skaber så mange problemer for sig selv ved at følge økonomernes råd om at hæve arbejdsudbuddet i en tid med stigende arbejdsløshed. Forslaget ligner historien om kejserens nye klæder. Alle følger økonomerne, og ingen tør sige højt, at de tager fejl.

[quote align="left" author=""]Det kan også være fornuftigt med en mere fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I dag er det for mange et enten-eller.[/quote]

Der kan imidlertid være andre gode grunde end mangel på arbejdskraft til at ændre på reglerne for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi bliver ældre, og derfor er det naturligt at øge pensionsalderen. I fremtiden kan det komme til at virke helt forkert, at raske og rørige folk skal gå på pension, når de er 65.

Lever vi fem år længere, virker det hensigtsmæssigt at øge pensionsalderen, men det skal ske langsomt og i god tid. Dog har politikerne allerede har gjort dette, og der er ikke grund til at gå længere ad den vej – i hvert fald ikke foreløbig.

Det kan også være fornuftigt med en mere fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I dag er det for mange et enten-eller, men mange, der er oppe i årene, ønsker at arbejde kortere tid om dagen, arbejde færre dage eller have mere ferie.

Man kunne forestille sig gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet med supplerende pension. Det ville også give bedre muligheder for at øge arbejdsudbuddet, hvis der opstår mangel på arbejdskraft.

Ved sidste overenskomst blev det på industriområdet besluttet, at man kan gå på nedsat arbejdstid og stoppe med at indbetale pensionsbidrag. Det giver en vis kompensation her og nu, men en lavere pension på længere sigt. Det ville være bedre at sætte pensionsbidraget i vejret og give mulighed for en fleksibel afgang med lønkompensation, indtil man går på fuld pension.

Neoklassiske økonomer i den gale hals

Det er mere end trist, at politikerne lytter så meget til økonomernes råd om at tvinge lønmodtagerne til at arbejde mere. Det ser ud til at forhindre en politik, der kunne skaffe job her og nu.

Når man hører politikerne og ikke mindst nogle af ministrene, lyder det, som om de mener, at en lavere skat på arbejde i sig selv skaber flere jobs. Sådan har det godt nok aldrig været. Her har politikerne virkelig fået de neoklassiske økonomer galt i halsen.

Det, økonomerne siger, er, at hvis skatten sættes ned, vil nogle arbejde mindre og andre mere. Og så har de regnet sig frem til, at nettoeffekten er positiv. Men man kan ikke heraf slutte, at det ligefrem skaber jobs at sænke skatten på arbejde.

I de økonomiske modeller vil større arbejdsudbud øge arbejdsløsheden, lønnen vil falde, konkurrenceevnen forbedres, og det skaber flere jobs. Men det er vist ikke den mekanisme ministrene tænker på, når de siger, at lavere skat på arbejde fører til flere jobs. Gad vide, hvad de tænker på?

[quote align="right" author=""]Man kan ikke udelukke, at regeringen ligefrem kunne blive populær[/quote]

Jeg håber, at regeringen en dag sluger alle kamelerne og indser, at tanken om øget arbejdsbud for at få flere jobs er håbløs. I stedet bør de samle kræfterne om en politik, der virkelig giver flere jobs.

Det kunne være gennem trepartsforhandlingerne, hvor man burde kunne blive enige om en mere fleksibel tilbagetrækning med lønkompensation betalt over højere pensionsbidrag. Der burde også indføres en garanti for praktikpladser til unge under uddannelse, og som det vigtigste en vækstpakke, der kunne give nye jobs. Det kan f.eks. ske, ved at pensionskapitalen får mulighed for at bidrage til en omstilling af dansk økonomi til en bæredygtig fremtid.

Det ville være en politik med musik i, og man kan ikke udelukke, at regeringen ligefrem kunne blive populær på den.

Læs flere af Jørgen Rosteds indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Store virksomheder lader de små tage slæbet Næste artikel Internationale uddannelser skaber globale iværksættere

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.