“Det skal være sådan, at de savner en, når man dør”

Claus Meyer opgør ikke sine succeser i kroner og øre: Forandring er den eneste valuta, der tæller i hans verdensbillede. Derfor var det heller ikke pengene, der vejede tungest, da han takkede ja til at stå i spidsen for et nyt madmekka på Grand Central Station i New York. “Jeg gider ikke rive hele mit livsprojekt ned for at tjene 50 millioner,” siger han. Udsagnet er typisk for Meyer, der hele livet har kæmpet for at højne danskernes kvalitetsbevidsthed. Hans begejstring og energi har drevet værket – mens det forretningsmæssige ofte er kommet i anden række. Og han indrømmer gerne, at der først kom styr på hans vildtvoksende imperium, da han erkendte, at han ikke var den rette til at styre økonomien og den daglige drift. Mandag Morgen har mødt ham til en samtale om sejre, nederlag, værdier og fremtidsmål.

Der er ikke meget “nyt nordisk” over en flok nøgne idioter, der har gruppesex i en villa i Søllerød, men der er en forbindelse: Iværksætteren og smagsmissionæren Claus Meyer fandt inspiration til sin madrevolution i Lars von Triers og Thomas Vinterbergs dogmeregler, der forandrede forudsætningerne for først den danske og siden den internationale filmindustri. I stedet for at tilpasse sig Hollywoods rammer skabte de deres egne.

Claus Meyer gør det samme: I stedet for at finde sin plads på markedet forsøger han at forandre det, så det passer til ham. Han lavede gourmeteddiker og skabte et marked for gourmeteddiker. Han lavede friskpresset æblemost og skabte et marked for friskpresset æblemost. Han erobrede verdenstronen med det nordiske køkken, selv om ingen troede på, det kunne lade sig gøre.

“Jeg forudsætter som oftest et paradigmeskift. Jeg siger: Under forudsætning af at vi kan gennemføre et paradigmeskift ved at tage initiativet og orkestrere en bevægelse på markedet, bliver det en god forretning. Og så får bestyrelsen ondt i hovedet. Men det lykkes ofte.”

Login