1. maj-fanerne lyver: Danskernes solidaritet i bund

1. maj-fanernes slagord om solidaritet og lighed klinger mere hult end nogensinde. Danskernes solidaritet med arbejdsmarkedets svageste er historisk lav. Den faglige kamps traditionelle dyder - lige løn, arbejde til alle og økonomisk udligning - står svagt i befolkningen. Det viser den hidtil mest vidtrækkende kortlægning af danskernes velfærdsværdier udarbejdet af Man-dag Morgens tænketank, Strategisk Forum. I dag siger 6 ud af 10 danskere nej til selv at acceptere lavere lønstigninger for at tilgodese de lavest lønnede. I 1985 var det kun omkring en tredjedel af alle, der tog afstand fra solidarisk løntilbageholdenhed. De mindst solidariske er netop de dårligst stillede arbejdere, der traditionelt har nydt godt af den faglige kamp og sammenholdet i arbejderklassen. Også folkets syn på lighed har ændret sig. Over halvdelen afviser, at økonomisk omfordeling mellem rige og fattige bør være en offentlig opgave. Og danskerne lægger markant mindre vægt på at fremme ligheden end befolkningerne i Sverige, Tyskland og Storbritannien. Jørgen Goul Andersen, professor ved Aalborg Universitet, siger at danskernes holdninger i dag har bevæget sig meget langt væk fra en klassisk socialdemokratisk formel for velfærdsstaten. Der er dog ikke tale om et opgør med velfærdsstaten. Folk efterlyser snarere en ny fortolkning af værdier som solidaritet og lighed, så de giver mening i en tid præget af individualisme og markedsøkonomi.