Fremtidens Danmarks tre sproglige vismænd har opstillet 10 idealer for politisk kommunikation. De sproglige vismænd er ikke involveret i politikudviklingen, men har påtaget sig at udvikle 10 idealer for politikeres og ordføreres kommunikation. Resultatet er 10 kommunikative idealer til få det politiske indhold tilbage i den politiske debat. Ved at efterstræbe de 10 idealer vil Fremtidens Danmark ikke pege fingre, men gå forrest i at vise nytten af indsigtsbringende, saglig og sober kommunikation.

Ideal nr 1: Fokus på bolden

Det er din opgave som politiker at koncentrere dig om bolden – og lade dette gennemsyre din kommunikation. Erstat derfor mundhuggeri om kompetencer, spekulation i andres motiver og nedgørelse af andre personer med et fokus på de sager og aspekter, der debatteres.

Ideal nr. 2: Uenighed respekteres

Demokrati bygger på uenighed. Derfor er det vigtigt at kommunikere på en måde, der skaber plads til forskellighed og uenighed. Det vil sige at respektere, at andre har andre holdninger end dig selv, og at det faktisk styrker din sag, at også disse holdninger får plads og diskuteres respektfuldt. Uenighed er enhver politikers mulighed for at vise, at man ikke er dogmatisk, og at man kan forstå og anerkende synspunkter, der er forskellige fra sine egne. Det styrker din troværdighed. Vær derfor ydmyg, lyttende og anerkendende, når andre taler.

Ideal nr. 3: Forandring og udvikling anerkendes

De sager, der debatteres, ændrer sig. Ligesom verden ændrer sig. Det er derfor grundlæggende positivt, at man som politikere ændrer holdning – og det kan italesættes som noget positivt i ens kommunikation. Erkend derfor egne holdningsskift (ja, jeger blevet klogere…) og undlad at nedgøre andres (nå, det mente du da elleres ikke tidligere…).

Ideal nr. 4 : Forklaringsparat

Det er vigtigt at svare på de spørgsmål, der stilles – hemmelighedskræmmeri leder tankerne fra politik mod strategi. Vælg derfor svar af typen: ’det er vi ikke enige om’, ’det er et svært spørgsmål’ eller ’her er vi ikke afklarede og færdige med at tænke’ frem for svar af typen: ’det kan jeg ikke udtale mig om’ og ’det vil jeg gerne vente med at svare på.’ Og vær opmærksom på, at politikerens verden er abstrakt, mens vælgerens ofte er konkret: Derfor må du bestræbe dig på at konkretisere dine pointer.

Ideal nr. 5: Vi skal adskille, hvad vi ved, hvad vi tror, hvad vi synes

Politik bevæger sig mellem viden, tro og præferencer. Derfor er det vigtigt at anerkende, at rigtig ’viden’ kun findes om ret få forhold i det politiske domæne, og at man som politiker på mange områder kun har formodninger – noget man tror. Undgå derfor diskussioner der bare handler om hvorvidt tal er rigtige eller forkerte; anerkend at viden og formodning handler om faktuelle forhold; og adskil dem fra holdninger, der handler om, hvad du synes er godt eller skidt.

Ideal nr. 6: Fagkundskab respekteres

Som politiker må du behandle fagkundskab, som noget der har ekstra vægt – og ikke kun som en mening blandt andre. Det gælder hvad enten fagkundskaben kan eller ikke kan tages til indtægt for dit eget program. Dertil må du være bevidst om, at fagkundskab godt kan tage fejl. Tror du, at fagkundskaben tager fejl, må du fremlægge vægtige argumenter for denne tro.

Ideal nr. 7: Argumenter fremføres

Fremfør argumenter for dine meninger. Og gør en dyd ud af at kommunikere, hvordan sammenhængen er mellem dine meninger og dine argumenter: ’Når du mener X, er det hovedsagelig på grund af A og B’. Du må som politiker sørge for at dine argumenter kan tåle eftersyn i forhold til disse tre parametre: Er dine begrundelser rigtige? Er dine begrundelser relevante? Er dine begrundelser vægtige?

Ideal nr. 8: Modargumenter og kritiske spørgsmål besvares ordentligt

Et ’ordentligt’ svar på et modargument eller kritisk spørgsmål indebærer følgende: Hvis der faktisk er ’noget om det’, så anerkend det. Hvis du mener, der ikke er ’noget om det’, så forklar, hvorfor du mener dette – hvorfor det, der taler for din egen politik, efter din mening vejer tungere, end det der taler imod den. Benyt dig ikke af tillærte tricks, der kan hjælpe dig til at glide af, som eksempelvis at snakke om noget andet frem for at svare på det der siges, at svare på et forvrænget udgave af det der siges eller at affeje det der siges uden at give begrundelse.

Ideal nr. 9: Vinklen lægges frem

Alle sager og problemstillinger kan diskuteres ud fra forskellige vinkler: En miljøvinkel, en økonomisk vinkel en social vinkel, en etisk vinkel etc. Vær derfor som politiker åben og eksplicit omkring, hvordan du vinkler din sag. Det skal være klart, hvor du er i landskabet.

Ideal nr. 10: Vælgerne engageres

Det er politikernes ansvar at engagere vælgerne. Selvom der er gode og dårlige publikummer, er det i sidste instans politikerens ansvar at relatere sine ideer til publikums livsverden. Derfor er det vigtigt at efterstræbe at tale i et sprog, der er vedkommende, involverende og inkluderende.

Mere om de sproglige vismænd

Mandag Morgen har som en del af ’fripartiforsøget’ Fremtidens Danmark samlet en eksklusiv gruppe af Danmarks førende kommunikationsfolk – de sproglige vismænd. Vismandsgruppen skal i de kommende måneder udvikle nye retningslinjer, nye argumenter og nye ord, som kan skubbe til den eksisterende politiske retorik. Målet er en revitalisering af det politiske sprog, som kan styrke og forankre den debat, som Fremtidens Danmark lægger op til – og hermed bane vejen for en ny politisk debat, som i både indhold og form fokuserer på, hvad Danmark i fremtiden skal leve af og for.

Vismandsgruppen består af tre førende forskere inden for politisk kommunikation:

• Christian Kock Professor i retorik ved Københavns Universitet og har bl.a. forsket i politisk argumentation, journalistik, retorikhistorie, troværdighed. Han er forfatter til Forstå verden: Politisk journalistik for fremtiden, ”Hvad er spin?” i Politisk spin og udgiver i i denne måned bogen ”De svarer ikke”. Han er i redaktionskomiteen for tidsskrifterne Rhetorica Scandinavica og Controversia og er en af initiativtagerne til spinnesiden.dk, som overvåger brugen af "spin" i dansk offentlig debat og politik.
• Mie Femø Lektor ved Københavns Universitet og forsker i organisationskommunikation og professionel interaktion. Hun har skrevet en lang række artikler om politisk kommunikation, spin, politikeres medierede selvfremstilling og sproglig konstruktion af autoritet og troværdighed, samt bl.a. udgivet bøgerne Strategisk kommunikation, Positionering, Fortolkningsledelse og Replik til journalistikken.
• Jonas Gabrielsen Lektor i retorisk kommunikation på RUC. Han forsker og underviser i retorisk teori og praksis. Han har skrevet om både argumentation, vinkling, strategisk sprogbrug, spin og forskydningsstrategier blandt politikere, og er generelt optaget af det tekniske niveau i retorikken.  Han har udgivet flere bøger og bogbidrag, seneste bøgerne Talens magt og The Power of Speech.