10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Af Dr. Travis Bradberry
Medforfatter til bestsellerbogen ’Emotional Intelligence 2.0’ og medstifter af TalentSmart.

500 erhvervsledere bliver i en ny international undersøgelse spurgt, hvad der karakteriserer gode medarbejdere.

Forskerne bag undersøgelsen ville gerne vide, hvorfor nogle mennesker er mere succesfulde i deres job end andre, og svarene var overraskende: Ledere vælger ”personlighed” som hovedårsag.

Det er bemærkelsesværdigt, at 78 procent af de adspurgte ledere siger, at gode medarbejdere skiller sig ud med deres personlighed snarere end deres kulturelle tilpasningsevne (53 procent) og endda arbejdstagerens evner (39 procent).

Fakta

Problemet er, at når ledere svarer ”personlighed”, er de ikke helt klar over, hvad de henviser til. Personlighed består af et stabilt sæt af præferencer og tilbøjeligheder, med hvilke vi går til verden. At være introvert eller ekstrovert er et eksempel på vigtige personlighedstræk.

Personlighedstræk bliver formet på et tidligt stadie og bliver fastlagt i en ung alder. Mange vigtige karaktertræk ændrer sig i løbet af ens livstid, men ens personlighed er ikke en af dem.

Personlighed er forskellig fra intelligens (eller IQ). De to optræder ikke meningsfuldt sammen. Personlighed adskiller sig også fra følelsesmæssig eller emotionel intelligens (EQ), og det er her, undersøgelsen og de fleste ledere for den sags skyld misfortolker begrebet

De kvaliteter, som de ledere, der indgår i undersøgelsen, kalder personlighed, er faktisk følelsesmæssig intelligens. Og mens man ikke kan ændre på sin personlighed, der er som hugget i sten, så kan man ændre og forbedre sin følelsesmæssige intelligens.

Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire.   

Ledere behøver heller ikke at se langt efter disse kompetencer (selv om det ikke skader, når man finder dem); ledernes opgave er at få alle i deres team til at udnytte de evner til at blive enestående.   

Se blot på nogle af de EQ-evner, som både ledere og mellemledere fejlagtigt kategoriserer som personlighedstræk. Enestående medarbejdere skiller sig ud ved at besidde disse evner:

De er parat til at yde, før de kan nyde. En enestående medarbejder siger aldrig: ”Det står ikke i min jobbeskrivelse.” Enestående medarbejdere arbejder gerne uden for grænserne af deres jobbeskrivelse. De lader sig hverken afskrække eller stiller krav; i stedet for at forvente, at anerkendelse eller kompensation kommer først, så klør de på med deres arbejde i fuld tillid til, at de bliver belønnet senere, men lader sig ikke påvirke, hvis det ikke sker.

De kan godt tåle konflikt. Selv om de enestående medarbejdere ikke opsøger konflikt, så stikker de heller ikke af fra dem. De formår at bevare roen, mens de gør rede for deres position på en stille og rolig og logisk måde. De formår at modstå personlige angreb ved at holde det større formål for øje og ved aldrig selv at bruge den type taktik.

De fokuserer. Pilotelever får ofte at vide: ”Når tingene går galt, så glem ikke at flyve flyet.” Flystyrt skyldes ofte, at piloterne har været så koncentrerede om at identificere problemet, at de er styrtet ned. Eastern Airlines Flight 401 er et eksempel: Flypersonellet var så bekymrede over, at landingsstellet ikke virkede, at de trods alarmer i cockpittet ikke opdagede, at de tabte højde, før det var for sent. Enestående medarbejdere forstår princippet om bare ”at flyve flyet”. De lader sig ikke distrahere af gnavne kunder, kontorsladder eller skift til et nyt kaffemærke. De kan skelne mellem rigtige problemer og baggrundsstøj; derfor holder de fokus på det, der er vigtigt.     

De er velovervejet modige. Enestående medarbejdere er ikke bange for at sige deres mening, når andre holder sig tilbage, ligegyldigt om det er for at stille et vanskeligt (eller ”dumt”) spørgsmål eller for at udfordre en ledelsesbeslutning. Det bliver naturligvis vejet op af sund fornuft og timing. De tænker, før de taler, og vælger tid og sted med omhu.

De har kontrol over deres ego. Enestående medarbejdere har egoer. Selvom det er en del af det, der driver dem, så får egoet ikke mere plads end fortjent. De er parat til at indrømme, når de tager fejl, og giver gerne efter for andre måder at gøre ting på, hvad enten den anden måde er bedre, eller det handler om at opretholde harmoni i teamet.

De er aldrig tilfredse. Enestående medarbejdere er fast overbeviste om, at ting altid kan blive bedre – og de har ret. Ingen er nogensinde færdig med at vokse, og ”godt nok” findes ikke, når det gælder personlige fremskridt. Lige meget hvor godt det går, er enestående medarbejdere drevet af lyst til at forbedre sig, uden at glemme at give sig selv et sundt klap på skulderen.

De kan se, når noget ikke virker, og få det til at du. Hvad end det er en stram skrivebordsskuffe eller en ineffektiv, uøkonomisk procedure, der påvirker hele afdelingens omsætning, smyger enestående medarbejdere sig ikke udenom. ”Åh, sådan har det altid været,” findes simpelthen ikke i deres ordbog. De ser problemer som udfordringer, der skal løses med det samme; enkelt er det.         

De er ansvarlige. Hvis man som mellemleder prøver at hitte rede i en indberetning om rod, er intet så irriterende som at høre, at ”det er ikke min skyld”. Enestående medarbejdere er ansvarlige. De tager ansvar for deres arbejde, deres beslutninger og alle deres resultater – gode såvel som dårlige. De gør ledelsen opmærksom på deres fejltagelser i stedet for at håbe, at ingen vil opdage det. De ved, at ledere ikke er ude på at placere skyld; de er interesserede i at få tingene gjort.

De er salgbare. ”Salgbar” kan betyde flere ting. Inden for organisationen betyder det ”vellidt”. Enestående medarbejdere er vellidte blandt deres kolleger. De har integritet og lederevner (selv hvis de ikke sidder i en officiel lederposition), som folk responderer på. Det betyder, at de trygt kan overlades at repræsentere brandet uden for organisationen. Lederen ved, at de kan sende den slags medarbejder ud for at mødes med klienter og opsøge muligheder uden at bekymre sig om, hvad de vil sige eller gøre.   

De neutraliserer dem, der spreder gift. Det er frustrerende og udmattende for de fleste at håndtere vanskelige personer. Enestående medarbejdere behersker sig i deres møder med giftige typer ved at holde deres følelser under kontrol. Hvis de har behov for at konfrontere en giftig person, går de rationelt til værks. De kender deres egne følelser og tillader ikke, at vrede eller frustration eskalerer situationen. De tager også den vanskelige persons standpunkt op til overvejelse og formår at finde løsninger og fælles fodslag. Selv hvis det løber af sporet, så er følelsesmæssigt intelligente mennesker i stand til at tage den giftige person med et gran salt for at undgå, at personen får dem ned med nakken.

Alt i alt

Læg mærke til alt det, der ikke bliver nævnt her: kodningsfærdigheder, anciennitet, uddannelsesgrad og så videre. De ting betyder noget, men de gør dig ikke enestående.

 

Dr. Travis Bradberry er medforfatter til bestsellerbogen ‘Emotional Intelligence 2.0’, og medstifter af TalentSmart, som laver følelsesmæssige intelligenstest og -træning for nogle af verdens største virksomheder. Hans bøger er oversat til 25 sprog og kan købes i mere end 150 lande. Travis Bradberry har skrevet for eller er blevet omtalt af Newsweek, BusinessWeek, Fortune, Forbes, Fast Company Inc., USA Today, The Wall Street Journal, The Washington Post og The Harvard Business Review.

Oversat til dansk af Maria Bierbaum Oehlenschläger.

Forrige artikel Vores strukturer og systemer er blevet en narresut Vores strukturer og systemer er blevet en narresut Næste artikel Får vi et funktionsdygtigt demokrati 5. juni? Får vi et funktionsdygtigt demokrati 5. juni?

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.