10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Af Dr. Travis Bradberry
Medforfatter til bestsellerbogen ’Emotional Intelligence 2.0’ og medstifter af TalentSmart.

500 erhvervsledere bliver i en ny international undersøgelse spurgt, hvad der karakteriserer gode medarbejdere.

Forskerne bag undersøgelsen ville gerne vide, hvorfor nogle mennesker er mere succesfulde i deres job end andre, og svarene var overraskende: Ledere vælger ”personlighed” som hovedårsag.

Det er bemærkelsesværdigt, at 78 procent af de adspurgte ledere siger, at gode medarbejdere skiller sig ud med deres personlighed snarere end deres kulturelle tilpasningsevne (53 procent) og endda arbejdstagerens evner (39 procent).

Fakta

Problemet er, at når ledere svarer ”personlighed”, er de ikke helt klar over, hvad de henviser til. Personlighed består af et stabilt sæt af præferencer og tilbøjeligheder, med hvilke vi går til verden. At være introvert eller ekstrovert er et eksempel på vigtige personlighedstræk.

Personlighedstræk bliver formet på et tidligt stadie og bliver fastlagt i en ung alder. Mange vigtige karaktertræk ændrer sig i løbet af ens livstid, men ens personlighed er ikke en af dem.

Personlighed er forskellig fra intelligens (eller IQ). De to optræder ikke meningsfuldt sammen. Personlighed adskiller sig også fra følelsesmæssig eller emotionel intelligens (EQ), og det er her, undersøgelsen og de fleste ledere for den sags skyld misfortolker begrebet

De kvaliteter, som de ledere, der indgår i undersøgelsen, kalder personlighed, er faktisk følelsesmæssig intelligens. Og mens man ikke kan ændre på sin personlighed, der er som hugget i sten, så kan man ændre og forbedre sin følelsesmæssige intelligens.

Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire.   

Ledere behøver heller ikke at se langt efter disse kompetencer (selv om det ikke skader, når man finder dem); ledernes opgave er at få alle i deres team til at udnytte de evner til at blive enestående.   

Se blot på nogle af de EQ-evner, som både ledere og mellemledere fejlagtigt kategoriserer som personlighedstræk. Enestående medarbejdere skiller sig ud ved at besidde disse evner:

De er parat til at yde, før de kan nyde. En enestående medarbejder siger aldrig: ”Det står ikke i min jobbeskrivelse.” Enestående medarbejdere arbejder gerne uden for grænserne af deres jobbeskrivelse. De lader sig hverken afskrække eller stiller krav; i stedet for at forvente, at anerkendelse eller kompensation kommer først, så klør de på med deres arbejde i fuld tillid til, at de bliver belønnet senere, men lader sig ikke påvirke, hvis det ikke sker.

De kan godt tåle konflikt. Selv om de enestående medarbejdere ikke opsøger konflikt, så stikker de heller ikke af fra dem. De formår at bevare roen, mens de gør rede for deres position på en stille og rolig og logisk måde. De formår at modstå personlige angreb ved at holde det større formål for øje og ved aldrig selv at bruge den type taktik.

De fokuserer. Pilotelever får ofte at vide: ”Når tingene går galt, så glem ikke at flyve flyet.” Flystyrt skyldes ofte, at piloterne har været så koncentrerede om at identificere problemet, at de er styrtet ned. Eastern Airlines Flight 401 er et eksempel: Flypersonellet var så bekymrede over, at landingsstellet ikke virkede, at de trods alarmer i cockpittet ikke opdagede, at de tabte højde, før det var for sent. Enestående medarbejdere forstår princippet om bare ”at flyve flyet”. De lader sig ikke distrahere af gnavne kunder, kontorsladder eller skift til et nyt kaffemærke. De kan skelne mellem rigtige problemer og baggrundsstøj; derfor holder de fokus på det, der er vigtigt.     

De er velovervejet modige. Enestående medarbejdere er ikke bange for at sige deres mening, når andre holder sig tilbage, ligegyldigt om det er for at stille et vanskeligt (eller ”dumt”) spørgsmål eller for at udfordre en ledelsesbeslutning. Det bliver naturligvis vejet op af sund fornuft og timing. De tænker, før de taler, og vælger tid og sted med omhu.

De har kontrol over deres ego. Enestående medarbejdere har egoer. Selvom det er en del af det, der driver dem, så får egoet ikke mere plads end fortjent. De er parat til at indrømme, når de tager fejl, og giver gerne efter for andre måder at gøre ting på, hvad enten den anden måde er bedre, eller det handler om at opretholde harmoni i teamet.

De er aldrig tilfredse. Enestående medarbejdere er fast overbeviste om, at ting altid kan blive bedre – og de har ret. Ingen er nogensinde færdig med at vokse, og ”godt nok” findes ikke, når det gælder personlige fremskridt. Lige meget hvor godt det går, er enestående medarbejdere drevet af lyst til at forbedre sig, uden at glemme at give sig selv et sundt klap på skulderen.

De kan se, når noget ikke virker, og få det til at du. Hvad end det er en stram skrivebordsskuffe eller en ineffektiv, uøkonomisk procedure, der påvirker hele afdelingens omsætning, smyger enestående medarbejdere sig ikke udenom. ”Åh, sådan har det altid været,” findes simpelthen ikke i deres ordbog. De ser problemer som udfordringer, der skal løses med det samme; enkelt er det.         

De er ansvarlige. Hvis man som mellemleder prøver at hitte rede i en indberetning om rod, er intet så irriterende som at høre, at ”det er ikke min skyld”. Enestående medarbejdere er ansvarlige. De tager ansvar for deres arbejde, deres beslutninger og alle deres resultater – gode såvel som dårlige. De gør ledelsen opmærksom på deres fejltagelser i stedet for at håbe, at ingen vil opdage det. De ved, at ledere ikke er ude på at placere skyld; de er interesserede i at få tingene gjort.

De er salgbare. ”Salgbar” kan betyde flere ting. Inden for organisationen betyder det ”vellidt”. Enestående medarbejdere er vellidte blandt deres kolleger. De har integritet og lederevner (selv hvis de ikke sidder i en officiel lederposition), som folk responderer på. Det betyder, at de trygt kan overlades at repræsentere brandet uden for organisationen. Lederen ved, at de kan sende den slags medarbejder ud for at mødes med klienter og opsøge muligheder uden at bekymre sig om, hvad de vil sige eller gøre.   

De neutraliserer dem, der spreder gift. Det er frustrerende og udmattende for de fleste at håndtere vanskelige personer. Enestående medarbejdere behersker sig i deres møder med giftige typer ved at holde deres følelser under kontrol. Hvis de har behov for at konfrontere en giftig person, går de rationelt til værks. De kender deres egne følelser og tillader ikke, at vrede eller frustration eskalerer situationen. De tager også den vanskelige persons standpunkt op til overvejelse og formår at finde løsninger og fælles fodslag. Selv hvis det løber af sporet, så er følelsesmæssigt intelligente mennesker i stand til at tage den giftige person med et gran salt for at undgå, at personen får dem ned med nakken.

Alt i alt

Læg mærke til alt det, der ikke bliver nævnt her: kodningsfærdigheder, anciennitet, uddannelsesgrad og så videre. De ting betyder noget, men de gør dig ikke enestående.

 

Dr. Travis Bradberry er medforfatter til bestsellerbogen ‘Emotional Intelligence 2.0’, og medstifter af TalentSmart, som laver følelsesmæssige intelligenstest og -træning for nogle af verdens største virksomheder. Hans bøger er oversat til 25 sprog og kan købes i mere end 150 lande. Travis Bradberry har skrevet for eller er blevet omtalt af Newsweek, BusinessWeek, Fortune, Forbes, Fast Company Inc., USA Today, The Wall Street Journal, The Washington Post og The Harvard Business Review.

Oversat til dansk af Maria Bierbaum Oehlenschläger.

Forrige artikel Vores strukturer og systemer er blevet en narresut Vores strukturer og systemer er blevet en narresut Næste artikel Får vi et funktionsdygtigt demokrati 5. juni? Får vi et funktionsdygtigt demokrati 5. juni?

Danmark vinder VM i bæredygtighed

Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Kriser kalder på topstyring og fælles fodslag. Men kriser tilskynder også initiativ og selvstyring. Dermed giver den aktuelle krise ledere et unikt indblik i moderne organisationers iboende kamp mellem hierarkiske og ikkehierarkiske organisationsprincipper, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Coronakrisen har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik. En stor opkvalificeringsreform i flere faser skal klæde både faglærte og ufaglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den er et brud med 20 års arbejdsmarkedsreformer og skal fjerne de barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet.

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.