10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Af Dr. Travis Bradberry
Medforfatter til bestsellerbogen ’Emotional Intelligence 2.0’ og medstifter af TalentSmart.

500 erhvervsledere bliver i en ny international undersøgelse spurgt, hvad der karakteriserer gode medarbejdere.

Forskerne bag undersøgelsen ville gerne vide, hvorfor nogle mennesker er mere succesfulde i deres job end andre, og svarene var overraskende: Ledere vælger ”personlighed” som hovedårsag.

Det er bemærkelsesværdigt, at 78 procent af de adspurgte ledere siger, at gode medarbejdere skiller sig ud med deres personlighed snarere end deres kulturelle tilpasningsevne (53 procent) og endda arbejdstagerens evner (39 procent).

Fakta

Problemet er, at når ledere svarer ”personlighed”, er de ikke helt klar over, hvad de henviser til. Personlighed består af et stabilt sæt af præferencer og tilbøjeligheder, med hvilke vi går til verden. At være introvert eller ekstrovert er et eksempel på vigtige personlighedstræk.

Personlighedstræk bliver formet på et tidligt stadie og bliver fastlagt i en ung alder. Mange vigtige karaktertræk ændrer sig i løbet af ens livstid, men ens personlighed er ikke en af dem.

Personlighed er forskellig fra intelligens (eller IQ). De to optræder ikke meningsfuldt sammen. Personlighed adskiller sig også fra følelsesmæssig eller emotionel intelligens (EQ), og det er her, undersøgelsen og de fleste ledere for den sags skyld misfortolker begrebet

De kvaliteter, som de ledere, der indgår i undersøgelsen, kalder personlighed, er faktisk følelsesmæssig intelligens. Og mens man ikke kan ændre på sin personlighed, der er som hugget i sten, så kan man ændre og forbedre sin følelsesmæssige intelligens.

Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire.   

Ledere behøver heller ikke at se langt efter disse kompetencer (selv om det ikke skader, når man finder dem); ledernes opgave er at få alle i deres team til at udnytte de evner til at blive enestående.   

Se blot på nogle af de EQ-evner, som både ledere og mellemledere fejlagtigt kategoriserer som personlighedstræk. Enestående medarbejdere skiller sig ud ved at besidde disse evner:

De er parat til at yde, før de kan nyde. En enestående medarbejder siger aldrig: ”Det står ikke i min jobbeskrivelse.” Enestående medarbejdere arbejder gerne uden for grænserne af deres jobbeskrivelse. De lader sig hverken afskrække eller stiller krav; i stedet for at forvente, at anerkendelse eller kompensation kommer først, så klør de på med deres arbejde i fuld tillid til, at de bliver belønnet senere, men lader sig ikke påvirke, hvis det ikke sker.

De kan godt tåle konflikt. Selv om de enestående medarbejdere ikke opsøger konflikt, så stikker de heller ikke af fra dem. De formår at bevare roen, mens de gør rede for deres position på en stille og rolig og logisk måde. De formår at modstå personlige angreb ved at holde det større formål for øje og ved aldrig selv at bruge den type taktik.

De fokuserer. Pilotelever får ofte at vide: ”Når tingene går galt, så glem ikke at flyve flyet.” Flystyrt skyldes ofte, at piloterne har været så koncentrerede om at identificere problemet, at de er styrtet ned. Eastern Airlines Flight 401 er et eksempel: Flypersonellet var så bekymrede over, at landingsstellet ikke virkede, at de trods alarmer i cockpittet ikke opdagede, at de tabte højde, før det var for sent. Enestående medarbejdere forstår princippet om bare ”at flyve flyet”. De lader sig ikke distrahere af gnavne kunder, kontorsladder eller skift til et nyt kaffemærke. De kan skelne mellem rigtige problemer og baggrundsstøj; derfor holder de fokus på det, der er vigtigt.     

De er velovervejet modige. Enestående medarbejdere er ikke bange for at sige deres mening, når andre holder sig tilbage, ligegyldigt om det er for at stille et vanskeligt (eller ”dumt”) spørgsmål eller for at udfordre en ledelsesbeslutning. Det bliver naturligvis vejet op af sund fornuft og timing. De tænker, før de taler, og vælger tid og sted med omhu.

De har kontrol over deres ego. Enestående medarbejdere har egoer. Selvom det er en del af det, der driver dem, så får egoet ikke mere plads end fortjent. De er parat til at indrømme, når de tager fejl, og giver gerne efter for andre måder at gøre ting på, hvad enten den anden måde er bedre, eller det handler om at opretholde harmoni i teamet.

De er aldrig tilfredse. Enestående medarbejdere er fast overbeviste om, at ting altid kan blive bedre – og de har ret. Ingen er nogensinde færdig med at vokse, og ”godt nok” findes ikke, når det gælder personlige fremskridt. Lige meget hvor godt det går, er enestående medarbejdere drevet af lyst til at forbedre sig, uden at glemme at give sig selv et sundt klap på skulderen.

De kan se, når noget ikke virker, og få det til at du. Hvad end det er en stram skrivebordsskuffe eller en ineffektiv, uøkonomisk procedure, der påvirker hele afdelingens omsætning, smyger enestående medarbejdere sig ikke udenom. ”Åh, sådan har det altid været,” findes simpelthen ikke i deres ordbog. De ser problemer som udfordringer, der skal løses med det samme; enkelt er det.         

De er ansvarlige. Hvis man som mellemleder prøver at hitte rede i en indberetning om rod, er intet så irriterende som at høre, at ”det er ikke min skyld”. Enestående medarbejdere er ansvarlige. De tager ansvar for deres arbejde, deres beslutninger og alle deres resultater – gode såvel som dårlige. De gør ledelsen opmærksom på deres fejltagelser i stedet for at håbe, at ingen vil opdage det. De ved, at ledere ikke er ude på at placere skyld; de er interesserede i at få tingene gjort.

De er salgbare. ”Salgbar” kan betyde flere ting. Inden for organisationen betyder det ”vellidt”. Enestående medarbejdere er vellidte blandt deres kolleger. De har integritet og lederevner (selv hvis de ikke sidder i en officiel lederposition), som folk responderer på. Det betyder, at de trygt kan overlades at repræsentere brandet uden for organisationen. Lederen ved, at de kan sende den slags medarbejder ud for at mødes med klienter og opsøge muligheder uden at bekymre sig om, hvad de vil sige eller gøre.   

De neutraliserer dem, der spreder gift. Det er frustrerende og udmattende for de fleste at håndtere vanskelige personer. Enestående medarbejdere behersker sig i deres møder med giftige typer ved at holde deres følelser under kontrol. Hvis de har behov for at konfrontere en giftig person, går de rationelt til værks. De kender deres egne følelser og tillader ikke, at vrede eller frustration eskalerer situationen. De tager også den vanskelige persons standpunkt op til overvejelse og formår at finde løsninger og fælles fodslag. Selv hvis det løber af sporet, så er følelsesmæssigt intelligente mennesker i stand til at tage den giftige person med et gran salt for at undgå, at personen får dem ned med nakken.

Alt i alt

Læg mærke til alt det, der ikke bliver nævnt her: kodningsfærdigheder, anciennitet, uddannelsesgrad og så videre. De ting betyder noget, men de gør dig ikke enestående.

 

Dr. Travis Bradberry er medforfatter til bestsellerbogen ‘Emotional Intelligence 2.0’, og medstifter af TalentSmart, som laver følelsesmæssige intelligenstest og -træning for nogle af verdens største virksomheder. Hans bøger er oversat til 25 sprog og kan købes i mere end 150 lande. Travis Bradberry har skrevet for eller er blevet omtalt af Newsweek, BusinessWeek, Fortune, Forbes, Fast Company Inc., USA Today, The Wall Street Journal, The Washington Post og The Harvard Business Review.

Oversat til dansk af Maria Bierbaum Oehlenschläger.

Forrige artikel Vores strukturer og systemer er blevet en narresut Vores strukturer og systemer er blevet en narresut Næste artikel Får vi et funktionsdygtigt demokrati 5. juni? Får vi et funktionsdygtigt demokrati 5. juni?

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.