100 dage i modvind

VLAK-regeringen blev født med store blå visioner og løfter til danskerne om at blive globaliseringens vindere, men den kæmper reelt fra hus til hus med S og DF som stærk skyggeregering.

Engang kunne en statsminister, Jens Otto Krag, indskrive sig i historien med det legendariske udtryk om livet i politik, at ”man har et standpunkt, til man tager et nyt”. Tirsdag den 7. marts kan statsminister Lars Løkke Rasmussen fejre 100 dages jubilæum med VLAK-regeringen med en omskrivning, som kunne være, at man beholder magten, så længe man skifter standpunkt.

Mandag Morgen dokumenterer i dag, at statsministeren, siden han genvandt regeringsmagten ved valget i sommeren 2015 – mens Venstre reelt tabte valget rent vælgermæssigt – rent faktisk har været statsminister med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet som en meget markant skyggeregering. Lars Løkke Rasmussen har for enhver pris villet beholde magten og initiativretten, selv om det har betydet, at han har skullet acceptere at komme i mindretal 20 gange på 20 måneder. Faktisk lige modsat, hvad han sagde inden valget, at han ville gøre. Dengang lød beskeden, at der skulle være plads til at sætte Venstres eftertrykkelige fingeraftryk på politikken, hvis han i det hele taget skulle være statsminister.

Omdannelsen af den smalle Venstre-regering til trekløverregeringen med de konservative og Liberal Alliance var et mesterligt skaktræk af Løkke for at beholde regeringsmagten. Resultatet blev et særdeles blåt regeringsgrundlag og klare liberale og konservative mærkesager, men en svag regering. Med en særdeles klodset håndtering af samarbejdet med DF, som trods alt er regeringens parlamentariske grundlag, har Dansk Folkeparti følt sig frisat til at søge alternative flertal med Socialdemokratiet, og dermed er regeringen i flere sager simpelthen blevet sat ud på sidelinjen af et alternativt flertal i Folketinget.

VLAK-regeringens arbejdsprogram blev rost for at være både skarpt, ambitiøst og meget blåt, men sagen er, at ligesom den smalle Venstre-regering skubbede de skarpe reformkrav foran sig pga. opgøret med Liberal Alliance om topskatten, så skubber VLAK-regeringen de bebudede store politiske klumper som pensionsalder, skattereform, SU-reform og andet foran sig på grund af modvilje hos Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der tilmed synes at have fundet en øget gensidig forståelse på en række områder.

Der var faktisk grund til at rose regeringsgrundlagets intentioner om at tage fat om globaliserings- og digitaliseringsudfordringen, og der var positive signaler i oplægget om at gøre danskerne og Danmark til globaliseringens og digitaliseringens vindere og afværge den populisme og følelse af afmagt, som har slået sig ned i andre dele af verden. Ordene var gode. Det er i høj grad en sympatisk målsætning, som vi støtter her på Mandag Morgen. Men det er meget svært at få øje på de konkrete handlinger, som skal skubbe os i den rigtige retning.

Retorikken er på plads, og mange ministre taler i samme kor om intentionerne, når man hører deres taler rundt omkring. Fra erhvervsminister Brian Mikkelsen til uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, udenrigsminister Anders Samuelsen og finansminister Kristian Jensen. Men det er svært at få øje på vejen derhen og milepælene, der skal hakkes af en for en, hvis visionen skal gå i opfyldelse. Den vigtige fortælling om, hvordan det konkret skal ske, mangler endnu at tage form. Samtidig går det uendelig langsomt med de initiativer på vækstområdet, på digitaliseringsområdet og de øvrige initiativer, som skal bidrage til at løse kompetencegabet på det danske arbejdsmarked og omstille os til de kommende jobtyper og jobfunktioner

Én ting er, at Lars Løkke Rasmussen formentlig kan holde sig ved magten valgperioden ud ved at finde en grimasse, der kan passe, når hans regering gang på gang kommer i mindretal og skyggeregeringen tager over. Men hvad værre er for ham som Venstres formand, hvis han ikke bare tabte seneste folketingsvalg og stadig ligger til lav vælgertilslutning i meningsmålingerne, men hvis han og Venstre også taber kommunal- og regionsvalget i november. Så begynder fokus også internt i hans eget parti at være på, om han kan vinde næste folketingsvalg. Og glem ikke, at Venstre traditionelt er et stærkt borgmesterparti med forventninger til mange sejre og genvalg lokalt. Her er det næppe nok, at regeringen har sendt statslige arbejdspladser fra København til provinsen.

Inden dannelsen af VLAK-regeringen lignede de borgerlige partier en samspilsramt familie med konstante familiære konflikter og kriser. Indtil videre ser det faktisk ud til, at de blå partier har fået samarbejdet og den indre loyalitet i regeringen til at virke. Og særligt Liberal Alliance har måttet slå mange krøller på sig selv for at være loyale regeringspartnere og ministre og samtidig have nogle helt andre synspunkter i folketingsgruppen. Men regeringen har jo ikke nok i at blive enige med sig selv, når der skal tælles til 90 mandater.

Status på regeringens 100 dages jubilæum må være topkarakter for at holde fast i magten, middelkarakter for ministrenes håndtering af livet som udfordret mindretalsregering og bundkarakter for, hvad der rent faktisk er kommet hjem af resultater.

Omtalte personer

Lars Krarup

Formand, Realdania, formand, Team Danmark
Slagter (1991)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu