Lavere skatter og afgifter. Lempeligere miljøkrav. Liberalisering af planloven. Færre administrative byrder.

Regeringens længe ventede vækstplan, som blev offentliggjort i sidste uge, indeholder en masse initiativer – 100 i alt – som skal gøre det nemmere og billigere at drive virksomhed i Danmark. Men vækstplanen giver ingen svar på, hvordan danske virksomheder skal komme højere op i værdikæden og dermed skabe fundamentet for fremtidige arbejdspladser ved at konkurrere på viden og innovation frem for på pris.

Sådan lyder kritikken fra bl.a. tænketanken Cevea.

”Omkostningsreduktion er kommet til at betyde alt for meget i dansk vækstpolitik. Det er ualmindelig skadeligt for økonomien,” siger analysechef i Cevea Frank Skov og uddyber:

”Det muliggør, at virksomheder i stedet for at kravle op ad værdiskabelsesstigen kravler ned. Det vil på kort sigt forlænge levetiden for dårlige virksomheder, men i sidste ende kaste dem ud i en konkurrence på pris, som de ikke kan overleve.”

I regeringens vækstplan savner Frank Skov initiativer, der fremover kan understøtte dansk erhvervslivs innovative udvikling.

”Jeg kan ikke se noget, der peger frem i den nye vækstplan,” siger han og efterspørger mere fokus på at udvikle virksomhedernes ledelsesmæssige og strategiske kompetencer samt deres innovative evner.

”Det er det, som virksomhederne i sidste ende skal konkurrere på og dermed det, der skaber fremtidens arbejdspladser,” understreger Frank Skov.

Per Christensen, forbundsformand for landets største fagforening, 3F, er enig i kritikken. Hårdere priskonkurrence og automatisering truer de kommende år med at sende mange af 3F’s knap 300.000 medlemmer ud i arbejdsløshed. Og han savner modtræk i form af erhvervspolitiske initiativer, der kan ruste virksomhederne til at konkurrere mere på innovation end på pris, ved bl.a. at prioritere forskning og uddannelse højere.

”Udspillet er præget af klassisk erhvervspolitik med fokus på at reducere afgifter og fjerne regler. Der mangler fokus på, hvad det reelt er, der skaber værdi og øger vores konkurrenceevne, såsom innovation, uddannelse og grønne job,” siger Per Christensen.

Regeringens vækstplan er dog ikke blottet for initiativer inden for disse felter. Bl.a. varsler vækstplanen, at regeringen vil arbejde for at skabe ”god adgang til uddannelser i hele landet” og et ”styrket samspil mellem videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder”. Men den rummer ingen konkrete løsninger på, hvordan arbejdsstyrkens uddannelsesniveau kan løftes og tilpasses til de nye udfordringer, som erhvervslivet står over for.

Under overskriften ”Vækstpolitik, som vor mor lavede den” anklagede Ida Auken i kommentaren regeringen for at insistere på at se natur og miljø som en barriere for vækst. ”Det er håbløst, forældet og gør faktisk Danmark fattigere – både økonomisk og naturmæssigt,” skrev hun.

Også grønne organisationer som Det Økologiske Råd er ude med riven:

”Regeringen tager slet ikke fat om landbrugets egentlige problem, nemlig den kolossale gæld, som stammer fra uansvarlige investeringer i tiden op til finanskrisen,” siger sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege.

I en pressemeddelelse anklager rådet regeringen for at give los for mere miljøforurening ved at ”give landbruget lov til at hælde mere kvælstof på markerne, fjerne kravene om randzoner og efterafgrøder, tillade flere svin pr. hektar og sprøjte og gøde på de beskyttede § 3-arealer”.

Initiativerne bliver imidlertid hilst velkommen af fødevareforbundet NNF.

”Regeringen har et skarpt fokus på vækst og beskæftigelse i fødevarebranchen. Det vil jeg gerne kvittere for,” siger Ole Wehlast, forbundsformand for NNF.

Men selv om han i en pressemeddelelse priser vækstplanen, er han samtidig afklaret med de jobmæssige udfordringer, der er ved det fortsatte fokus på industrialisering og omkostningsminimering i fødevareerhvervene:

”Vi er ikke bange for robotter. De kommer, uanset hvad vi gør. Og vi skal kun være her, hvis vi har vores berettigelse,” sagde Ole Wehlast således til Ugebrevet A4 i begyndelsen af november som reaktion på Ceveas og Krakas rapporter om automatisering.

Prioriter regionale styrkeområder

I 3F, der organiserer faglærte og ufaglærte inden for brancher som industri, transport og serviceerhverv, er man imidlertid mere bekymret for såvel miljøet som det øgede fokus på omkostningskonkurrence.

”Hele den grønne omstilling rummer rigtig mange 3F-arbejdspladser. Men det, vi oplever nu, er, at der er kommet mindre politisk fokus på det område. Det er efter min bedste overbevisning tåbeligt, da vi jo har helt åbenlyse styrkepositioner, bl.a. når vi kigger på vores position på verdensmarkedet inden for grønne løsninger,” siger Per Christensen.

Ifølge 3F-formanden burde regeringen, frem for at male med den brede pensel og fokusere på omkostninger, i endnu højere grad identificere og prioritere danske styrkeområder. F.eks. ved at understøtte, at erhvervslivet inden for de områder, som den forrige regerings vækstteams og de regionale vækstfora har identificeret som danske styrker, har adgang til velkvalificerede medarbejdere med opdaterede kompetencer.

”Vi må have politikere, der prioriterer, og det har denne regering ikke været specielt god til,” siger Per Christensen.

Han efterlyser modtræk til den hastigt voksende automatiseringstrend og savner i det hele taget et skøn over, hvor mange job regeringen mener der vil komme ud af vækstplanens forslag.

Et sådant skøn kommer Per Christensen imidlertid til at kigge forgæves efter.

”Det har vi ikke konkrete tal på,” siger erhvervsordfører i Venstre Torsten Schack.

Alligevel mener Schack, at vækstplanens 100 initiativer vil have en ”entydig positiv effekt på beskæftigelsen”:

”Det er jo relativt lige til at konstatere, at når vi letter på omkostningssiden, så øger vi virksomhedernes konkurrenceevne, og det er forudsætningen for, at de kan fastholde, men også udvikle, arbejdspladser. Det giver helt, helt sig selv,” siger Torsten Schack.

Han erkender dog, at det ikke er noget regeringen har regnet på:

”Vi har beregnet, at BNP bliver løftet med 2,5 milliarder kroner som følge af de her initiativer. Om vi kan lave en specifik opgørelse på antal job, når vi kommer længere hen i forløbet og tingene bliver aftalt, tør jeg ikke sige,” siger Torsten Schack.

Konfronteret med Ceveas og Krakas analyser af effekten af den hastigt stigende automatisering, siger han: ”Produktivitetsstigninger (som følge af automatisering, red.) betyder ikke pr. automatik stigende arbejdsløshed. De er derimod nødvendige for at fastholde konkurrenceevnen og dermed arbejdspladser.”

Fokus på vækstvirksomheders behov

Et andet punkt, Mandag Morgens kilder efterspørger, er et stærkere fokus på de egentlige vækst- og jobskabere i økonomien: De såkaldte højvækstvirksomheder eller scaleups, som har vist et potentiale for en ekstraordinær høj vækst i såvel antallet af ansatte som omsætning. Rapporten VækstDanmark 2025, som Mandag Morgen har udarbejdet i samarbejde med Danske Regioner, viser, at det i høj grad er disse virksomheder, der skal skabe de nye job, som Danmark og danskerne skal leve af. Rapporten viser også, at det helt afgørende punkt, for at virksomhederne udfolder deres vækstpotentiale, er, at de har adgang til kompetente, veluddannede medarbejdere. Se tekstboks.

I et debatoplæg fra foråret, forfattet af Cevea i samarbejde med 3F og et advisoryboard bestående af medlemmer fra erhvervslivet, universitetsverdenen og kulturlivet, når afsenderne frem til den samme konklusion. Oplægget peger på, at erhvervs- og vækstpolitikken bør sigte på at skabe optimale regionale rammer for at vækstvirksomhederne kan udfolde deres vækstpotentiale.

”Vækstpolitikken bør i højere grad tilpasses vækstvirksomhedernes behov – ikke omvendt,” som Frank Skov formulerer det.

Chefanalytikeren fra Cevea peger på, at det bør ske gennem en stærk regional forankring af vækst- og erhvervspolitikken, da det er regionerne og f.eks. de regionale vækstfora, der er tættest på virksomhederne.

Den bold er næstformanden i Danske Regioner, Jens Stenbæk (V), parat til at gribe:

”Regeringens vækstplan beskæftiger sig med forbedringer af klassiske rammevilkår. Den er ikke nede i den virksomhedsnære erhvervsudvikling. Det hviler på vores skuldre,” konstaterer han og fortsætter:

”Vi vil nu lede efter knager i vækstplanen, som vi kan bruge til at styrke de regionale vækstområder og de vækstvirksomheder, der er i regionerne.”