EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Foto: Anton Vaganov/Reuters/Ritzau Scanpix
Claus Kragh

EU skal fortsat være ubestridt verdensleder, når det gælder den grønne omstilling, der er nødvendig for at bremse den globale opvarmning. Derfor vil den nye EU-Kommission allerede i foråret 2020 – 100 dage efter sin tiltrædelse 1. november – fremlægge en European Green Deal.

Det slog EU-Kommissionens kommende formand, tyskeren Ursula von der Leyen, fast, da hun fremlagde sit bud på sammensætningen af det nye kommissærhold. Kommissionens første kvindelige leder er konservativ og partikammerat med Tysklands kansler, Angela Merkel, og hun er fast besluttet på at levere den hidtil mest offensive klimapolitik, der er set fra EU-Kommissionen.

”Europa skal være verdens første klimaneutrale kontinent,” sagde Von der Leyen, da hun i sidste uge offentliggjorde sammensætningen af den nye EU-Kommission og ikke mindst tildelingen af arbejdsopgaver.

Det var ikke nogen stor overraskelse, at den hollandske socialdemokrat Frans Timmermans fik den magtfulde post som executive vice president med ansvar for klima og energi. Timmermans førte en fin valgkamp forud for europaparlamentsvalget i maj, og han har støtte fra socialdemokratiske regeringschefer som eksempelvis statsminister Mette Frederiksen, ligesom også socialdemokraterne i Europa-Parlamentet er glade for ham.

Der er til gengæld ikke noget i Timmermans hidtidige politiske karriere, der umiddelbart kvalificerer ham til den magtfulde post, hvilket står i skarp modsætning til de to andre vicepræsidenter på det niveau, Margrethe Vestager med ansvar for konkurrence og digital regulering og Valdis Dombrovskis, der har ansvar for økonomi og finans. Både Vestager og Dombrovskis har fem års erfaring med deres sagsområder.

Når Timmermans alligevel har fået posten, skyldes det formentlig, at Hollands liberale premierminister, Mark Rutte, var meget ivrig efter at få netop den, hvilket igen formentlig skyldes, at posten er nøglen til EU-Kommissionens holdning til brug af naturgas, herunder import af naturgas fra Rusland via gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2. 

Både Tyskland og Holland er strategisk afhængige af den russiske naturgas, og energiselskaber i begge lande er med i de milliardinvesteringer, der har gjort det muligt at bygge rørledningerne. Nord Stream-sagen har splittet EU-landene – ikke mindst efter at USA har blandet sig voldsomt i den. Her har Danmark som bekendt valgt at gå med USA og blokere Nord Stream 2 gennem dansk farvand. Holland derimod er blevet heftigt kritiseret af amerikanerne for at købe russisk gas gennem Nord Stream – hvilket Ørsted i Danmark i øvrigt også gør.

Mens Tyskland og Holland med en formand for EU-Kommissionen og en stærk klimakommissær har sikret sig fremtidige gasforsyninger fra Rusland, er det givet, at begge lande – og Von der Leyen og Timmermans – er meget stærke tilhængere af den grønne omstilling. I begge landes regeringer er man godt klar over, at fremtidens vinderteknologier er de rene teknologier, og at det derfor også er i de grønne teknologier, at man kan skabe fremtidens arbejdspladser.

Von der Leyen og Timmermans går i første omgang efter at sikre et kollektivt EU-mål om CO2-neutralitet i 2050. Her mangler man at få Polen og Tjekkiet ombord. Herefter vil man gerne skærpe 2030-målsætningen, der er på 40 procent i forhold til 1990. Det er hér, Danmarks nye regering har vakt global opsigt med et mål om 70 procent reduktion i 2030.

Von der Leyen skriver i sit opgavebrev til Timmermans, at hun også forventer, at han får sat gang i omstillingen af Den Europæiske Investeringsbanks, EIB’s, målsætning, sådan at flere lån fra banken går til klimavenlige projekter. Hun har sågar sagt, at EIB skal være EU’s klimabank. Banken lånte i 2018 cirka 400 milliarder kroner ud, og den har en ansvarlig indskudskapital på godt 1.800 milliarder kroner.

Klimaentusiasmen rækker dog ikke til en fuldstændig omvæltning af energipolitikken. Det står allerede nu klart, at banken fortsat skal låne penge ud til naturgasprojekter. Det kræver det tyske finansministerium, der har afvist et forslag om, at banken helt skal droppe investeringer i fossil energi. Den tyske holdning støttes ifølge webmediet Euractiv af Kommissionens Generaldirektorat for Energi, der netop har fået danske Ditte Juul Jørgensen som ny generaldirektør. ”Gas spiller en vigtig rolle for Europas forsyningssikkerhed,” sagde Juul Jørgensen ifølge Euractiv forleden ved en høring i Europa-Parlamentet.

Omtalte personer

Frans Timmermans

Fhv. EU-kommissær for klimapolitik, ledende næstformand for den europæiske grønne aftale
mag.art. i fransk litteratur (Nijmegen Uni. 1985)

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu