Integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet går tilbage.

Det meget omdiskuterede paradigmeskifte i udlændingepolitikken har ændret fokus fra at integrere flygtninge i det danske samfund til i stedet at forberede dem på at rejse tilbage til deres oprindelsesland, så snart det er muligt.  

Men her godt et år efter at paradigmeskiftet trådte i kraft, viser det sig nu, at færre flygtninge er i job, og det ser ikke ud til at have medført væsentligt flere hjemsendelser.  

Efter flere års markant jobvækst for flygtninge og familiesammenførte begyndte andelen af beskæftigede for denne gruppe pludselig at falde meget bemærkelsesværdigt fra august sidste år, umiddelbart efter implementeringen af paradigmeskiftet.  

Tendensen er fortsat måned efter måned, på trods af at den generelle beskæftigelse slog danmarksrekord i februar i år, og at virksomhederne havde svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft, før coronakrisen ramte landet. 

Den overraskende udvikling fremgår af en analyse, som Rasmus Brygger, stifter af Videnscenter for Integration, har lavet for Mandag Morgen.

”Det er den første indikator på, at paradigmeskiftet har haft en negativ betydning for beskæftigelsen. Man skal være ekstremt påpasselig med at skabe en situation, hvor både virksomheder og flygtninge føler, at folk er her midlertidigt, hvis der er meget høj sandsynlighed for, at flygtninge bliver i landet,” siger Rasmus Brygger.

Paradigmeskiftet betyder blandt andet, at opholdstilladelser til flygtninge kun er midlertidige, og det er gjort mere attraktivt for flygtninge at rejse frivilligt hjem med en check fra den danske stat i baglommen. 

Men kritikerne er dybt bekymrede for, at virksomheder vil være mindre tilbøjelige til at ansætte flygtninge, hvis de alligevel skal rejse tilbage efter en periode. På samme måde kan flygtninge også være mindre tilbøjelige til at investere i deres ophold, lære det danske sprog og træne til arbejdsmarkedet, hvis de alligevel kan se frem til en hjemsendelse.  

Nu viser den nye analyse, at beskæftigelsen for flygtninge siden august 2019 er faldet og stagneret på tværs af alle asylårgange, netop som mange kritikere havde spået. 

Analysen viser for eksempel, at for den gruppe af flygtninge, som fik asyl i 2015, falder beskæftigelsen fra cirka 47 procent i august 2019 til 44 procent i marts 2020. Samme mønster går igen for andre grupper af flygtninge, som har fået asyl i Danmark i andre år.  

Fortsætter dette fald i beskæftigelsen, kan det få store konsekvenser for integrationen i Danmark, forudser Rasmus Lind Ravn, postdoc ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. 

”Paradigmeskiftet er et signal til flygtningene om, at deres fremtid ikke ligger i Danmark. Jeg har interviewet en del flygtninge, og de er meget bevidste om lovændringerne og deres betydning for dem selv,” siger forskeren

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) understreger dog, at paradigmeskiftet står ved magt.

”Det holder regeringen fast i. Midlertidigt ophold er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man gider at bidrage. For det forventer jeg, at man gør, hvis man kan. Virksomhederne og arbejdsmarkedets parter spiller en stor rolle i at få flygtninge i job. Og jeg er glad for, at udlændinge samtidig kan opnå kvalifikationer, de kan bruge, når de vender tilbage til hjemlandet,” siger Mattias til Mandag Morgen og tilføjer:

”Men det er en svær opgave at få alle flygtninge i job. Og vi arbejder fortsat på det gennem en række tiltag. Paradigmeskiftet alene spiller næppe ind på beskæftigelsen. Det er der en række faktorer, der gør. Men kravene kommer vi ikke til at slække på.”