Hvad med de 2.000 andre terrorofre, Charlie?

Da islamistiske terrorister slog til mod satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris, gav det genlyd Vesten over. Medierne dækkede, analyserede og perspektiverede terrorangrebet, den efterfølgende politijagt og de to gidseldramaer, som blev afslutningen på tre intense dage, der kostede 17 franskmænd og tre terrorister livet. Søndagen efter gik 50 statsledere og 3,5 millioner borgere gennem Europas gader for at vise deres sympati med ofrene og modstand mod terroristerne.

Fakta

Mens støtteerklæringen ”Je suis Charlie” – ”Jeg er Charlie” – spredte sig som en steppebrand på de sociale medier og i pressen, erklærede færre: ”Jeg er Dorn-Baga,” ”Jeg er Kauyen Kuros” eller ”Jeg er Bunduram”.

Det er navnene på tre af de mindst 16 byer i Baga-provinsen i det nordlige Nigeria, som den militante islamistiske gruppe Boko Haram brændte ned i samme uge som angrebet på det franske satireblad. Antallet af dræbte er ukendt, men lokalstyret i regionen har vurderet, at der er tale om op mod 2.000.

Selvom dødstallet er højere end det fra tragedien i Frankrig, fylder angrebet mindre i både den offentlige debat og i pressen. Og det burde vække til eftertanke, lyder det nu fra flere og flere kritikere i internationale medier og på sociale medier. Financial Times skriver, at Vestens ledere og medier ignorerer den islamistiske terror, når den ikke foregår på deres egen matrikel eller er rettet mod deres egne borgere. Journalist ved Daily Maverick, der er en del af avisen The Guardians Afrikanetværk, Simon Allison, har argumenteret for, at journalister ikke regner afrikanske liv for lige så værdifulde som vesterlændinges. Og i en pressemeddelelse spørger Amnesty International, hvorfor statslederne ikke går arm i arm i Nigerias hovedstad, Abuja? På de sociale medier bredte kritikken sig under hashtags som #BagaTogether og #WeAreAllBaga. Men selvom titusindvis har ladet deres røst høre, kommer det ikke i nærheden af de hundredetusindvis af tweets med hashtagget #jesuischarlie.

[graph title="Massakre i Nigeria druknede i angrebet på Charlie Hebdo" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a7db2-van_fig1_massakre-i-nigeria-druknede-i-angrebet-pu%cc%88-charlie-hebdo.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3ee33-van_fig1_massakre-i-nigeria-druknede-i-angrebet-pu%cc%88-charlie-hebdo.png" text="I ugen efter angrebet på det franske satireblad Charlie Hebdo blev andre udlandsnyheder trængt i baggrunden i mediebilledet. Herunder den islamistiske gruppe Boko Harams massakre i det nordøstlige Nigeria, der vurderes at have kostet 2.000 mennesker livet mellem 3. og 7. januar."]Kilde: Infomedia & Mandag Morgen. [/graph]

Heller ikke på redaktionerne herhjemme fik det voldsomme angreb samme opmærksomhed som angrebet på Charlie Hebdo. Det viser en optælling af, hvor mange indslag og artikler der blev bragt af Berlingske, Politiken, Jyllands-Posten, DR og TV2 i den følgende uge. Hvor angrebet mod Charlie Hebdo trak 398 historier, blev det kun til 48 om massakren i Nigeria. Se figur 1.

Men det er en ganske naturlig prioritering, lyder det samstemmende fra medieforskere og redaktører. De ser det ikke som et spørgsmål om, hvad et menneskeliv er ”værd”.

”Det er ikke antallet af døde, der afgør, hvor væsentlig en historie er, eller hvor meget plads den skal have,” siger Dagbladet Politikens ansvarshavende chefredaktør, Bo Lidegaard. ”Angrebet i Paris er væsentligere for os end angrebet i Nigeria, fordi det rammer vores samfund direkte – ikke kun principielt, men også konkret. Det har f.eks. direkte indvirkning på, hvad vores politikere gør, og hvordan medierne prioriterer.”

Rasmus Kleis Nielsen, medieforsker og forskningsleder ved Oxford Universitet, finder det ikke nødvendigvis kritisabelt – og slet ikke overraskende – at terrorangrebet i Paris får mere plads end det i Baga-provinsen:

”Der er ikke noget mærkeligt eller forkert i, at angrebet på Charlie Hebdo fylder mere end Boko Harams angreb i Nigeria. Hvis det kan ske i Frankrig, kan det ske her,” siger Rasmus Kleis Nielsen, der er medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe.

Momentum i medierne

Charlie Hebdo-historien fylder også meget af en lang række andre grunde. Ikke mindst rammer den lige ned i de principielle diskussioner, vi har haft om ytringsfrihed, siden Jyllands-Posten bragte de berømte og berygtede Muhammed-tegninger i 2005, og den lægger sig i forlængelse af de snart 14 års krig mod terror, Danmark har været med til at føre siden terrorangrebet mod USA den 11. september 2001.

Men dækningen blev også omfattende på grund af den journalistiske infrastruktur, forklarer professor og centerleder på SDU Peter Bro. Der er flere journalister til stede i Paris, end der er i Nigeria, og det er lettere at rapportere fra landet. Ifølge Peter Bro fik vi ovenikøbet et tre dage langt mediemomentum: Angrebet på Charlie Hebdo, politijagten og gidseldramaet gav pressen mulighed for at sende og skrive om sagen minut for minut, mens de principielle diskussioner og de mange politiske reaktioner gav godt stof til debatter, analyser og perspektiver leveret af politikere, eksperter og kommentatorer.

”Jeg har næsten ikke lyst til at sige det, men noget tyder på, at vi havde at gøre med terrorister med nyhedstække. De skaffede sig optimal opmærksomhed,” siger Peter Bro.

Medieforsker og professor ved Københavns Universitet Stig Hjarvard peger på, at især de politiske udmeldinger og de mange debatindlæg i offentligheden holdt pressen i kog.

”Jo mere journalisterne skrev, jo flere reaktioner kom der fra offentligheden, som journalisterne så igen kunne skrive om, og som offentligheden kunne reagere på,” forklarer han.

Ligesom sine kolleger mener han dog ikke, at dækningen tog overhånd. Angrebet i Paris var en stor nyhed og en væsentlig historie, som naturligt fyldte meget, mener han.

Angrebet i Paris skabte vakuumeffekt

DR’s redaktionschef, Thomas Falbe, mener, at angrebet i Paris var en så vigtig sag, at public service-mediet måtte rydde sine nyhedsflader på både tv, radio og net for at dække det. Så det gjorde man:

”Et drama af den kaliber skaber en vakuumeffekt. Stort set alt andet ophørte med at være væsentligt i de tre døgn, fordi angrebet mod Charlie Hebdo fik absolut topprioritet,” forklarer han.

Det var den rigtige beslutning, mener redaktionschefen. Men han ærgrer sig alligevel over, at DR ikke dækkede angrebet i Nigeria mere. Efterfølgende har redaktionen da også overvejet, om de kunne samle historien op. Men de mangler en anledning:

”Vi er kommet på bagkant med historien. Den har fundet sted, og den er blevet fortalt. Sådan er nyhedsmekanismen desværre: Der skal ske noget nyt, før vi tager fat på sagen igen,” fortæller han.   

Her når vi ifølge Peter Bro ind til et af kerneproblemerne i nyhedsdækningen i dag. Nyhedsbegrebet er blevet forkrampet, mener han, og det skyldes, at pressen kun kigger på tid: En nyhed er kun en nyhed, hvis den lige er sket.” Men ikke alt nyt er væsentligt, og ikke alt væsentligt er nyt,” siger han. Journalister og redaktører burde i stedet vurdere, om en historie er ny for læserne og seerne, mener Peter Bro: ”Hvis folk ikke har hørt historien før, er det en nyhed for dem.”

Pas på perspektivet

Rasmus Kleis Nielsen er mere bekymret for, at journalisterne glemmer at perspektivere de historier, de bringer. Hvis seerne eller læserne f.eks. bliver efterladt med det indtryk, at islamistisk terror kun er rettet mod Europa og USA, giver det et skævt billede af den virkelighed, de befinder sig i. Han minder om, at langt de fleste terrorangreb rammer uden for Vesten:

”Angrebene sker i muslimske lande og er rettet mod muslimer. Det perspektiv skal pressen have med i deres dækning, og det har de også haft i denne omgang,” siger Rasmus Kleis Nielsen.

Han bakkes op af Stig Hjarvard: Det er ikke et problem at dække et angreb i Paris så massivt, som det er gjort her. Sådan bliver det nødt til at være. Men det er et problem, hvis det skævvrider billedet, og man får det indtryk, at terror kun rammer vesterlændinge. Det indtryk kan man godt få, hvis man kun følger nyhedsstrømmen overfladisk, fordi angreb mod Vesten fylder mere,” siger han.

Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, er enig: ”Vi skal være meget opmærksomme på, at vi ikke giver indtryk af, at terror kun rammer Vesten, når de fleste angreb sker andre steder.” Han påpeger, at Politiken bl.a. i foråret 2014 dækkede Boko Harams kidnapning af over 200 skolepiger i Nigeria og tidligere har haft et tema om den militante gruppe:

”Vi dækker løbende angreb uden for Vesten og sætter fokus på f.eks. Boko Haram eller Islamisk Stat i vores udlandsdækning, så jeg mener ikke, vi skævvrider billedet ved at give så meget plads til angrebet i Paris. Vi dækkede f.eks. også angrebet i Nigeria, men rigtignok ikke lige så intensivt som det mod Charlie Hebdo, fordi det ikke er lige så væsentligt for os.”

Forrige artikel En drejebog til globale løsninger Næste artikel Fire lederkompetencer, der kan ses på bundlinjen

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling