Hvad med de 2.000 andre terrorofre, Charlie?

Da islamistiske terrorister slog til mod satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris, gav det genlyd Vesten over. Medierne dækkede, analyserede og perspektiverede terrorangrebet, den efterfølgende politijagt og de to gidseldramaer, som blev afslutningen på tre intense dage, der kostede 17 franskmænd og tre terrorister livet. Søndagen efter gik 50 statsledere og 3,5 millioner borgere gennem Europas gader for at vise deres sympati med ofrene og modstand mod terroristerne.

Fakta

Mens støtteerklæringen ”Je suis Charlie” – ”Jeg er Charlie” – spredte sig som en steppebrand på de sociale medier og i pressen, erklærede færre: ”Jeg er Dorn-Baga,” ”Jeg er Kauyen Kuros” eller ”Jeg er Bunduram”.

Det er navnene på tre af de mindst 16 byer i Baga-provinsen i det nordlige Nigeria, som den militante islamistiske gruppe Boko Haram brændte ned i samme uge som angrebet på det franske satireblad. Antallet af dræbte er ukendt, men lokalstyret i regionen har vurderet, at der er tale om op mod 2.000.

Selvom dødstallet er højere end det fra tragedien i Frankrig, fylder angrebet mindre i både den offentlige debat og i pressen. Og det burde vække til eftertanke, lyder det nu fra flere og flere kritikere i internationale medier og på sociale medier. Financial Times skriver, at Vestens ledere og medier ignorerer den islamistiske terror, når den ikke foregår på deres egen matrikel eller er rettet mod deres egne borgere. Journalist ved Daily Maverick, der er en del af avisen The Guardians Afrikanetværk, Simon Allison, har argumenteret for, at journalister ikke regner afrikanske liv for lige så værdifulde som vesterlændinges. Og i en pressemeddelelse spørger Amnesty International, hvorfor statslederne ikke går arm i arm i Nigerias hovedstad, Abuja? På de sociale medier bredte kritikken sig under hashtags som #BagaTogether og #WeAreAllBaga. Men selvom titusindvis har ladet deres røst høre, kommer det ikke i nærheden af de hundredetusindvis af tweets med hashtagget #jesuischarlie.

[graph title="Massakre i Nigeria druknede i angrebet på Charlie Hebdo" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a7db2-van_fig1_massakre-i-nigeria-druknede-i-angrebet-pu%cc%88-charlie-hebdo.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3ee33-van_fig1_massakre-i-nigeria-druknede-i-angrebet-pu%cc%88-charlie-hebdo.png" text="I ugen efter angrebet på det franske satireblad Charlie Hebdo blev andre udlandsnyheder trængt i baggrunden i mediebilledet. Herunder den islamistiske gruppe Boko Harams massakre i det nordøstlige Nigeria, der vurderes at have kostet 2.000 mennesker livet mellem 3. og 7. januar."]Kilde: Infomedia & Mandag Morgen. [/graph]

Heller ikke på redaktionerne herhjemme fik det voldsomme angreb samme opmærksomhed som angrebet på Charlie Hebdo. Det viser en optælling af, hvor mange indslag og artikler der blev bragt af Berlingske, Politiken, Jyllands-Posten, DR og TV2 i den følgende uge. Hvor angrebet mod Charlie Hebdo trak 398 historier, blev det kun til 48 om massakren i Nigeria. Se figur 1.

Men det er en ganske naturlig prioritering, lyder det samstemmende fra medieforskere og redaktører. De ser det ikke som et spørgsmål om, hvad et menneskeliv er ”værd”.

”Det er ikke antallet af døde, der afgør, hvor væsentlig en historie er, eller hvor meget plads den skal have,” siger Dagbladet Politikens ansvarshavende chefredaktør, Bo Lidegaard. ”Angrebet i Paris er væsentligere for os end angrebet i Nigeria, fordi det rammer vores samfund direkte – ikke kun principielt, men også konkret. Det har f.eks. direkte indvirkning på, hvad vores politikere gør, og hvordan medierne prioriterer.”

Rasmus Kleis Nielsen, medieforsker og forskningsleder ved Oxford Universitet, finder det ikke nødvendigvis kritisabelt – og slet ikke overraskende – at terrorangrebet i Paris får mere plads end det i Baga-provinsen:

”Der er ikke noget mærkeligt eller forkert i, at angrebet på Charlie Hebdo fylder mere end Boko Harams angreb i Nigeria. Hvis det kan ske i Frankrig, kan det ske her,” siger Rasmus Kleis Nielsen, der er medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe.

Momentum i medierne

Charlie Hebdo-historien fylder også meget af en lang række andre grunde. Ikke mindst rammer den lige ned i de principielle diskussioner, vi har haft om ytringsfrihed, siden Jyllands-Posten bragte de berømte og berygtede Muhammed-tegninger i 2005, og den lægger sig i forlængelse af de snart 14 års krig mod terror, Danmark har været med til at føre siden terrorangrebet mod USA den 11. september 2001.

Men dækningen blev også omfattende på grund af den journalistiske infrastruktur, forklarer professor og centerleder på SDU Peter Bro. Der er flere journalister til stede i Paris, end der er i Nigeria, og det er lettere at rapportere fra landet. Ifølge Peter Bro fik vi ovenikøbet et tre dage langt mediemomentum: Angrebet på Charlie Hebdo, politijagten og gidseldramaet gav pressen mulighed for at sende og skrive om sagen minut for minut, mens de principielle diskussioner og de mange politiske reaktioner gav godt stof til debatter, analyser og perspektiver leveret af politikere, eksperter og kommentatorer.

”Jeg har næsten ikke lyst til at sige det, men noget tyder på, at vi havde at gøre med terrorister med nyhedstække. De skaffede sig optimal opmærksomhed,” siger Peter Bro.

Medieforsker og professor ved Københavns Universitet Stig Hjarvard peger på, at især de politiske udmeldinger og de mange debatindlæg i offentligheden holdt pressen i kog.

”Jo mere journalisterne skrev, jo flere reaktioner kom der fra offentligheden, som journalisterne så igen kunne skrive om, og som offentligheden kunne reagere på,” forklarer han.

Ligesom sine kolleger mener han dog ikke, at dækningen tog overhånd. Angrebet i Paris var en stor nyhed og en væsentlig historie, som naturligt fyldte meget, mener han.

Angrebet i Paris skabte vakuumeffekt

DR’s redaktionschef, Thomas Falbe, mener, at angrebet i Paris var en så vigtig sag, at public service-mediet måtte rydde sine nyhedsflader på både tv, radio og net for at dække det. Så det gjorde man:

”Et drama af den kaliber skaber en vakuumeffekt. Stort set alt andet ophørte med at være væsentligt i de tre døgn, fordi angrebet mod Charlie Hebdo fik absolut topprioritet,” forklarer han.

Det var den rigtige beslutning, mener redaktionschefen. Men han ærgrer sig alligevel over, at DR ikke dækkede angrebet i Nigeria mere. Efterfølgende har redaktionen da også overvejet, om de kunne samle historien op. Men de mangler en anledning:

”Vi er kommet på bagkant med historien. Den har fundet sted, og den er blevet fortalt. Sådan er nyhedsmekanismen desværre: Der skal ske noget nyt, før vi tager fat på sagen igen,” fortæller han.   

Her når vi ifølge Peter Bro ind til et af kerneproblemerne i nyhedsdækningen i dag. Nyhedsbegrebet er blevet forkrampet, mener han, og det skyldes, at pressen kun kigger på tid: En nyhed er kun en nyhed, hvis den lige er sket.” Men ikke alt nyt er væsentligt, og ikke alt væsentligt er nyt,” siger han. Journalister og redaktører burde i stedet vurdere, om en historie er ny for læserne og seerne, mener Peter Bro: ”Hvis folk ikke har hørt historien før, er det en nyhed for dem.”

Pas på perspektivet

Rasmus Kleis Nielsen er mere bekymret for, at journalisterne glemmer at perspektivere de historier, de bringer. Hvis seerne eller læserne f.eks. bliver efterladt med det indtryk, at islamistisk terror kun er rettet mod Europa og USA, giver det et skævt billede af den virkelighed, de befinder sig i. Han minder om, at langt de fleste terrorangreb rammer uden for Vesten:

”Angrebene sker i muslimske lande og er rettet mod muslimer. Det perspektiv skal pressen have med i deres dækning, og det har de også haft i denne omgang,” siger Rasmus Kleis Nielsen.

Han bakkes op af Stig Hjarvard: Det er ikke et problem at dække et angreb i Paris så massivt, som det er gjort her. Sådan bliver det nødt til at være. Men det er et problem, hvis det skævvrider billedet, og man får det indtryk, at terror kun rammer vesterlændinge. Det indtryk kan man godt få, hvis man kun følger nyhedsstrømmen overfladisk, fordi angreb mod Vesten fylder mere,” siger han.

Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, er enig: ”Vi skal være meget opmærksomme på, at vi ikke giver indtryk af, at terror kun rammer Vesten, når de fleste angreb sker andre steder.” Han påpeger, at Politiken bl.a. i foråret 2014 dækkede Boko Harams kidnapning af over 200 skolepiger i Nigeria og tidligere har haft et tema om den militante gruppe:

”Vi dækker løbende angreb uden for Vesten og sætter fokus på f.eks. Boko Haram eller Islamisk Stat i vores udlandsdækning, så jeg mener ikke, vi skævvrider billedet ved at give så meget plads til angrebet i Paris. Vi dækkede f.eks. også angrebet i Nigeria, men rigtignok ikke lige så intensivt som det mod Charlie Hebdo, fordi det ikke er lige så væsentligt for os.”

Forrige artikel En drejebog til globale løsninger Næste artikel Fire lederkompetencer, der kan ses på bundlinjen

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.