2018 bliver afgørende for tre danske erhvervsikoner

LEGO, A.P. Møller og Novo Nordisk står alle overfor vigtige strategiske beslutninger i det nye år. Det vil sætte virksomhedernes topchefer på alvorlige prøver, og allerede nu tegner der sig et billede af, hvem der har de bedste kort på hånden.

Om Henrik Ørholst

2018 bliver på flere områder afgørende for Lego, A.P. Møller - Mærsk og Novo Nordisk, og udviklingen vil komme til at kendetegne de tre ikoniske virksomheder mange år frem i tiden.

Allerede nu tegner der sig et billede af, at adm. direktør Lars Fruergaard Jørgensen fra Novo Nordisk bliver en af vinderne. Det samme gælder Robert Mærsk Uggla, der for alvor vil træde i karakter som adm. direktør for moderselskabet A.P. Møller Holding.

Omvendt er det langt fra sikkert, at adm. direktør Søren Skou fra A.P. Møller - Mærsk bliver en af årets vindere, mens det bliver en udfordring for Legos nye topchef, Niels Bjørn Christiansen, at fylde Jørgen Vig Knudstorps store sko ud. 

Lego: Træder Niels B. Christiansen ud af skyggen?

1. oktober tiltrådte Niels B. Christiansen som topchef for Lego. 2018 bliver derfor første gang, han vil præsentere årsregnskabet, som han kun delvist har ansvaret for.

Der har været stille omkring den nye direktør de seneste måneder. Da han stod i spidsen for Danfoss, var han en aktiv del af debatten, medlem af flere udvalg under DI og formand for Produktivitetskommissionen.

Billund-virksomheden har traditionelt holdt lav profil i den offentlige debat. Her bliver det spændende at se, om han får lokket Lego ud af busken, eller om man vil fortsætte den diskrete profil.

Også på de indre linjer skal den tidligere topchef Jørgen Vig Knudstorp finde sig til rette som formand for bestyrelsen, nu hvor han ikke længere skal være en del af den daglige drift.

Lego står med en stribe afgørende udfordringer, som blev synlige i efteråret, hvor de var tvunget til at afskedige 1.400 ansatte. Og det bliver formentlig ikke de sidste fyringer.

Analysefirmaet NPD har ved flere lejligheder i løbet af 2017 peget på, at markedet for konstruktionslegetøj er faldende. I den kategori er Lego en gigant. Derfor er der meget, som peger i retning af, at 2017 også bliver et år præget af mindre gode tal.  Det afgørende er – som altid – julesalget i den vestlige verden.

Også den vigende dollarkurs trækker Lego-regnskabet i den forkerte retning. Gennem hele 2017 er den faldet i modsætning til, hvad mange topøkonomer forventede ved årets start.

Det seneste halvårsregnskab fra første halvår 2017 havde en samlet omsætning på 14,9 milliarder kroner. Det var et fald på fem procent i forhold til samme periode i 2016, mens driftsresultatet faldt med seks procent i samme periode. 

2016 var et rekordår, hvor omsætningen endte på 37,9 milliarder kroner. På trods af rekorderne var der alligevel panderynker i Billund; væksten var aftagende.

Efterårets krak hos 564 amerikanske Toys ”R” Us-butikker påvirker især det livsvigtige amerikanske marked, fordi legetøjskæden her har været en vigtig salgskanal for Lego og dets konkurrenter. 

Den store konkurrent Mattel har allerede oplevet en voldsom tilbagegang på 22 procent i tredje kvartal i 2017, og der er ikke noget, som tyder på, at det bliver bedre i det sidste kvartal. Det kan være et fingerpeg om, at det også bliver svært for Lego.

Det vil være oplagt for Lego at skrue op for onlinesalget. Desværre er Amazon stærke og kan i høj grad bestemme betingelserne, og det gør det til en strategisk udfordring.

Niels B. Christiansens vigtigste opgave i 2018 bliver at finde sin egen rolle i forhold til Jørgen Vig Knudstorps lange skygge, men også at opbygge en forståelse for værdierne, som ikke mindst Kirk Kristiansen-familien står for. Hos Lego er kerneværdierne kreativitet, fantasi, sjov, læring, kvalitet og omsorg. 

Her er der et betydeligt spring fra Danfoss’ kerneværdier. ’Vi er begejstrede for teknik og det, den kan gøre for mennesker’ er en af dem. Med andre ord er det helt andre værdimæssige ledestjerner, der bærer Nordborg-giganten.

De to ikoniske virksomheder er begge baseret på to stærke ejerfamilier, der står bag, og derfor har Niels B. Christiansen en god forståelse for, hvad der ligger af uskrevne regler og forventninger hos Kjeld Kirk Kristiansen og den øvrige familie.

Samtidig skal han genopfinde Lego, uden at klodsen som kerneværdi ændres. Ligesom Jørgen Vig Knudstorp gjorde, da han overtog CEO-posten i 2004. 

A.P. Møller - Mærsk: Nye investeringer og kultursammenstød

Nye udfordringer venter for den hårdt prøvede A.P. Møller - Mærsk Group. Bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe, der overtog posten efter Michael Pram Rasmussen, er rundet af især den tyske software-virksomhed SAP. Sammen med topchefen Søren Skou skal han føre den ikoniske virksomhed ind i en ny verden, hvor digitaliseringen ændrer forretningsmodellen for alvor.

Jim Hagemann Snabe er fremtidens mand på Esplanaden. Den store udfordring er, om han forstår kulturen i virksomheden, og om han er i stand til at bevæge sig fra ’asset light’ til ’asset heavy’.

Software-virksomheder er bl.a. karakteriseret ved, at der ikke er ret mange fysiske aktiver, men A.P. Møller - Mærsk og Siemens, hvor Snabe i 2018 overtager posten som bestyrelsesformand, er begge virksomheder, hvor der er mange og dyre aktiver, dvs. skibe, containere etc. Det betyder, at forandringsprojekter ikke kan ske med den samme hastighed, som han er vant til. 

Derfor ligger der et kulturelt opgør og lurer under overfladen. Da Eivind Kolding var CEO for Maersk Line, var der et voldsomt sammenstød mellem shippingkulturen og managementkulturen, som han repræsenterede. I 2018 venter der et nyt sammenstød. Denne gang i hele gruppen.

Lige nu ser det ud til, at Jim Hagemann Snabe har vinden med sig. Men det ændrer ikke på, at Danmarks største virksomhed kommer til at opleve et år i et kulturelt minefelt. Hvis ikke resultaterne bliver bedre, kan det betyde, at Jim Hagemann Snabes stol kommer til at vakle. 

Robert Uggla træder i karakter

I spidsen for hele Maersk-gruppen står fire af Danmarks mest magtfulde personer: Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla er formand for A.P. Møller fonden. Fonden ejer A.P. Møller Holding A/S.  Her er Robert Mærsk Uggla CEO. Dette holdingselskab ejer 41,5 procent af kapitalen i A.P. Møller - Mærsk og 51,2 procent af de stemmeberettigede aktier i virksomheden. Her sidder Jim Hagemann Snabe som formand, mens Søren Skou er CEO.

Robert Mærsk Uggla ligner sin morfar. Også fysisk. Han er handlekraftig, og der vil blive stillet krav til A.P. Møller - Mærsk Gruppens ledelse. 2018 bliver året, hvor han for alvor træder i karakter, og det kommer især til at ske udenfor koncernens nuværende forretningsområder. 

Konglomeraternes tid er ikke slut. De har blot taget en anden form. Den nutidige version bliver kapitalfondene og de stenrige familievirksomheder. Her viser Anders Holch Povlsen, ejer og adm. direktør i Bestseller, vejen med investeringer i bl.a. Normal-kæden, som banker Matas i disse måneder.

Robert Mærsk Uggla står i spidsen for A.P. Møller Holding A/S, der er magtdynamoen for Møller-familien. Mest interessant er APMH Invest. Her kontrollerer man bl.a. en femtedel af aktierne i Danske Bank. 

2018 bliver et år, hvor vi kommer til at se nye investeringer, som ikke ligger tæt på A.P. Møller Gruppens nuværende forretningsområder. I stedet vil de bevæge sig i retning af Lego-familiens investeringsselskab Kirkbi, der har en alsidig investeringsportefølje. 

I takt med at A.P. Møller-koncernen bliver mere og mere fokuseret på færre forretningsområder (logistik og energi) udvides aktiviteterne under Robert Ugglas vinger. Det er her, at nye forretningsideer og muligheder skal afprøves. Det er her, at der skal eksperimenteres.

Det er en klog strategi at have en ’sandkasse’, hvor utraditionelle initiativer kan afprøves. Det er også her, at man skal sikre sig fremtidige indtjeningsmuligheder. Det bliver nødvendigt, når 3D-printeren for alvor bliver en trussel mod den store logistikvirksomhed. 

Novo Nordisk: Nye talenter banker på

Årsskiftet markerede Lars Fruergaard Jørgensens første år som topchef i Novo Nordisk. Den 51-årige økonom begyndte i medicinalvirksomheden helt tilbage i 1991 og har været der lige siden.

Novo Nordisk er ved at komme op i gear igen, og 2018 bliver et comeback-år for virksomheden, og det er med til at styrke Lars Fruergaard Jørgensen.

2016 var et dårligt år for Novo Nordisk. 2017 blev et vendepunkt.

Selv om tidligere topchef Lars Rebien Sørensen blev kåret som verdens bedste topchef i Harvard Business Review to år i træk (2015 og 2016), bestod hans sidste år af både nedjusteringer og faldende aktiekurser. Det var især forårsaget af et stigende prispres på det vigtige amerikanske marked. 

Det amerikanske marked står for halvdelen af medicinalvirksomhedens omsætning. Derfor var der glæde i Bagsværd, da de amerikanske sundhedsmyndigheder godkendte semaglutid-præparatet Ozempic til behandling af type 2-diabetes for knap en måned siden. 

Novo Nordisk forventer, at produktet kan sælges i begyndelsen af 2018.

Sydbank mener, at det vil løfte Novo Nordisks omsætning med 45 milliarder kroner om året. I 2016 omsatte virksomheden for 112 milliarder kroner og beskæftigede 41.700 medarbejdere.

På kort sigt er det således vigtigt at få den amerikanske salgsmotor op i gear. Det vil ske nu med Ozempic.

Derefter bliver en anden vigtig opgave af få øget omsætningen i Asien og sikre en pipeline af nye produkter, som kan fastholde forspringet.

Samtidig skal Lars Fruergaard Jørgensen sikre, at det ledelsesmæssige talent stadig kan udfolde sig. Karrierekometen Camilla Sylvest rykkede den 1. oktober op som medlem af koncerndirektionen, og nye talenter venter på at rykke frem. Dem skal Lars Fruergaard Jørgensen skabe plads til. 

Novo Nordisk er i global konkurrence om at tiltrække de dygtigste medarbejdere. Derfor er det afgørende, at virksomheden er i stand til at tiltrække de bedste hjerner til at sikre en pipeline af nye produkter.

Forrige artikel Her er erhvervslivet bedste rådgivere Her er erhvervslivet bedste rådgivere Næste artikel Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.