Klimakalender for 2020: Grønne landvindinger i Europa

I 2020 bliver der for alvor sat blus under det grønne paradigmeskifte, som EU indledte for 13 år siden, viser Mandag Morgens klimakalender. European Green Deal står som en milepæl i transformationen og giver grønne virksomheder udsigt til et jubelår. I andre verdensdele viger den politiske støtte til den grønne omstilling.

MM Special: Hævet over klimakrav

Når det gælder den grønne omstilling, har Danmark absolut ingen EU-forbehold. Tværtimod køres der et nærmest perfekt parløb mellem København og Bruxelles i bestræbelserne på at udfase klimaskadelig produktion og forbrug til fordel for bæredygtige alternativer.

Som det fremgår af Mandag Morgens klimakalender for 2020, er man nu i både Europa-Kommissionen og i den danske regering klar til nærmest at lægge den grønne omstilling i lige så faste rammer som arbejdet med de årlige finanslove.

Kalenderen er færdiggjort, efter at EU-Kommissionen onsdag 11. december fremlagde sin såkaldte European Green Deal. Denne plan omfatter flere end 50 initiativer, der skal facilitere den grønne omstilling inden for energi, industri, mobilitet, fødevarer og finansiering, alt imens man sikrer en nogenlunde rimelig social balance – både i form at støtte til omkvalificering af dem, der mister job i polske og tyske kulminer, og i form af ordninger, der sikrer, at også de fattigste europæere har adgang til energi og transport.

Planen er – som Ursula von der Leyen sagde i forbindelse med offentliggørelsen – meget mere end ’blot’ en klimaplan. Den er ifølge lederen af EU-Kommissionen hele EU’s grønne vækstplan.

En del af planen er, at EU-Kommissionen i 2020 vil foreslå, at der vedtages en europæisk klimalov, der – ligesom den netop aftalte danske klimalov – lægger den grønne omstilling i faste rammer med regelmæssige evalueringer og opstramninger.

Samtidig skal de kollektive klimaambitioner i EU skærpes. I øjeblikket har EU-landene en ambition om i 2030 at reducere sine CO2-udledninger med 40 procent i forhold til 1990, men eftersom man er på vej til at overopfylde dette mål markant, foreslår von der Leyen, at man skærper målet til 50 eller 55 procent. Et stort flertal i det danske Folketing har som bekendt tilsluttet sig en national dansk ambition om at reducere med 70 procent.

De ambitiøse klimaplaner i både EU og i Danmark kommer efter, at vælgerne ved valgene til både Europa-Parlamentet og Folketinget i 2019 klart tilkendegav, at de prioriterer klimapolitikken højt. Både politikere og erhvervsledere ude i Europa og hjemme i Danmark har gjort det klart, at de ikke alene har hørt disse signaler, men også at de har tænkt sig at levere på dem.

Politik og erhvervsliv i forening

I Danmark ses dette ikke mindst i forbindelse med de 13 klimapartnerskaber, som regeringen har etableret sammen med de danske erhvervsorganisationer og med en stribe af Danmarks førende erhvervsledere i spidsen. Set fra Frederiksen-regeringens side er det noget nær et ønskescenarium, at det i februar er toplederne fra kødgiganten Danish Crown og fra cementproducenten Aalborg Portland, der selv kommer til at fremlægge udspil til, hvordan man reducerer klimaaftrykket fra deres industrier.

På samme måde som Dansk Industri i Danmark har omfavnet regeringens grønne planer, har også den europæiske erhvervsorganisation Business Europe meldt sig som en stærk støtte af en omfattende omstilling af hele Europas økonomi.

Det fremgår af rapporten 'Prosperity, People and Planet', hvor Business Europe også tilslutter sig en meget ambitiøs grøn dagsorden for EU i de kommende fem år frem til 2024. Den europæiske erhvervsorganisation støtter målet om CO2-neutralitet i 2025 og planerne om grøn finansiering, cirkulær økonomi, billig vedvarende energi og forskning i rene teknologier og meget andet.

Massive tab på brune aktiver

Både på europæisk og dansk niveau er erhvervslivets opbakning til den grønne omstilling i dag så massiv, at ejere af kulminer, oliefelter og gasproduktioner i dag må frygte seriøst for fremtiden. Den vurdering går igen i rapporten 'A Credible Decarbonization Agenda Can Help Strengthen Europe's Economy', der er skrevet af den franske topøkonom Jean Pisani-Ferry.

Af denne rapport, der er publiceret af den amerikanske tænketank PIIE i Washington, fremgår det, at indehavere af brune aktiver som de ovennævnte på verdensplan står til et værditab på 9.000 milliarder dollar over de kommende 15 år.

Samtidig skal man ikke tage fejl af, at der i de kommende år vil blive masser af slagsmål om klimapolitikken i både Bruxelles og København, når det gælder gennemførelsen af diverse politikker, som rammer specifikke industrier. Senest har man i Bruxelles oplevet betydelig ballade i forbindelse med en ny investeringspolitik i Den Europæiske Investeringsbank, hvor man ikke længere vil investere i gas, olie og kul.

Tilsvarende har den franske regering nedlagt veto mod en beslutning, hvor man var i færd med at udelukke investeringer i atomkraft som klimavenlige investeringer i forbindelse med EU’s såkaldte taksonomi, der definerer, hvilke aktiver der skal ses som grønne, og hvilke der skal karakteriseres som brune.

Global klimatøven

Selv om Europa rykker heftigt på den grønne omstilling, og de brune aktiver står til at falde i værdi, er der fortsat lang vej for verdenssamfundet i forhold til at stoppe drivhuseffekten og dermed den globale opvarmning. Den meteorologiske verdensorganisation WMO og FN’s klimapanel, IPCC, konstaterer, at afsmeltningen i Arktis nu er accelereret i hastighed, og at samtidig stiger CO2-udledningerne ifølge den årlige Emissions Gap-rapport fra FN’s miljøprogram, UNEP.

I det seneste årti er de globale udledninger steget med 1,5 procent om året, og med de reduktionsforpligtelser, som de 196 lande, der er med i Paris-aftalen, har påtaget sig indtil nu, burde verden samlet set reducere sine udledninger med 7,6 procent om året, hvilket der absolut ikke er udsigt til.

Udviklingen i Danmark og i EU i 2019 markerer tydeligt, at der er kommet et meget bredt politisk momentum bag den grønne omstilling, og at aktører over en bred kam ser det som deres egen interesse at forfølge en klimavenlig udvikling.

Denne udvikling er langtfra lige så entydig i lande som blandt andre USA, Kina, Brasilien og Mexico, hvor den politiske beslutsomhed bag kampen mod den globale opvarmning har været kraftigt faldende. Det er almindeligt kendt, at USA’s og Brasiliens præsidenter ikke ønsker at gennemføre reduktioner i udledningerne af drivhusgasser i deres lande. Det samme er tilfældet i Mexico, hvor den nye og meget venstreorienterede præsident, Andrés Manuel López Obrador, har lagt klimakursen radikalt om i det store mellemamerikanske lande med 130 millioner indbyggere. I Mexico og en række andre lande verden over ses klimadagsordenen som et problem, der kommer i anden række i forhold til dagsordener som ernæring, sundhed, uddannelse og meget andet.

Vigtige begivenheder forude

To helt afgørende klimapolitiske begivenheder i 2020 bliver det amerikanske præsidentvalg i november og FN’s klimatopmøde COP26 i Glasgow i Skotland senere samme måned. Hvis Donald Trump skulle blive genvalgt, må verden nøjes med ambitiøse udspil fra amerikanske delstater, der vil indføre vedvarende energi og love mod fossile biler. Til gengæld vil valget af en demokratisk præsident have positiv indflydelse på klimapolitikken i FN, der kommer i højsædet ved COP26 i Glasgow.

Ved klimatopmødet er det givet, at EU vil komme med nye ambitiøse og realistiske løfter om at reducere CO2-udledningerne kraftigt. Samtidig vil vestlige statsstøttede finansieringsinstitutter, som den danske Eksportkreditfond, stå klar med kreditter til vestlige projektudviklere og teknologileverandører, der vil rejse vindmøller eller solenergiprojekter rundtom i verden. Regeringerne i de store udviklingslande derimod vil have uendeligt svært ved at finde midler til at føre deres egen grønne erhvervs- og klimapolitik.

Dermed er der i virkeligheden lagt i kakkelovnen til, at COP26 kan gå hen og blive lige så stor en skuffelse for verdenssamfundet, som COP15 i København i 2009 gik hen og blev det.

COP15 kom, som det hedder i en analyse fra den britiske tænketank Chatham House med titlen 'COP26: A Roadmap for Success', til at koste verdenssamfundet seks år med stort set ingen fremgang i CO2-reduktionerne, fordi forventningerne før topmødet var urealistisk høje.

Derfor bør man ifølge analysen i 2020 satse på de tre områder, hvor man har gjort betydelige fremskridt i de senere år:

  1. CO2-neutralitet er et koncept, som rigtig mange lande, byer, virksomheder og andre aktører har let ved at forholde sig til. Det kan nemt kombineres med et årstal.
  2. Dekarbonisering i sektorer vinder også udbredelse som koncept. Når en virksomhed kan se, at dens konkurrenter i en given sektor skal igennem den samme klimakur, er det lettere at komme i gang.
  3. Den folkelige mobilisering – særligt blandt unge mennesker i udviklede lande – føder direkte ind i de politiske systemer, hvor partier fra hele det politiske spektrum nu prioriterer området.

Uanset hvad resultatet af COP26 i slutningen af 2020 bliver, står det klart, at Danmark og EU er kommet væsentligt længere i den grønne omstilling, end man havde troet muligt i 2007, hvor den fælles klimapolitik blev lanceret. Hvis EU også fremover overopfylder planerne, bliver Europa klimaneutralt længe før 2050.

Det store spørgsmål er, hvad der sker i resten af verden.

,

Forrige artikel Det kan vi forvente på tech-fronten i 2020 Det kan vi forvente på tech-fronten i 2020 Næste artikel Det er tid til den digitale andelsbevægelse Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.