Klimakalender for 2020: Grønne landvindinger i Europa

I 2020 bliver der for alvor sat blus under det grønne paradigmeskifte, som EU indledte for 13 år siden, viser Mandag Morgens klimakalender. European Green Deal står som en milepæl i transformationen og giver grønne virksomheder udsigt til et jubelår. I andre verdensdele viger den politiske støtte til den grønne omstilling.

MM Special: Hævet over klimakrav

Når det gælder den grønne omstilling, har Danmark absolut ingen EU-forbehold. Tværtimod køres der et nærmest perfekt parløb mellem København og Bruxelles i bestræbelserne på at udfase klimaskadelig produktion og forbrug til fordel for bæredygtige alternativer.

Som det fremgår af Mandag Morgens klimakalender for 2020, er man nu i både Europa-Kommissionen og i den danske regering klar til nærmest at lægge den grønne omstilling i lige så faste rammer som arbejdet med de årlige finanslove.

Kalenderen er færdiggjort, efter at EU-Kommissionen onsdag 11. december fremlagde sin såkaldte European Green Deal. Denne plan omfatter flere end 50 initiativer, der skal facilitere den grønne omstilling inden for energi, industri, mobilitet, fødevarer og finansiering, alt imens man sikrer en nogenlunde rimelig social balance – både i form at støtte til omkvalificering af dem, der mister job i polske og tyske kulminer, og i form af ordninger, der sikrer, at også de fattigste europæere har adgang til energi og transport.

Planen er – som Ursula von der Leyen sagde i forbindelse med offentliggørelsen – meget mere end ’blot’ en klimaplan. Den er ifølge lederen af EU-Kommissionen hele EU’s grønne vækstplan.

En del af planen er, at EU-Kommissionen i 2020 vil foreslå, at der vedtages en europæisk klimalov, der – ligesom den netop aftalte danske klimalov – lægger den grønne omstilling i faste rammer med regelmæssige evalueringer og opstramninger.

Samtidig skal de kollektive klimaambitioner i EU skærpes. I øjeblikket har EU-landene en ambition om i 2030 at reducere sine CO2-udledninger med 40 procent i forhold til 1990, men eftersom man er på vej til at overopfylde dette mål markant, foreslår von der Leyen, at man skærper målet til 50 eller 55 procent. Et stort flertal i det danske Folketing har som bekendt tilsluttet sig en national dansk ambition om at reducere med 70 procent.

De ambitiøse klimaplaner i både EU og i Danmark kommer efter, at vælgerne ved valgene til både Europa-Parlamentet og Folketinget i 2019 klart tilkendegav, at de prioriterer klimapolitikken højt. Både politikere og erhvervsledere ude i Europa og hjemme i Danmark har gjort det klart, at de ikke alene har hørt disse signaler, men også at de har tænkt sig at levere på dem.

Politik og erhvervsliv i forening

I Danmark ses dette ikke mindst i forbindelse med de 13 klimapartnerskaber, som regeringen har etableret sammen med de danske erhvervsorganisationer og med en stribe af Danmarks førende erhvervsledere i spidsen. Set fra Frederiksen-regeringens side er det noget nær et ønskescenarium, at det i februar er toplederne fra kødgiganten Danish Crown og fra cementproducenten Aalborg Portland, der selv kommer til at fremlægge udspil til, hvordan man reducerer klimaaftrykket fra deres industrier.

På samme måde som Dansk Industri i Danmark har omfavnet regeringens grønne planer, har også den europæiske erhvervsorganisation Business Europe meldt sig som en stærk støtte af en omfattende omstilling af hele Europas økonomi.

Det fremgår af rapporten 'Prosperity, People and Planet', hvor Business Europe også tilslutter sig en meget ambitiøs grøn dagsorden for EU i de kommende fem år frem til 2024. Den europæiske erhvervsorganisation støtter målet om CO2-neutralitet i 2025 og planerne om grøn finansiering, cirkulær økonomi, billig vedvarende energi og forskning i rene teknologier og meget andet.

Massive tab på brune aktiver

Både på europæisk og dansk niveau er erhvervslivets opbakning til den grønne omstilling i dag så massiv, at ejere af kulminer, oliefelter og gasproduktioner i dag må frygte seriøst for fremtiden. Den vurdering går igen i rapporten 'A Credible Decarbonization Agenda Can Help Strengthen Europe's Economy', der er skrevet af den franske topøkonom Jean Pisani-Ferry.

Af denne rapport, der er publiceret af den amerikanske tænketank PIIE i Washington, fremgår det, at indehavere af brune aktiver som de ovennævnte på verdensplan står til et værditab på 9.000 milliarder dollar over de kommende 15 år.

Samtidig skal man ikke tage fejl af, at der i de kommende år vil blive masser af slagsmål om klimapolitikken i både Bruxelles og København, når det gælder gennemførelsen af diverse politikker, som rammer specifikke industrier. Senest har man i Bruxelles oplevet betydelig ballade i forbindelse med en ny investeringspolitik i Den Europæiske Investeringsbank, hvor man ikke længere vil investere i gas, olie og kul.

Tilsvarende har den franske regering nedlagt veto mod en beslutning, hvor man var i færd med at udelukke investeringer i atomkraft som klimavenlige investeringer i forbindelse med EU’s såkaldte taksonomi, der definerer, hvilke aktiver der skal ses som grønne, og hvilke der skal karakteriseres som brune.

Global klimatøven

Selv om Europa rykker heftigt på den grønne omstilling, og de brune aktiver står til at falde i værdi, er der fortsat lang vej for verdenssamfundet i forhold til at stoppe drivhuseffekten og dermed den globale opvarmning. Den meteorologiske verdensorganisation WMO og FN’s klimapanel, IPCC, konstaterer, at afsmeltningen i Arktis nu er accelereret i hastighed, og at samtidig stiger CO2-udledningerne ifølge den årlige Emissions Gap-rapport fra FN’s miljøprogram, UNEP.

I det seneste årti er de globale udledninger steget med 1,5 procent om året, og med de reduktionsforpligtelser, som de 196 lande, der er med i Paris-aftalen, har påtaget sig indtil nu, burde verden samlet set reducere sine udledninger med 7,6 procent om året, hvilket der absolut ikke er udsigt til.

Udviklingen i Danmark og i EU i 2019 markerer tydeligt, at der er kommet et meget bredt politisk momentum bag den grønne omstilling, og at aktører over en bred kam ser det som deres egen interesse at forfølge en klimavenlig udvikling.

Denne udvikling er langtfra lige så entydig i lande som blandt andre USA, Kina, Brasilien og Mexico, hvor den politiske beslutsomhed bag kampen mod den globale opvarmning har været kraftigt faldende. Det er almindeligt kendt, at USA’s og Brasiliens præsidenter ikke ønsker at gennemføre reduktioner i udledningerne af drivhusgasser i deres lande. Det samme er tilfældet i Mexico, hvor den nye og meget venstreorienterede præsident, Andrés Manuel López Obrador, har lagt klimakursen radikalt om i det store mellemamerikanske lande med 130 millioner indbyggere. I Mexico og en række andre lande verden over ses klimadagsordenen som et problem, der kommer i anden række i forhold til dagsordener som ernæring, sundhed, uddannelse og meget andet.

Vigtige begivenheder forude

To helt afgørende klimapolitiske begivenheder i 2020 bliver det amerikanske præsidentvalg i november og FN’s klimatopmøde COP26 i Glasgow i Skotland senere samme måned. Hvis Donald Trump skulle blive genvalgt, må verden nøjes med ambitiøse udspil fra amerikanske delstater, der vil indføre vedvarende energi og love mod fossile biler. Til gengæld vil valget af en demokratisk præsident have positiv indflydelse på klimapolitikken i FN, der kommer i højsædet ved COP26 i Glasgow.

Ved klimatopmødet er det givet, at EU vil komme med nye ambitiøse og realistiske løfter om at reducere CO2-udledningerne kraftigt. Samtidig vil vestlige statsstøttede finansieringsinstitutter, som den danske Eksportkreditfond, stå klar med kreditter til vestlige projektudviklere og teknologileverandører, der vil rejse vindmøller eller solenergiprojekter rundtom i verden. Regeringerne i de store udviklingslande derimod vil have uendeligt svært ved at finde midler til at føre deres egen grønne erhvervs- og klimapolitik.

Dermed er der i virkeligheden lagt i kakkelovnen til, at COP26 kan gå hen og blive lige så stor en skuffelse for verdenssamfundet, som COP15 i København i 2009 gik hen og blev det.

COP15 kom, som det hedder i en analyse fra den britiske tænketank Chatham House med titlen 'COP26: A Roadmap for Success', til at koste verdenssamfundet seks år med stort set ingen fremgang i CO2-reduktionerne, fordi forventningerne før topmødet var urealistisk høje.

Derfor bør man ifølge analysen i 2020 satse på de tre områder, hvor man har gjort betydelige fremskridt i de senere år:

  1. CO2-neutralitet er et koncept, som rigtig mange lande, byer, virksomheder og andre aktører har let ved at forholde sig til. Det kan nemt kombineres med et årstal.
  2. Dekarbonisering i sektorer vinder også udbredelse som koncept. Når en virksomhed kan se, at dens konkurrenter i en given sektor skal igennem den samme klimakur, er det lettere at komme i gang.
  3. Den folkelige mobilisering – særligt blandt unge mennesker i udviklede lande – føder direkte ind i de politiske systemer, hvor partier fra hele det politiske spektrum nu prioriterer området.

Uanset hvad resultatet af COP26 i slutningen af 2020 bliver, står det klart, at Danmark og EU er kommet væsentligt længere i den grønne omstilling, end man havde troet muligt i 2007, hvor den fælles klimapolitik blev lanceret. Hvis EU også fremover overopfylder planerne, bliver Europa klimaneutralt længe før 2050.

Det store spørgsmål er, hvad der sker i resten af verden.

,

Forrige artikel Det kan vi forvente på tech-fronten i 2020 Det kan vi forvente på tech-fronten i 2020 Næste artikel Det er tid til den digitale andelsbevægelse Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.