Klimakalender for 2020: Grønne landvindinger i Europa

I 2020 bliver der for alvor sat blus under det grønne paradigmeskifte, som EU indledte for 13 år siden, viser Mandag Morgens klimakalender. European Green Deal står som en milepæl i transformationen og giver grønne virksomheder udsigt til et jubelår. I andre verdensdele viger den politiske støtte til den grønne omstilling.

MM Special: Hævet over klimakrav

Når det gælder den grønne omstilling, har Danmark absolut ingen EU-forbehold. Tværtimod køres der et nærmest perfekt parløb mellem København og Bruxelles i bestræbelserne på at udfase klimaskadelig produktion og forbrug til fordel for bæredygtige alternativer.

Som det fremgår af Mandag Morgens klimakalender for 2020, er man nu i både Europa-Kommissionen og i den danske regering klar til nærmest at lægge den grønne omstilling i lige så faste rammer som arbejdet med de årlige finanslove.

Kalenderen er færdiggjort, efter at EU-Kommissionen onsdag 11. december fremlagde sin såkaldte European Green Deal. Denne plan omfatter flere end 50 initiativer, der skal facilitere den grønne omstilling inden for energi, industri, mobilitet, fødevarer og finansiering, alt imens man sikrer en nogenlunde rimelig social balance – både i form at støtte til omkvalificering af dem, der mister job i polske og tyske kulminer, og i form af ordninger, der sikrer, at også de fattigste europæere har adgang til energi og transport.

Planen er – som Ursula von der Leyen sagde i forbindelse med offentliggørelsen – meget mere end ’blot’ en klimaplan. Den er ifølge lederen af EU-Kommissionen hele EU’s grønne vækstplan.

En del af planen er, at EU-Kommissionen i 2020 vil foreslå, at der vedtages en europæisk klimalov, der – ligesom den netop aftalte danske klimalov – lægger den grønne omstilling i faste rammer med regelmæssige evalueringer og opstramninger.

Samtidig skal de kollektive klimaambitioner i EU skærpes. I øjeblikket har EU-landene en ambition om i 2030 at reducere sine CO2-udledninger med 40 procent i forhold til 1990, men eftersom man er på vej til at overopfylde dette mål markant, foreslår von der Leyen, at man skærper målet til 50 eller 55 procent. Et stort flertal i det danske Folketing har som bekendt tilsluttet sig en national dansk ambition om at reducere med 70 procent.

De ambitiøse klimaplaner i både EU og i Danmark kommer efter, at vælgerne ved valgene til både Europa-Parlamentet og Folketinget i 2019 klart tilkendegav, at de prioriterer klimapolitikken højt. Både politikere og erhvervsledere ude i Europa og hjemme i Danmark har gjort det klart, at de ikke alene har hørt disse signaler, men også at de har tænkt sig at levere på dem.

Politik og erhvervsliv i forening

I Danmark ses dette ikke mindst i forbindelse med de 13 klimapartnerskaber, som regeringen har etableret sammen med de danske erhvervsorganisationer og med en stribe af Danmarks førende erhvervsledere i spidsen. Set fra Frederiksen-regeringens side er det noget nær et ønskescenarium, at det i februar er toplederne fra kødgiganten Danish Crown og fra cementproducenten Aalborg Portland, der selv kommer til at fremlægge udspil til, hvordan man reducerer klimaaftrykket fra deres industrier.

På samme måde som Dansk Industri i Danmark har omfavnet regeringens grønne planer, har også den europæiske erhvervsorganisation Business Europe meldt sig som en stærk støtte af en omfattende omstilling af hele Europas økonomi.

Det fremgår af rapporten 'Prosperity, People and Planet', hvor Business Europe også tilslutter sig en meget ambitiøs grøn dagsorden for EU i de kommende fem år frem til 2024. Den europæiske erhvervsorganisation støtter målet om CO2-neutralitet i 2025 og planerne om grøn finansiering, cirkulær økonomi, billig vedvarende energi og forskning i rene teknologier og meget andet.

Massive tab på brune aktiver

Både på europæisk og dansk niveau er erhvervslivets opbakning til den grønne omstilling i dag så massiv, at ejere af kulminer, oliefelter og gasproduktioner i dag må frygte seriøst for fremtiden. Den vurdering går igen i rapporten 'A Credible Decarbonization Agenda Can Help Strengthen Europe's Economy', der er skrevet af den franske topøkonom Jean Pisani-Ferry.

Af denne rapport, der er publiceret af den amerikanske tænketank PIIE i Washington, fremgår det, at indehavere af brune aktiver som de ovennævnte på verdensplan står til et værditab på 9.000 milliarder dollar over de kommende 15 år.

Samtidig skal man ikke tage fejl af, at der i de kommende år vil blive masser af slagsmål om klimapolitikken i både Bruxelles og København, når det gælder gennemførelsen af diverse politikker, som rammer specifikke industrier. Senest har man i Bruxelles oplevet betydelig ballade i forbindelse med en ny investeringspolitik i Den Europæiske Investeringsbank, hvor man ikke længere vil investere i gas, olie og kul.

Tilsvarende har den franske regering nedlagt veto mod en beslutning, hvor man var i færd med at udelukke investeringer i atomkraft som klimavenlige investeringer i forbindelse med EU’s såkaldte taksonomi, der definerer, hvilke aktiver der skal ses som grønne, og hvilke der skal karakteriseres som brune.

Global klimatøven

Selv om Europa rykker heftigt på den grønne omstilling, og de brune aktiver står til at falde i værdi, er der fortsat lang vej for verdenssamfundet i forhold til at stoppe drivhuseffekten og dermed den globale opvarmning. Den meteorologiske verdensorganisation WMO og FN’s klimapanel, IPCC, konstaterer, at afsmeltningen i Arktis nu er accelereret i hastighed, og at samtidig stiger CO2-udledningerne ifølge den årlige Emissions Gap-rapport fra FN’s miljøprogram, UNEP.

I det seneste årti er de globale udledninger steget med 1,5 procent om året, og med de reduktionsforpligtelser, som de 196 lande, der er med i Paris-aftalen, har påtaget sig indtil nu, burde verden samlet set reducere sine udledninger med 7,6 procent om året, hvilket der absolut ikke er udsigt til.

Udviklingen i Danmark og i EU i 2019 markerer tydeligt, at der er kommet et meget bredt politisk momentum bag den grønne omstilling, og at aktører over en bred kam ser det som deres egen interesse at forfølge en klimavenlig udvikling.

Denne udvikling er langtfra lige så entydig i lande som blandt andre USA, Kina, Brasilien og Mexico, hvor den politiske beslutsomhed bag kampen mod den globale opvarmning har været kraftigt faldende. Det er almindeligt kendt, at USA’s og Brasiliens præsidenter ikke ønsker at gennemføre reduktioner i udledningerne af drivhusgasser i deres lande. Det samme er tilfældet i Mexico, hvor den nye og meget venstreorienterede præsident, Andrés Manuel López Obrador, har lagt klimakursen radikalt om i det store mellemamerikanske lande med 130 millioner indbyggere. I Mexico og en række andre lande verden over ses klimadagsordenen som et problem, der kommer i anden række i forhold til dagsordener som ernæring, sundhed, uddannelse og meget andet.

Vigtige begivenheder forude

To helt afgørende klimapolitiske begivenheder i 2020 bliver det amerikanske præsidentvalg i november og FN’s klimatopmøde COP26 i Glasgow i Skotland senere samme måned. Hvis Donald Trump skulle blive genvalgt, må verden nøjes med ambitiøse udspil fra amerikanske delstater, der vil indføre vedvarende energi og love mod fossile biler. Til gengæld vil valget af en demokratisk præsident have positiv indflydelse på klimapolitikken i FN, der kommer i højsædet ved COP26 i Glasgow.

Ved klimatopmødet er det givet, at EU vil komme med nye ambitiøse og realistiske løfter om at reducere CO2-udledningerne kraftigt. Samtidig vil vestlige statsstøttede finansieringsinstitutter, som den danske Eksportkreditfond, stå klar med kreditter til vestlige projektudviklere og teknologileverandører, der vil rejse vindmøller eller solenergiprojekter rundtom i verden. Regeringerne i de store udviklingslande derimod vil have uendeligt svært ved at finde midler til at føre deres egen grønne erhvervs- og klimapolitik.

Dermed er der i virkeligheden lagt i kakkelovnen til, at COP26 kan gå hen og blive lige så stor en skuffelse for verdenssamfundet, som COP15 i København i 2009 gik hen og blev det.

COP15 kom, som det hedder i en analyse fra den britiske tænketank Chatham House med titlen 'COP26: A Roadmap for Success', til at koste verdenssamfundet seks år med stort set ingen fremgang i CO2-reduktionerne, fordi forventningerne før topmødet var urealistisk høje.

Derfor bør man ifølge analysen i 2020 satse på de tre områder, hvor man har gjort betydelige fremskridt i de senere år:

  1. CO2-neutralitet er et koncept, som rigtig mange lande, byer, virksomheder og andre aktører har let ved at forholde sig til. Det kan nemt kombineres med et årstal.
  2. Dekarbonisering i sektorer vinder også udbredelse som koncept. Når en virksomhed kan se, at dens konkurrenter i en given sektor skal igennem den samme klimakur, er det lettere at komme i gang.
  3. Den folkelige mobilisering – særligt blandt unge mennesker i udviklede lande – føder direkte ind i de politiske systemer, hvor partier fra hele det politiske spektrum nu prioriterer området.

Uanset hvad resultatet af COP26 i slutningen af 2020 bliver, står det klart, at Danmark og EU er kommet væsentligt længere i den grønne omstilling, end man havde troet muligt i 2007, hvor den fælles klimapolitik blev lanceret. Hvis EU også fremover overopfylder planerne, bliver Europa klimaneutralt længe før 2050.

Det store spørgsmål er, hvad der sker i resten af verden.

,

Forrige artikel Det kan vi forvente på tech-fronten i 2020 Det kan vi forvente på tech-fronten i 2020 Næste artikel Det er tid til den digitale andelsbevægelse Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.