I denne uges udgave af Mandag Morgen markerer vi med al tydelighed og set fra mange vinkler, at Danmark har brug for at nytænke sin meget berømmede og med god ret roste velfærdsmodel. For at sige det, som det er: Den er kørt træt, og det samme er dette lands politisk/økonomiske diskussion om vækst kontra velfærd.

Vi kan ikke bygge fremtiden alene på fortidens resultater og forældede samfundsmodeller. Dertil er udfordringerne og forandringerne i verden omkring os for store. Men Danmark har gode muligheder for en positiv udvikling de kommende år, hvis vi handler rigtigt.

[quote align="right" author=""]Vi kan ikke bygge fremtiden alene på fortidens resultater og forældede samfundsmodeller.[/quote]

Selv om den sædvanlige Christiansborgpolitik og valgkampens gyldne løfter tilsiger et efterårsslagsmål koncentreret om topskattelettelser eller skattelettelser i bunden, så må vi indtrængende opfordre til en bredere analyse af, hvad Danmarks økonomiske råderum skal bruges til de kommende år, når regeringen kommer med den 2025-plan, som blev bebudet i sidste uge.

Det burde ikke komme som den store overraskelse, at Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen vil lave en økonomisk 2025-plan, selv om det nærmest lød sådan i medieslipstrømmen efter regeringens seminar i sidste uge. Det er mere overraskende, at planen ikke har spillet en større rolle i både valgkampen og de seneste måneder. Det har hele tiden ligget i kortene, at vinderen af folketingsvalget kom til at sidde for bordenden ved forhandlingerne om en 2025-plan og dermed skulle forfatte det nok vigtigste finanspolitiske styringsredskab mange år frem.

Planen kommer til at definere det økonomiske råderum og lægge sporene for de politiske prioriteringer i de kommende år. Den kommer til at definere nogle af de reformområder, som denne og kommende regeringer kommer til at arbejde med. Derfor grænser det også nærmest til det pinlige, når Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, mener, at denne plan kan skrues sammen på fem timer, så der kan blive tid til skatteforhandlinger inden sommer. Det var oprindelig planen, at forhandlingerne om en ny skattereform skulle gå i gang til foråret. Nu er de udskudt til efteråret. Det er klogt. Til den tid håber regeringen også på at have bedre overblik over, hvor store udgifterne bliver til det stigende antal asylansøgere.

Løkke kan med sin nye plan skaffe nogle milliarder kroner til at finansiere sine skattelettelser ved at nedjustere det offentlige forbrug fra 2021 og frem. Vælger Løkke f.eks. en vækst i det offentlige forbrug på ”kun” 0,5 pct., vil det ifølge overvismand Michael Svarer kunne udløse mindst 2,5 milliarder kr. årligt. Men regnestykket er usikkert. Flygtningekrisen kan i den grad nu mærkes i kommunerne. Finansminister Claus Hjort Frederiksen har ikke ligefrem vist den store vilje til at åbne for pengekassen og hjælpe til. Ja, faktisk synes han i tiltagende grad irriteret og presset på dette område. ”Jeg hører kun jammer,” vrissede han på KL’s kommunaløkonomiske topmøde i sidste uge i en ophidset debat med partifællen, KL-formand Martin Damm.

[quote align="left" author=""]Danmark står godt rustet til de kommende års økonomiske konkurrence. Men uden en samlet vision for Danmarks fremtidige velstand, risikerer potentialet at forblive uudnyttet.[/quote]

Dermed er kommunerne føjet til den voksende liste af parter, som regeringen har udfordret på det seneste. Store dele af uddannelsessektoren er sure over at skulle skære i budgetterne. Virksomheder kritiserer regeringen for at skære ned på forskning, uddannelse og innovation. Regeringens parlamentariske grundlag hos DF og LA er nu på vagt over for Løkke efter finanslovforlig og udskudt skatteforhandling. Og heller ikke internationalt står roserne i kø. Udenrigsministeriets diplomater må på overarbejde for at forklare, hvad det egentlig er, der foregår i Danmark. Og toneangivende internationale medier som Financial Times mener, at den danske regerings udlændingepolitik er direkte farlig for Europas sammenhængskraft og velstand.

”Migrantkrisen kan vise sig at være den største i Europas efterkrigshistorie. Om blokkens (Europas, red.) ledere kan håndtere udfordringen, kan man ikke forudsige. Det, der er sikkert, er, at sølle populistiske tiltag, som dem Danmark fremfører, ikke vil bidrage til at løse problemet. De underminerer ganske enkelt de humanitære værdier, som har dannet grundlag for Europas fremgang i 70 år,” skriver Financial Times.

Mens partierne i blå blok kæmper for at få sat størst mulige fingeraftryk på den kommende 2025-plan, kan de lade sig inspirere af Mandag Morgens Velstandsgruppe, bestående af 25 af landets førende økonomiske og politiske eksperter, som peger på en ny model for det danske samfund: En ”velstandsstat”. Den positive nyhed er, at Danmark står godt rustet til de kommende års økonomiske konkurrence. Men uden en samlet – og særlig dansk – vision for Danmarks fremtidige velstand, risikerer potentialet at forblive uudnyttet.