240 grunde til at tale om fremtidens Danmark

Der er ingen tvivl. Vi skal kunne tro på vores politikere. Vi skal holde dem til ansvar for, hvad de siger, og hvad de gør. Men vi skal ikke være så nidkære, så det fokus kommer til at skygge for diskussionen af det Danmark, politikerne ønsker sig.

Det er desværre det, der er ved at ske.

[quote align="right" author=""]Danskerne er klar til at diskutere politik, også når det handler om det sure.[/quote]

Siden valget har Venstre fastholdt Helle Thorning-Schmidt på hendes løftebrud. Og nu, som en optakt til valget, bliver kampagnen genoplivet med ordene: ”Nu lover de igen.”

Her finder Venstre 50 udsagn fra Socialdemokrater eller SF’ere, der ikke er blevet gennemført. Og ja, der er endda alt for gode eksempler på, at de to partier tog munden lige lovlig fuld før valget i 2011.

Men 50 gange?
 

SKAL VI VIRKELIG TÆLLE DET HELE MED? Også løfterne fra et ungepolitisk udspil, der bestemt ikke er indfriet. Og hvad med det musikpolitiske udspil? Heller ikke her er Socialdemokraterne kommet i mål. Og det gælder på langt flere områder, end Venstre når frem til.

Men skal vi tælle og tælle vel vidende, at det flytter fokus fra den politiske debat?

Når Venstre nu noterer, at ”nu lover de igen”, så er det heldigvis, fordi Helle Thorning-Schmidt stadig tør udstede løfter til vælgerne, så vi kan se, hvad hun ønsker. Hendes liste er dog ikke imponerende lang. Endnu hører vi Socialdemokraternes intetsigende slogan ”... og vi skal videre” i vores ører. Det er ikke imponerende præcist, for det fortæller intet om, hvor vi skal hen, og det er derfor ikke velegnet til den diskussion af politiske ønsker, forskelle og mål, som valgkampen bør byde på.

Men hvad med Venstre selv? Også Venstre udvikler politik i skyggen af diskussionen af løftebrud – og for Venstres vedkommende også i skyggen af formandens mange bilagssager.

Venstre bliver f.eks. beskyldt for ikke at fremlægge sin politik. Men Mandag Morgen afdækker i dette nummer, at det nærmest forholder sig lige omvendt. Gennem det seneste år har Venstre fremlagt ikke mindre end 240 forslag til diskussion.

Det tankevækkende er, at partiet ikke selv fortæller historien om de 240 forslag, men at det sker gennem Mandag Morgens research. Så lange skygger trækker det emsige fokus på løftebruddene ind i den politiske debat, at Venstre ikke selv tør fremlægge sin fortælling, men at den skal afdækkes af Mandag Morgen.
 

I ET INTERVIEW MED MANDAG MORGEN gør Lars Løkke Rasmussen sig ligefrem store anstrengelser for at forklare, hvorfor de 240 forslag ikke er løfter men, tja, hvad er de så? Og hvorfor er det egentlig et problem, at en politiker stiller sig op på skamlen og fortæller vælgerne, hvad han eller hun vil?

Mandag Morgen har tidligere dokumenteret, at Thornings løftebrud svarer til ca. 14 pct. af samtlige de 315 forslag, som hun lancerede før sidste valg. Mon ikke Løkke vil være en tilfreds mand, hvis han som landets nye statsminister ”bare” kan få gennemført 75 pct. af alle sine 240 forslag.

Og Venstre har virkelig noget på hjerte.

Prøv for eksempel at læse i Venstres kræftplan, hvor partiet skriver: ”Kræftpatienter skal behandles uden ventetid for at sikre de bedste behandlingsmuligheder og overlevelse.”

Så smuk den målsætning end kan være, så har Venstre ikke en chance for at levere varen. Tænk bare: behandling uden ventetid ....

Men er det så en dårlig målsætning eller et tåbeligt løfte?

Nej, det er det ikke.

Det er tværtimod befriende, at et politisk parti som Venstre klart og tydeligt lover vælgerne, hvad de vil arbejde for – også selv om målet er endda meget ambitiøst. Lad os alle sammen håbe, at diskussionen af Venstres kræftplan og dens ambitiøse løfte vil gøre, at færre kræftpatienter bliver udsat for ventetid.

Og lad os ud fra det ønske dykke ned i de mange forslag, Venstre stiller for at opnå målet.
 

VENSTRE FORESLÅR F.EKS., ”at praktiserende læger skal have nemmere adgang til at henvise patienterne direkte til diagnostiske undersøgelser på sygehusene”. Ventetiden skal bankes ned.

Forslaget ligger oven i købet i lige forlængelse af et forslag, der blev fremsat under valgkampen i 2011, hvor det hed, at ”praktiserende læger skal have bedre mulighed for at få udført relevante undersøgelser hurtigt, og der skal etableres diagnostiske centre på de større sygehuse”.

Slægtskabet er mere end tydeligt. Der er bare den lille finte, at formuleringen fra 2011 stammer fra et valgoplæg fra Socialdemokraterne og SF. Et valgoplæg, Venstre selv gør opmærksom på i sin kampagne mod Socialdemokraternes løftebrud.

Ærgerligt.

For hvad nu hvis både Socialdemokrater, SF’ere og Venstre-folk har fat i et redskab til at forkorte ventetiden, som bare er det rigtige redskab. Hvis det er tilfældet, så lad os i fællesskab prioritere ressourcerne til netop det redskab. Eller: Når vi nu ved, at op mod hver tredje patient venter mere end de garanterede 30 dage på at få deres diagnose, så skyldes det måske, at de foreslåede redskaber ikke er skarpe nok, og vi skal lede andre steder efter en løsning.

Den slags diskussioner, skal vi have flere af.

Og går vi de 240 forslag igennem, så Venstre har meget at byde på.
 

I SIT ERHVERVSPOLITISKE UDSPIL stiller Venstre forslag til, hvordan love og regler kan indrettes, så de medfører så få og så små administrative byrder som muligt. Og i betragtning af, at virksomhederne hvert eneste år bruger næsten 30 milliarder kroner på administrative byrder, så er der virkelig god grund til ikke bare at lade udviklingen fortsætte, men bruge forslagene fra Venstre til at udvikle en moderne og slankere regulering.

Og når Venstre fremlægger sin vision om mere frit valg, så er det for at diskutere, hvordan vi skal indrette velfærden, og ikke bare om der er en, to eller tre ekstra milliarder kroner om året til ekstra velfærd. For hvad hvis den måde, kommuner og regioner lige nu leverer velfærd på, ikke er den mest optimale? Hvad nu hvis Venstre har ret i, at borgernes frie valg vil fremme nytænkning fra offentlige leverandører, der ellers ville blive valgt fra? 

Hvor specielt Socialdemokraterne prøver at gøre diskussionen om velfærden til en forskel mellem deres ønske om at lade budgetterne til det offentlige forbrug stige med 0,6 pct. om året og Venstres nulvækst politik, så er Lars Løkke Rasmussen klar til at diskutere, hvordan vi indretter vores velfærd.

Og tager vi den ømtålelige diskussion af udlændingepolitikken. I en tid med mere end 50 millioner flygtninge i verden er der behov for, at Danmark tager sin del af ansvaret og får folk integreret, frem for at politikerne kun konkurrerer om at have den strammeste politik.

Det kan samtidig undre, at Venstre med den anden hånd skærer i udviklingsbistanden.

Når nu så mange mennesker risikerer deres liv for at komme til Europa og også til Danmark, kunne det tyde på, at vi skulle fastholde investeringer i deres hjemland og være med til at skabe en så troværdig fremtid for dem, at de ikke drømmer om en fremtid i Danmark, men i deres eget land. Det er klart, at udviklingsbistanden ikke er en hellig størrelse, og at den helt som andre emner bør gennemgås med en tættekam for at sikre, at den bliver hjælp til selvhjælp.

Men det er den type af politisk diskussion, vi bør have.

Løkke viste selv ved det sidste valg, at vælgerne godt kan tåle at høre om ubehagelige beslutninger.

Med en efterlønsreform og en dagpengereform gik han til valg med nogle varer på hylderne, som var langt mindre attraktive end Thornings mange løfter om billige busbilletter, to lærere i klasserne osv. osv. Alligevel var han kun godt 8.000 stemmer fra at vinde valget og vandt et ekstra mandat, mens Thorning fik det dårligste valg i 100 år.

Danskerne er klar til at diskutere politik, også når det handler om det sure.

Mandag Morgen håber, politikerne tør tage de politiske diskussioner, også når svarene er ubehagelige. Her er de 240 forslag god inspiration.

Nu venter vi på regeringen.

Forrige artikel Nogle gange er ingen omtale bare bedre end dårlig omtale Næste artikel Løkkes fornemmelse for løfter

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.