240 grunde til at tale om fremtidens Danmark

Der er ingen tvivl. Vi skal kunne tro på vores politikere. Vi skal holde dem til ansvar for, hvad de siger, og hvad de gør. Men vi skal ikke være så nidkære, så det fokus kommer til at skygge for diskussionen af det Danmark, politikerne ønsker sig.

Det er desværre det, der er ved at ske.

[quote align="right" author=""]Danskerne er klar til at diskutere politik, også når det handler om det sure.[/quote]

Siden valget har Venstre fastholdt Helle Thorning-Schmidt på hendes løftebrud. Og nu, som en optakt til valget, bliver kampagnen genoplivet med ordene: ”Nu lover de igen.”

Her finder Venstre 50 udsagn fra Socialdemokrater eller SF’ere, der ikke er blevet gennemført. Og ja, der er endda alt for gode eksempler på, at de to partier tog munden lige lovlig fuld før valget i 2011.

Men 50 gange?
 

SKAL VI VIRKELIG TÆLLE DET HELE MED? Også løfterne fra et ungepolitisk udspil, der bestemt ikke er indfriet. Og hvad med det musikpolitiske udspil? Heller ikke her er Socialdemokraterne kommet i mål. Og det gælder på langt flere områder, end Venstre når frem til.

Men skal vi tælle og tælle vel vidende, at det flytter fokus fra den politiske debat?

Når Venstre nu noterer, at ”nu lover de igen”, så er det heldigvis, fordi Helle Thorning-Schmidt stadig tør udstede løfter til vælgerne, så vi kan se, hvad hun ønsker. Hendes liste er dog ikke imponerende lang. Endnu hører vi Socialdemokraternes intetsigende slogan ”... og vi skal videre” i vores ører. Det er ikke imponerende præcist, for det fortæller intet om, hvor vi skal hen, og det er derfor ikke velegnet til den diskussion af politiske ønsker, forskelle og mål, som valgkampen bør byde på.

Men hvad med Venstre selv? Også Venstre udvikler politik i skyggen af diskussionen af løftebrud – og for Venstres vedkommende også i skyggen af formandens mange bilagssager.

Venstre bliver f.eks. beskyldt for ikke at fremlægge sin politik. Men Mandag Morgen afdækker i dette nummer, at det nærmest forholder sig lige omvendt. Gennem det seneste år har Venstre fremlagt ikke mindre end 240 forslag til diskussion.

Det tankevækkende er, at partiet ikke selv fortæller historien om de 240 forslag, men at det sker gennem Mandag Morgens research. Så lange skygger trækker det emsige fokus på løftebruddene ind i den politiske debat, at Venstre ikke selv tør fremlægge sin fortælling, men at den skal afdækkes af Mandag Morgen.
 

I ET INTERVIEW MED MANDAG MORGEN gør Lars Løkke Rasmussen sig ligefrem store anstrengelser for at forklare, hvorfor de 240 forslag ikke er løfter men, tja, hvad er de så? Og hvorfor er det egentlig et problem, at en politiker stiller sig op på skamlen og fortæller vælgerne, hvad han eller hun vil?

Mandag Morgen har tidligere dokumenteret, at Thornings løftebrud svarer til ca. 14 pct. af samtlige de 315 forslag, som hun lancerede før sidste valg. Mon ikke Løkke vil være en tilfreds mand, hvis han som landets nye statsminister ”bare” kan få gennemført 75 pct. af alle sine 240 forslag.

Og Venstre har virkelig noget på hjerte.

Prøv for eksempel at læse i Venstres kræftplan, hvor partiet skriver: ”Kræftpatienter skal behandles uden ventetid for at sikre de bedste behandlingsmuligheder og overlevelse.”

Så smuk den målsætning end kan være, så har Venstre ikke en chance for at levere varen. Tænk bare: behandling uden ventetid ....

Men er det så en dårlig målsætning eller et tåbeligt løfte?

Nej, det er det ikke.

Det er tværtimod befriende, at et politisk parti som Venstre klart og tydeligt lover vælgerne, hvad de vil arbejde for – også selv om målet er endda meget ambitiøst. Lad os alle sammen håbe, at diskussionen af Venstres kræftplan og dens ambitiøse løfte vil gøre, at færre kræftpatienter bliver udsat for ventetid.

Og lad os ud fra det ønske dykke ned i de mange forslag, Venstre stiller for at opnå målet.
 

VENSTRE FORESLÅR F.EKS., ”at praktiserende læger skal have nemmere adgang til at henvise patienterne direkte til diagnostiske undersøgelser på sygehusene”. Ventetiden skal bankes ned.

Forslaget ligger oven i købet i lige forlængelse af et forslag, der blev fremsat under valgkampen i 2011, hvor det hed, at ”praktiserende læger skal have bedre mulighed for at få udført relevante undersøgelser hurtigt, og der skal etableres diagnostiske centre på de større sygehuse”.

Slægtskabet er mere end tydeligt. Der er bare den lille finte, at formuleringen fra 2011 stammer fra et valgoplæg fra Socialdemokraterne og SF. Et valgoplæg, Venstre selv gør opmærksom på i sin kampagne mod Socialdemokraternes løftebrud.

Ærgerligt.

For hvad nu hvis både Socialdemokrater, SF’ere og Venstre-folk har fat i et redskab til at forkorte ventetiden, som bare er det rigtige redskab. Hvis det er tilfældet, så lad os i fællesskab prioritere ressourcerne til netop det redskab. Eller: Når vi nu ved, at op mod hver tredje patient venter mere end de garanterede 30 dage på at få deres diagnose, så skyldes det måske, at de foreslåede redskaber ikke er skarpe nok, og vi skal lede andre steder efter en løsning.

Den slags diskussioner, skal vi have flere af.

Og går vi de 240 forslag igennem, så Venstre har meget at byde på.
 

I SIT ERHVERVSPOLITISKE UDSPIL stiller Venstre forslag til, hvordan love og regler kan indrettes, så de medfører så få og så små administrative byrder som muligt. Og i betragtning af, at virksomhederne hvert eneste år bruger næsten 30 milliarder kroner på administrative byrder, så er der virkelig god grund til ikke bare at lade udviklingen fortsætte, men bruge forslagene fra Venstre til at udvikle en moderne og slankere regulering.

Og når Venstre fremlægger sin vision om mere frit valg, så er det for at diskutere, hvordan vi skal indrette velfærden, og ikke bare om der er en, to eller tre ekstra milliarder kroner om året til ekstra velfærd. For hvad hvis den måde, kommuner og regioner lige nu leverer velfærd på, ikke er den mest optimale? Hvad nu hvis Venstre har ret i, at borgernes frie valg vil fremme nytænkning fra offentlige leverandører, der ellers ville blive valgt fra? 

Hvor specielt Socialdemokraterne prøver at gøre diskussionen om velfærden til en forskel mellem deres ønske om at lade budgetterne til det offentlige forbrug stige med 0,6 pct. om året og Venstres nulvækst politik, så er Lars Løkke Rasmussen klar til at diskutere, hvordan vi indretter vores velfærd.

Og tager vi den ømtålelige diskussion af udlændingepolitikken. I en tid med mere end 50 millioner flygtninge i verden er der behov for, at Danmark tager sin del af ansvaret og får folk integreret, frem for at politikerne kun konkurrerer om at have den strammeste politik.

Det kan samtidig undre, at Venstre med den anden hånd skærer i udviklingsbistanden.

Når nu så mange mennesker risikerer deres liv for at komme til Europa og også til Danmark, kunne det tyde på, at vi skulle fastholde investeringer i deres hjemland og være med til at skabe en så troværdig fremtid for dem, at de ikke drømmer om en fremtid i Danmark, men i deres eget land. Det er klart, at udviklingsbistanden ikke er en hellig størrelse, og at den helt som andre emner bør gennemgås med en tættekam for at sikre, at den bliver hjælp til selvhjælp.

Men det er den type af politisk diskussion, vi bør have.

Løkke viste selv ved det sidste valg, at vælgerne godt kan tåle at høre om ubehagelige beslutninger.

Med en efterlønsreform og en dagpengereform gik han til valg med nogle varer på hylderne, som var langt mindre attraktive end Thornings mange løfter om billige busbilletter, to lærere i klasserne osv. osv. Alligevel var han kun godt 8.000 stemmer fra at vinde valget og vandt et ekstra mandat, mens Thorning fik det dårligste valg i 100 år.

Danskerne er klar til at diskutere politik, også når det handler om det sure.

Mandag Morgen håber, politikerne tør tage de politiske diskussioner, også når svarene er ubehagelige. Her er de 240 forslag god inspiration.

Nu venter vi på regeringen.

Forrige artikel Nogle gange er ingen omtale bare bedre end dårlig omtale Næste artikel Løkkes fornemmelse for løfter

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.