Fagforeningen 3F har om nogen været bannerfører i kampen mod social dumping hos østeuropæiske arbejdere, der er strømmet til danske byggepladser, gartnerier og rengøringsvirksomheder siden udvidelsen af EU for godt ti år siden. Kampen for at få dem til at arbejde på danske vilkår er i sidste ende et forsvar for den danske velfærdsmodel, siger 3F-formanden Per Christensen.

[quote align="right" author="Per Christensen Formand, 3F"]Vi har ikke noget ønske om overhovedet at optræde racistisk eller gruppere en særlig befolkningsgruppe, men nogle gange skal tingene siges, både så mit eget bagland forstår det, og så journalisterne gør det.[/quote]

Selvom han i dag kan glæde sig over, at fagforeningen har skabt stor opmærksomhed i offentligheden om udfordringerne ved social dumping, så har kampen også haft sine omkostninger. Østeuropæerne er blevet Danmarks mest forhadte indvandrere, og 3F er undervejs blevet beskyldt for at være racister. I dag er fagforeningen derfor mere opmærksom på ikke at overdrive sin retorik, lyder det fra den tidligere cementarbejder, der overtog formandsstolen i 2013.

”Vi er opmærksomme på ikke at overdramatisere vores retorik i den her sammenhæng. Men jeg vil slet ikke afvise, at vi et stykke hen ad vejen har gjort det og på den måde stigmatiseret specielt østeuropæisk arbejdskraft,” siger han og henviser selv til de annoncer af en baby med sort overskæg, som florerede på busser, togstationer og avissider for nogle år siden sammen med en tekst om, at østarbejderne kommer af sig selv. Se figur 1.

[graph title="Propagandakrig mod østarbejderne" caption=" " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8a7fa-aba_fig04_propagandakrig-mod-oestarbejderne.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c14af-aba_fig04_propagandakrig-mod-oestarbejderne.png" text="3F fik hård kritik og beskyldninger om racisme for kampagnen i 2008, der portrætterede en baby med sort overskæg, med henvisning til at østarbejderne kommer af sig selv. Truslen fra østarbejderne er dog også et centralt element i kampagnen ”Nej til social dumping” fra 2013. Men i den seneste kampagne ”Godt arbejde er godt for alle” fra 2014 er retorikken blevet mere positiv."]Kilde: 3f.dk / underbetalt.dk / godtforalle.dk. [/graph]

”Det var ikke i orden, og det gør vi ikke igen,” siger Per Christensen. Kampagnen blev mødt af protester og anklager om racisme samt en klage til Ligebehandlingsnævnet, der dog konkluderede, at plakaten ikke var i strid med dansk lov.

I er jo ikke blevet dømt for noget?

”Nej, men det er mere på grundlag af en almindelig selvransagelse, og der ved vi godt, at selve billedet lige var på kanten.”

I nævner stadig østarbejdere i jeres kampagner?

”Vores kampagne nu hedder ”Godt arbejde er godt for alle”. Vi har kørt kampagnen ”Østarbejderne kommer,” og det gør vi ikke igen.”

Er det i orden at bruge ordet østarbejdere?

”Det kan sagtens diskuteres, om det er særlig fair. Men omvendt er vi også opmærksomme på, at hvis det skal have gennemslag, så skal tingene nogle gange siges lidt firkantet. Vi har ikke noget ønske om overhovedet at optræde racistisk eller gruppere en særlig befolkningsgruppe, men nogle gange skal tingene siges, både så mit eget bagland forstår det, og så journalisterne gør det.”

Ordet østarbejdere har aldrig været brugt så meget som sidste år. Er I bevidste om, at I har været en drivkraft i etableringen af ordet?

”Ja, det er vi bevidste om. Og vi er også bevidste om ikke at misbruge det. Omvendt er det meget præcist. Det er jo uhyre præcist.”

Hvordan det?

”Hvis du kører på motorvejen og ser et lastvognstog med en hænger og en trækker, så er hængeren næsten altid dansk indregistreret, mens trækkeren – altså der, hvor chaufføren sidder – enten er polsk, litauisk eller rumænsk. Så ordet er meget rammende for den hverdag, som mine medlemmer befinder sig i.”

På Rigshospitalet kan du også finde overlæger med polskklingende navne. Er de så ikke også østarbejdere?

”Du kan finde masser af nuancer. Og vi skal da også være bevidste om vores ordvalg, men det synes jeg nu også, vi er. Og jeg er nødt til igen at understrege, at hvis jeg skal have rum i den offentlige debat, så er det også nødvendigt, at man nogle gange trækker den til stregen. Men jeg forsøger virkelig at være meget opmærksom på ikke at gå over stregen.”

Er det blevet tid til flere nuancer i jeres kampagner?

”I vores nye kampagne ”Godt arbejde er godt for alle”, der prøver vi jo virkelig at hive de gode arbejdspladser frem. Jeg drøner rundt i landet og bruger tid på at besøge alle de arbejdspladser, hvor tingene fungerer. Jeg har lige været på Siemens, hvor tingene er i orden, og hvor man er ligeglad med, om man er polak eller fra Pandrup,” siger Per Christensen.

”Mit forsøg på at nuancere problematikken det er at fremhæve de gode arbejdspladser, hvor skidtet fungerer, og hvor folk sidder ved siden af hinanden og spiser madpakken til frokost, lige meget hvor de kommer fra,” siger han.

Foreløbig propagandasejr

Spørger man 3F-formanden om den største succes i kampen mod social dumping, så fremhæver han først og fremmest den propagandasejr, som forbundet har udkæmpet i medielandskabet.

”Hvis du kigger på den awareness, som befolkningen har omkring social dumping, så går det rigtig godt. Vi har formået at sætte dagsordenen. Det store kunststykke for os har været at få den brede offentlighed generelt set til at interessere sig for social dumping, for der er kun os, der råber op om det. Så på den måde har vi haft stor succes,” siger han og kommer selv med en af grundene til fagforeningens til tider hårde retorik:

”Vi kan slås alt det, vi vil, men hvis ikke politikere, journalister og den brede offentlighed interesserer sig for de her problemer, så er det helt ligegyldigt. Så vi er nødt til hele tiden at være proaktive og skubbe til den her dagsorden,” siger Per Christensen.

Han beklager sig derfor også over, at 3F har stået meget alene i den propagandakrig.

”Vi er de eneste, der råber op. Jeg undrer mig over, at nogle af kollegerne i bevægelsen de ikke gør noget – for lige om et øjeblik så er det altså HK’erne eller andre, der vil opleve problemerne med social dumping. Lige nu så slås vi meget alene,” siger han.

Har I sejret ad helvede til med at gøre opmærksom på problemerne med østarbejderne?

”Nej, det synes jeg ikke, vi har. Lige nu er vi inde i en god gænge, hvor vi forsøger at afbalancere vores synspunkter på en måde, så det giver mening, og folk gider interessere sig for de problemer, som vi oplever med det her. Men vi er også opmærksomme på ikke at stramme skruen for voldsomt. For det er ikke polakken, og det er ikke litaueren, der er problemet. Det er dem, der hyrer folk til nogle helt umenneskelige arbejdsvilkår, der er problemet,” siger han.

”Så nej, jeg synes ikke, vi har sejret ad helvede til. Tværtimod er det en af vores største sejre, at det er lykkedes arbejdsmændenes og arbejdskvindernes forbund i den grad at sætte en dagsorden, som både opinionen, politikerne og myndighederne lytter til.”

Vil I så begynde at fokusere mindre på østeuropæerne som personer og mere på arbejdsgiverne?

”Jeg synes altid, vi har holdt fast i, at det ikke er den enkelte lønmodtager, der er problemet, men arbejdsgiveren. Men jeg vil heller ikke afvise, at jeg nogle gange har været lidt for frisk til at sige ’østarbejderen’ og på den måde har sat for meget fokus på ham eller hende, der går og laver helt almindeligt lønarbejde, og ikke på de beskidte bagmænd, som jo egentlig er dem, der er årsagen til al balladen,” siger Per Christensen.

Kernekamp for velfærdssamfundet

Der, hvor det stadig halter i kampen mod social dumping, er ifølge 3F-formanden på de reelle problemer, som fagforeningen ser ude på medlemmernes arbejdspladser.

”Hvis vi kigger mere kontant på, om vi har færre udfordringer med social dumping, så er billedet straks et ganske andet. Vi har enorme problemer. Inden for transportområdet er der problemer med ulovlig cabotagekørsel. På byggeområdet oplever vi, at rigtig mange kommer hertil både legalt og illegalt og arbejder på vores byggepladser, og der er vores største udfordring, at de konkurrerer med en løn på 50 kr. i timen,” siger han.

Fra afstand virker det, som om at det her er jeres vigtigste kamp som fagforbund?

”Det er det da også. For det er hele vores grundlag, som forsvinder, hvis ikke vi formår at holde fast i de aftaler, vi har med arbejdsgiverne. Når selv velrenommerede arbejdsgivere, som vi ellers må formode at have gode relationer til, snyder på vægten, så forsvinder hele det grundlag, som vi eksisterer på, jo stille og roligt,” siger han.

”Kampen mod social dumping er en kernekamp for os. Det kan ikke diskuteres. Det er vores arbejdspladser, det går ud over,” siger han og peger på, at kampen imod løntrykkere i sidste ende også er en kamp for det danske velfærdssamfund.

Bestemmelsesret til nationalstater

Resultaterne fra Mandag Morgens meningsmåling viser, at danskerne er klar til at forskelsbehandle arbejdsimmigranter på basis af, om de kommer fra øst eller vest. Men det skal ikke være skillelinjen, hvis det står til 3F.

”Vi har intet imod en polsk blikkenslager. Intet. For 3F handler det ikke om hvem, men om hvad. Hvis vi kan skabe en holdning om, at uanset hvor man kommer fra, så er det danske løn- og arbejdsforhold man arbejder under her i landet, så er jeg fuldstændig ligeglad med, om folk er gule, grønne eller blå, muslimer eller kristne, kvinder eller mænd,” siger han.

Undersøgelsen peger på, at danskerne hellere vil have en tysk håndværker herop og arbejde end en polsk håndværker. Mener du også det?

”Nej, det gør jeg ikke. Min skillelinje går på, om hvorvidt man er parat til at arbejde på de vilkår, som ikke udkonkurrerer danske arbejdspladser. Så er jeg ligeglad med, om man er tysker eller polak. Det er min klare skillelinje.”

Men hvordan løser man det? Kunne man ikke bare stoppe folk ved grænsen?

”Jeg synes, det er lidt for let at sige, at man bare vil stoppe folk ved grænsen, når man udmærket ved, at vi jo er med i EU med arbejdskraftens frie bevægelighed, som er en af grundpillerne i vores EU-samarbejde. Så det bliver nok ret svært at regulere mod, at nogle særlige befolkningsgrupper fra fuldgyldige medlemslande af EU skal have færre rettigheder end andre. Nej, jeg så langt hellere, at kontrolforanstaltningerne på arbejdspladserne blev effektive,” siger Per Christensen og tilføjer:

”Jeg vil ikke afvise, at der kan laves nogle regler, som gør, at man er bedre i stand til at beskytte nogle nationale foranstaltninger. Men jeg vil bare gerne have, at de er ens over hele linjen. Jeg synes, at der i Europa lige nu er klare tegn på en genovervejelse af, om man nu har tænkt reglerne for den frie bevægelighed så klogt som overhovedet muligt. Jeg synes, at det trækker i retning af, at vi skal gentænke den model og så give nationalstaterne større bestemmelsesret over, hvem der kommer, og ikke mindst hvor mange der kommer. Det er jo i virkeligheden det, der er udfordringen. Det synes jeg er helt fair, at nationalstaterne får større selvbestemmelse over.”