Kan du ikke få din transportvirksomhed til at køre rundt på danske lønninger og overenskomstvilkår, må du flytte forretningen ud af landet. Sådan lød meldingen fra fagforeningsformændene fra FTF og 3F, Bente Sorgenfrey og Per Christensen, under et debatarrangement om fagbevægelsens betydning for Danmarks konkurrenceevne hos Mandag Morgen i sidste uge. Se boks.

”Vi bliver nødt til at forlange, at kørsel i Danmark og fra Danmark sker på danske løn- og arbejdsvilkår. Hvis virksomhederne ikke kan konkurrere og leve op til dem, må vi indstille os på, at man ikke kan drive lastbilvirksomhed fra Danmark,” sagde Bente Sorgenfrey.

Per Christensen var enig:

”Vi kan ikke acceptere, at vores medlemmer skal gå ned på halv løn, for at virksomhederne skal kunne konkurrere. Hvis virksomhederne ikke kan betale ordentlig løn, så folk kan betale deres husleje og købe mad, kan de ikke konkurrere fra Danmark,” sagde Per Christensen.

Debatten blev skudt i gang, da storvognmand Kim Johansen forklarede, at hans danske lastbilvirksomhed ikke kan klare konkurrencen på det europæiske marked, hvis chaufførerne skal have dansk løn, som 3F har krævet af ham. Han ville blive 30 pct. dyrere end konkurrenterne.

3F anklager virksomheden for at medvirke til social dumping. Men Kim Johansen mener derimod, der er tale om fri konkurrence. Selvom Bente Sorgenfrey har forståelse for Kim Johansens situation, giver hun sig heller ikke på spørgsmålet:

”Jeg kan godt forstå, Kim Johansen er presset, men vi bliver nødt til at insistere på, at danske vilkår gælder i Danmark. Ellers bliver den danske model undermineret,” sagde Bente Sorgenfrey.

Brutalt at presse virksomheder ud

Med udmeldingen lægger Bente Sorgenfrey og Per Christensen sig på linje med LO-formand Harald Børsting. I et interview med Mandag Morgen sidste måned sagde han, at han under ingen omstændigheder vil acceptere, at lavprisselskabet Ryanair flyver fra Kastrup Lufthavn uden dansk overenskomst. Det nægter flyselskabet med henvisning til, at international konkurrence er umulig, hvis personalet skal have dansk løn.

I interviewet gjorde Børsting det klart, at han er villig til at sende hele luftfartsindustrien ud af landet, hvis det blev nødvendigt for at vinde den faglige kamp:

”Nogle industrier kan ikke drives så effektivt, at det kan betale sig at have produktion i Danmark, og så må de flytte. Måske er luftfartsindustrien en af dem. Ikke at vi mener, at der behøves være nogen modsætning mellem billige flybilletter og overenskomst. Men hvis man ikke kan drive konkurrencedygtig luftfartsvirksomhed under danske vilkår i Danmark, så må man flytte sin virksomhed ud af landet,” sagde han til Mandag Morgen.

Under debatten i sidste uge støttede både Per Christensen og Bente Sorgenfrey op om Harald Børstings holdning:

”Det er en brutal løsning, men det kan blive konsekvensen for både fly- og lastbilindustrien, hvis vi ikke finder en løsning, så de ansatte kan få ordentlig løn, samtidig med at virksomhederne kan hente ordrer hjem,” sagde Bente Sorgenfrey.

Hun gjorde det samtidig klart, at fagforeninger nødigt vil have, at det kommer dertil:

”Det er vores egne medlemmer, vi taler om her. Hvis vi presser nogle industrier ud af landet, så koster det arbejdspladser og medlemmerne jobbet. Så det gør ondt at måtte gå så langt.”

Ingen savner beskidt tekstilindustri

Det kan lyde bestialsk at ofre hele industrier og massevis af arbejdspladser i den faglige kamps navn, men i et historisk perspektiv er det ikke unormalt. Tekstil- og værftsindustrien er for længst flyttet ud af landet, og selvom Danmark stadig kalder sig en søfartsnation, er der ikke mange danske matroser tilbage på skibene. Nogle begræder tabene, forklarede Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab og medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe, men det bør de ikke.

”Savner nogen herinde den gamle tekstilproduktion,” spurgte Jørgen Goul Andersen publikum og svarede selv: ”Ingen savner den. De job, vi har i tekstilindustrien i dag, er bedre end dem, vi havde dengang. De ligger højere i værdikæden.”

Derfor mener Jørgen Goul Andersen hellere, vi skal se det som ”en kilde til fornyelse i samfundet,” når industrier forlader landet:

”Vores arbejdsmarked forandrer sig, og godt for det. Høje lønninger kræver, at vi har høje kvalifikationer. I stedet for at kæmpe indædt for lavproduktionsjob, bør vi spørge os selv: Hvilke typer job ønsker vi i Danmark?”

Arbejdsmarkedsforsker og professor Per Kongshøj Madsen, der også er medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe, kalder det en rulle-om-på-ryggen-løsning at opgive industrier, der er under pres. Selvom nogle erhverv forgår, og en del af produktionen rykker ud af landet, bør fagbevægelsen strække sig langt for at holde på jobbene.

Fremover vil stadig flere sektorer blive udsat for global konkurrence. Også erhverv, der tidligere har været beskyttet, såsom undervisning, hvor internettets muligheder for fjernundervisning åbner for global konkurrence. Fagbevægelsen har en svær opgave i at sikre vilkår for lønmodtagernes på en måde, så industrier og arbejdspladserne ikke forsvinder:

”I disse år må fagbevægelsen kæmpe fra hus til hus for at holde arbejdsmarkedet overenskomstdækket. Den er presset, og den bliver nødt til at gå på kompromis for at møde arbejdsgiverne, der er presset på det internationale marked. Men det gør de langt hen ad vejen også,” sagde Per Kongshøj Madsen.

Han henviste til, at fagforeningerne f.eks. har udvist løntilbageholdenhed under krisen. Men endnu vigtigere er det, at aftalemodellen stadig fungerer. Arbejdsmarkedets parter kan fortsat nå til enighed i langt de fleste brancher.

Når det er sagt, er han enig med Jørgen Goul Andersen i, at man bliver tvunget til at lade falde, hvad ikke kan stå, og at tabte arbejdspladser ikke nødvendigvis er en tabersag på længere sigt:

”Hvis vi kigger på arbejdsmarkedets udvikling over tid, ser vi, at vi taber job i nogle sektorer og skaber dem i andre. Arbejdsmarkedet er ikke statisk. Problemerne opstår selvfølgelig, hvis vi kommer ind i perioder, hvor vi taber flere, end vi skaber, eller hvis de mennesker, som mister jobbet, ikke kan opkvalificeres til at finde arbejde et andet sted,” sagde Per Kongshøj Madsen.

Vognmand: Vi bliver nødt til at flytte

Under mødet forklarede vognmand Kim Johansen, at han ikke kan se andre muligheder end at flytte sin virksomhed ud af landet, hvis han bliver tvunget til at betale danske lønninger.

”Det er udelukkende et spørgsmål om pris. Vi kan ikke betale danske lønninger, når vores konkurrenter betaler rumænske,” sagde han og fortsatte:

”Jeg har ikke noget imod at betale 3F-lønninger, hvis alle andre også gør det. Men det gør de ikke, og det behøver de ikke, fordi spørgsmålet om, hvad god løn er, afhænger af leveomkostningerne. Det er dyrt at bo i Danmark, det er billigt at bo i Rumænien, derfor kan en dårlig dansk løn være en ganske hæderlig rumænsk,” forklarede Kim Johansen.

Forventer du, at I kan blive ved at rekruttere chauffører fra de østeuropæiske lande?

”Nej, på et tidspunkt bliver de trætte af det eller for dyre, hvis leveomkostningerne i deres hjemland stiger.”

Hvad gør I så?

”Så må vi hyre kinesere”

Og hvad så, når de ikke gider mere?

”Ja, så har vi balladen. Så kan det være, jobbene vender tilbage, eller teknologien tager over.”