De udkårne til posterne som Danmarks næste undervisningsminister og videnskabsminister må tage en dyb indånding, når OECD i dag offentliggør sin årlige sammenligning af de nationale uddannelsessystemer.

Den knapt 500 siders lange rapport Education at a Glance bygger ganske vist på tal fra 2009. Men analysen viser samtidig, at udfordringerne i det danske uddannelsessystem stikker så dybt og har så store langsigtede konsekvenser for landets konkurrenceevne, at den kommende regering må sætte alle kræfter ind for at løse dem. Dykker man ned i tallene i rapporten, står især fire udfordringer frem:

Udfordring 1. Indvandrerelever tabes på gulvet
Er man indvandrer, er risikoen for at ende blandt den dårligste fjerdedel af folkeskolens elever dobbelt så høj, som hvis efternavnet er Jensen eller Nielsen. Samme tendens, om end lidt mindre markant, gælder efterkommere. Verden over kæmper elever med indvandrerbaggrund med flere sociale og økonomiske problemer end deres indfødte klassekammerater. Men ifølge OECD er Danmark blandt de lande, hvor det forhold får lov til at påvirke deres skoleindsats mest. Dertil kommer, at de danske skoleskolelever samlet set præsterer dårlige, end man kunne forvente i forhold til deres baggrund. Opgaven med at geare den danske folkeskole til at bryde den sociale arv bør være blandt de primære fokusområder, når der efter valget indkaldes til forhandlinger om en ny folkeskolereform.

Udfordring 2: For få gennemfører en ungdomsuddannelser
Danmark sakker alvorligt bagud i indsatsen for at få flere til at læse videre efter folkeskolen. Hver fjerde dansker mellem 25 og 64 år står uden ungdomsuddannelse, hvilket placerer Danmark på en 18. plads, mens lande som Sverige og Finland befinder sig i top-10. Lidt bedre står det til for gruppen af 25-34-årige, hvor 86 pct. har fået hue på. Men der er stadig langt til Løkke-regeringens målsætning om, at tallet skal op på 95 pct. Frafaldet er størst på erhvervsuddannelserne, der især kæmper med at holde fast på drengene. Området er blevet reformeret flere gange uden markant effekt, så der skal for alvor tænkes ud af boksen, hvis flere unge skal gøre deres uddannelse færdig.

Udfordring 3: Mangel på tekniske talenter
Flere unge skal vælge en videregående teknisk eller ingeniørfaglig uddannelse, hvis Danmark skal forblive attraktiv for videnstunge virksomheder. Andelen af 25-34 årige kandidater med en ingeniøruddannelse ligger under gennemsnittet for OECD og markant under lande, vi normalt sammenligner os med. Mens hver fjerde universitetsstuderende i Finland læser et ingeniørfag, er det i Danmark kun hver tiende. Det er en del af årsagen til, at jobvæksten i den private sektor de sidste 50 år har været lig nul. Omvendt er Danmark blandt de lande, hvor andelen af samfundsfaglige kandidater, der især får job i den offentlige sektor, størst. Skal den balance ændres, er det nødvendigt med nye tiltag, der kan sikre erhvervslivets adgang til kandidater med relevante kompetencer.

Udfordring 4: Styr på kronerne
Den danske folkeskole er ikke er verdens dyreste, som det ofte bliver hævdet i den offentlige debat. Men udgifterne kommer ifølge OECD stadig ind på en syvendeplads og overstiger dermed f.eks. både Sverige og Finland. Billedet af den dyre folkeskole står imidlertid i skærende kontrast til en analyse fra Kommuners Revision, der viser, at der fra 2002 til 2010 er sket et fald i de kommunale skoleudgifter på 8,1 pct. pr. elev. Dertil kommer yderligere besparelser, der rammer folkeskolen i disse år: I 2011 nedlægges der 1839 lærerstillinger som følge af besparelser, og seks ud af ti kommuner planlægger at skære yderligere på området til næste år. En af forklaringerne på de forskellige økonomiske billeder er, at lærerpensionerne i stigende grad finansieres af skolebudgetterne, mens denne post tidligere lå hos staten. Under alle omstændigheder står den kommende undervisningsminister over for en stor opgave i forhold til at få et samlet overblik over folkeskolens udgifter og sikre, at eventuelle nedskæringer ikke sker på bekostning af undervisningskvaliteten.