6 anbefalinger til lovgivere om deleøkonomi

Deleøkonomien, hvor man f.eks. kan leje sin bil ud i det tidsrum, hvor den ellers ville stå stille, hvor man kan bytte lejlighed med nogen fra den anden side af jorden, eller hvor man bare deler en plæneklipper med naboen, er over os.

Det er oftest amatører uden indsigt i lovgivning og uden samme juridiske apparat bag sig som internationale hotelkæder og taxafirmaer, der er de flittigste aktører på delemarkedet.

4 deleøkonomier og udfordringer ved dem

Og hvis vi hensigtsmæssigt skal imødekomme den nye type af økonomi og de nye spillere på markederne og ikke dræbe en spirende udvikling, bør loven også være indrettet efter den, lyder det i en ny rapport fra den britiske tænketank Nesta.

Fordelene er ifølge rapporten indlysende. Man kan ved hjælp af f.eks. delebilsordninger spare miljøet for unødig CO2-udledning, mindske trafik på de offentlige veje og sikre bedre og billigere transportmuligheder.

I Danmark er bl.a. delebilsordningerne MinbilDinbil og GoMore med på vognen. De tilbyder, at private kan udleje deres biler til andre private, der mangler en transportmulighed. Et andet succesrigt site er platformen Airbnb. I første halvdel af 2014 havde sitet formidlet 75.000 gæster til private udlejere i Danmark.

I rapporten kommer Nesta med 6 spørgsmål, som beslutningstagere bør tage til indtægt, når og hvis de vil regulere deleøkonomien. Det er en balancegang mellem at sikre innovation og udvikling på lige fod med de offentlige interesser. Anbefalingerne er generelle, og man bør tage højde for de specifikke sektorer. Se tekstboks. Anbefalingerne er til nationalt såvel som lokalt niveau.

1) Hvordan kan regering, regioner og kommuner få gavn af deleøkonomien? Stat, kommuner og regioner kan bruge deleøkonomien til meget andet end at regulere den. De kan også tage del i den, støtte den, opfordre og promovere samarbejder og aktiviteter, der sikrer en bedre offentlig service med hjælp fra deleøkonomien. De kan ud over at spørge, hvad de kan få ud af initiativerne, spørge, hvordan den offentlige service kan blive bedre ved helt eller delvist at inddrage initiativer fra deleøkonomien? Det er her værd at måle og afveje fordele og risici. Potentielt kan det føre til lavere udgifter for det offentlige, og der kan være besparelser at hente.

2) Skal lovgivningen være differentieret? Deleøkonomi inkluderer både initiativer, der giver oveskud, og nonprofit-initiativer. Skal disse to forskellige typer af deleøkonomien reguleres forskelligt? Og hvordan? Det er ligeledes en udfordring for lovgiverne at skelne mellem, hvad der er en profitabel forretning, og hvad der er non-profit.

3) Skal aktiviteten beskattes? Er det muligt at beskatte aktiviteten, og i så fald hvornår, hvorfor og hvordan? Hvor går grænsen mellem et professionelt foretagende og en ikke-professionel aktivitet? Hvem skal beskattes?

En problematik, der også rejser sig, er, om der skal beskattes de steder, der ikke er penge involveret? Og hvordan man kan gøre det, eller om det overhovedet skal beskattes?

4) Hvornår skal det være nødvendigt at have en licens? Mange kommercielle aktiviteter, som at køre taxa eller at eje en lille virksomhed, kræver licenser og godkendelser. I deleøkonomien er grænsen mellem personlige og kommercielle aktiviteter ofte flydende. Det er derfor værd at overveje, hvor grænsen går, med hensyn til hvornår en licens er påkrævet.

Ligeledes er det vigtigt at overveje, hvordan man vil forholde sig til forretningsmodeller, der ikke passer ind i den ene eller anden kategori? Skal der være forskellige registreringssystemer for modeller, der bygger på deleøkonomi, der er non-profit, og deleøkonomi, der ikke er? Og skal der være forskel på modeller, hvor der er penge involveret, og modeller, hvor der ikke er?

5) Hvordan skal by- og lokalplanen se ud? Historisk set har byer været opdelt i forskellige områder med skel mellem beboelses- og industriområder. Det er deleøkonomien et opgør med, hvor arbejde f.eks. kan foregå hjemmefra foran computeren. Det sætter spørgsmålstegn ved, hvordan de kommende by- og lokalplaner skal se ud.

Og man kan spørge, hvordan deleøkonomien kan være med til at give et løft eller et økonomisk rygstød til visse områder ved f.eks. at fokusere på at få flere turister til. Man kan også undersøge, hvad efterladte områder og bygninger kan bidrage med i henseende til deleøkonomien. Det kan f.eks. være, hvordan man laver landbrug og byhaver i byerne, som folk kan blive engageret i og omkring.

6) Skal der være krav om forsikring? Forsikring og risikostyring er centrale elementer i økonomisk aktivitet. Folk vil kun tage del, hvis de ved, at de er sikre og beskyttet, hvis noget går galt. Det er værd at undersøge, hvordan forsikring skal fungere inden for deleøkonomi. Hvordan kan det offentlige og firmaer arbejde sammen om at imødekomme de nye behov? Evt. er der også en mulighed for at lave fælles forsikringsordninger gennem peer-to-peer. Ligeledes er det værd at overveje, hvilke forsikringsordninger der skal gælde, når der ikke er penge involveret.

En fordel – også for det offentlige

Deleøkonomi behøver ikke kun at være et gode for folk, der har et værelse tilovers, de kan leje ud, eller for civilsamfundet, hvor aktører kan udveksle goder. Også for det offentlige kan det være en overordentlig god forretning. I lokaldistriktet Croydon i England har byrådet indgået en aftale med delebilsordningen Zipcar, som kommunens ansatte bruger, når de er på arbejde. Det har nedbragt omkostningerne til transport med 42 pct. per år. Fra 1,3 millioner pund til 756.000 i 2013. I USA er Portland i Oregon gået ind i samarbejdet Shared City, der går ud på at gøre kvarterer i byen mere sikre og modstandsdygtige ved at få turister til gennem Airbnb. Det øger samtidig indtægterne i de lokale områder, der er involveret.

I Danmark viser en undersøgelse fra Det Økologiske Råd fra 2013, at landets kommunalpolitikere er klar til at dele kommunernes biler med kommunernes borger i de tidsrum, hvor kommunerne ikke bruger dem. Således svarer 46 pct. af de, der har svaret, at de gerne så, at kommunens biler bliver delt med borgerne. Og ideen er allerede blevet en realitet i Greve Kommune og i Hedensted Kommune, hvor man for at imødekomme problemer med manglende offentlig transport er indgået et samarbejde med LetsGo om at stille kommunens bilflåde til rådighed for kommunens borgere, når de ikke bliver brugt.

Kilde — “Making Sense of the UK Collaborative Economy”, Nesta, 2014.

Forrige artikel Er Christiansborg ligeglad med folkesundheden? Næste artikel Migration: En utappet kilde af nye vækstmuligheder

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Her er reformens 6 hovedspor

Her er reformens 6 hovedspor

Sophie Løhde har valgt at splitte sin sammenhængsreform op i seks spor. Punkt for punkt har hun forhandlet aftaler på plads uden mediernes store opmærksomhed. Mandag Morgens gennemgang viser, at innovationsministeren kan sætte kryds ved alle seks reformspor. Her kommer de ét for ét.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.