6 anbefalinger til lovgivere om deleøkonomi

Deleøkonomien, hvor man f.eks. kan leje sin bil ud i det tidsrum, hvor den ellers ville stå stille, hvor man kan bytte lejlighed med nogen fra den anden side af jorden, eller hvor man bare deler en plæneklipper med naboen, er over os.

Det er oftest amatører uden indsigt i lovgivning og uden samme juridiske apparat bag sig som internationale hotelkæder og taxafirmaer, der er de flittigste aktører på delemarkedet.

4 deleøkonomier og udfordringer ved dem

Og hvis vi hensigtsmæssigt skal imødekomme den nye type af økonomi og de nye spillere på markederne og ikke dræbe en spirende udvikling, bør loven også være indrettet efter den, lyder det i en ny rapport fra den britiske tænketank Nesta.

Fordelene er ifølge rapporten indlysende. Man kan ved hjælp af f.eks. delebilsordninger spare miljøet for unødig CO2-udledning, mindske trafik på de offentlige veje og sikre bedre og billigere transportmuligheder.

I Danmark er bl.a. delebilsordningerne MinbilDinbil og GoMore med på vognen. De tilbyder, at private kan udleje deres biler til andre private, der mangler en transportmulighed. Et andet succesrigt site er platformen Airbnb. I første halvdel af 2014 havde sitet formidlet 75.000 gæster til private udlejere i Danmark.

I rapporten kommer Nesta med 6 spørgsmål, som beslutningstagere bør tage til indtægt, når og hvis de vil regulere deleøkonomien. Det er en balancegang mellem at sikre innovation og udvikling på lige fod med de offentlige interesser. Anbefalingerne er generelle, og man bør tage højde for de specifikke sektorer. Se tekstboks. Anbefalingerne er til nationalt såvel som lokalt niveau.

1) Hvordan kan regering, regioner og kommuner få gavn af deleøkonomien? Stat, kommuner og regioner kan bruge deleøkonomien til meget andet end at regulere den. De kan også tage del i den, støtte den, opfordre og promovere samarbejder og aktiviteter, der sikrer en bedre offentlig service med hjælp fra deleøkonomien. De kan ud over at spørge, hvad de kan få ud af initiativerne, spørge, hvordan den offentlige service kan blive bedre ved helt eller delvist at inddrage initiativer fra deleøkonomien? Det er her værd at måle og afveje fordele og risici. Potentielt kan det føre til lavere udgifter for det offentlige, og der kan være besparelser at hente.

2) Skal lovgivningen være differentieret? Deleøkonomi inkluderer både initiativer, der giver oveskud, og nonprofit-initiativer. Skal disse to forskellige typer af deleøkonomien reguleres forskelligt? Og hvordan? Det er ligeledes en udfordring for lovgiverne at skelne mellem, hvad der er en profitabel forretning, og hvad der er non-profit.

3) Skal aktiviteten beskattes? Er det muligt at beskatte aktiviteten, og i så fald hvornår, hvorfor og hvordan? Hvor går grænsen mellem et professionelt foretagende og en ikke-professionel aktivitet? Hvem skal beskattes?

En problematik, der også rejser sig, er, om der skal beskattes de steder, der ikke er penge involveret? Og hvordan man kan gøre det, eller om det overhovedet skal beskattes?

4) Hvornår skal det være nødvendigt at have en licens? Mange kommercielle aktiviteter, som at køre taxa eller at eje en lille virksomhed, kræver licenser og godkendelser. I deleøkonomien er grænsen mellem personlige og kommercielle aktiviteter ofte flydende. Det er derfor værd at overveje, hvor grænsen går, med hensyn til hvornår en licens er påkrævet.

Ligeledes er det vigtigt at overveje, hvordan man vil forholde sig til forretningsmodeller, der ikke passer ind i den ene eller anden kategori? Skal der være forskellige registreringssystemer for modeller, der bygger på deleøkonomi, der er non-profit, og deleøkonomi, der ikke er? Og skal der være forskel på modeller, hvor der er penge involveret, og modeller, hvor der ikke er?

5) Hvordan skal by- og lokalplanen se ud? Historisk set har byer været opdelt i forskellige områder med skel mellem beboelses- og industriområder. Det er deleøkonomien et opgør med, hvor arbejde f.eks. kan foregå hjemmefra foran computeren. Det sætter spørgsmålstegn ved, hvordan de kommende by- og lokalplaner skal se ud.

Og man kan spørge, hvordan deleøkonomien kan være med til at give et løft eller et økonomisk rygstød til visse områder ved f.eks. at fokusere på at få flere turister til. Man kan også undersøge, hvad efterladte områder og bygninger kan bidrage med i henseende til deleøkonomien. Det kan f.eks. være, hvordan man laver landbrug og byhaver i byerne, som folk kan blive engageret i og omkring.

6) Skal der være krav om forsikring? Forsikring og risikostyring er centrale elementer i økonomisk aktivitet. Folk vil kun tage del, hvis de ved, at de er sikre og beskyttet, hvis noget går galt. Det er værd at undersøge, hvordan forsikring skal fungere inden for deleøkonomi. Hvordan kan det offentlige og firmaer arbejde sammen om at imødekomme de nye behov? Evt. er der også en mulighed for at lave fælles forsikringsordninger gennem peer-to-peer. Ligeledes er det værd at overveje, hvilke forsikringsordninger der skal gælde, når der ikke er penge involveret.

En fordel – også for det offentlige

Deleøkonomi behøver ikke kun at være et gode for folk, der har et værelse tilovers, de kan leje ud, eller for civilsamfundet, hvor aktører kan udveksle goder. Også for det offentlige kan det være en overordentlig god forretning. I lokaldistriktet Croydon i England har byrådet indgået en aftale med delebilsordningen Zipcar, som kommunens ansatte bruger, når de er på arbejde. Det har nedbragt omkostningerne til transport med 42 pct. per år. Fra 1,3 millioner pund til 756.000 i 2013. I USA er Portland i Oregon gået ind i samarbejdet Shared City, der går ud på at gøre kvarterer i byen mere sikre og modstandsdygtige ved at få turister til gennem Airbnb. Det øger samtidig indtægterne i de lokale områder, der er involveret.

I Danmark viser en undersøgelse fra Det Økologiske Råd fra 2013, at landets kommunalpolitikere er klar til at dele kommunernes biler med kommunernes borger i de tidsrum, hvor kommunerne ikke bruger dem. Således svarer 46 pct. af de, der har svaret, at de gerne så, at kommunens biler bliver delt med borgerne. Og ideen er allerede blevet en realitet i Greve Kommune og i Hedensted Kommune, hvor man for at imødekomme problemer med manglende offentlig transport er indgået et samarbejde med LetsGo om at stille kommunens bilflåde til rådighed for kommunens borgere, når de ikke bliver brugt.

Kilde — “Making Sense of the UK Collaborative Economy”, Nesta, 2014.

Forrige artikel Er Christiansborg ligeglad med folkesundheden? Næste artikel Migration: En utappet kilde af nye vækstmuligheder
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.