9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.

Foto: Federica Bordoni

Af Bruce Daisley | Illustrationer af Federica Bordoni

Er det rimeligt at forvente, at man kan nyde at gå på arbejde? Det spørgsmål har mange af os tumlet med, ofte når vi har ligget søvnløse af bekymring over vores karriere.

En undersøgelse fra 2017 foretaget af American Psychological Association viste, at 61 procent af respondenterne udpegede arbejde som hovedkilde til bekymringer.

Steve Jobs er kendt for at have sagt, at “du skal elske det, du laver”. Det er en af den slags henkastede formaninger (der er let for milliardærer at komme med), som kan få enhver til at følge sig utilstrækkelig.

Men arbejdet behøver ikke at være rædselsfuldt. Vi kan få arbejdsglæden igen ved at fjerne unødig stress fra vores arbejdsliv. Her er ni råd fra bogen, der alle er baseret på studier fra arbejdspladser.

1. Begynd dagen i munketilstand

Det moderne arbejdsliv er fyldt med afbrydelser – og eksperter siger, at det kan tage op til 8 minutter at genfinde koncentrationen, når man først er blevet forstyrret.

En undersøgelse viste, at for softwareingeniører, der arbejdede på fem projekter samtidig, blev 75 procent af deres tid spildt på de mentale skift mellem projekterne – og det efterlod kun 5 procents arbejdsopmærksomhed per projekt i tågen af “opmærksomhedsrester”.

Når vi formår at undgå forstyrrelser, kan man blive overrasket over den hjernekapacitet, det kan frigive. Forfatteren Cal Newport kalder dette mentale flow “deep work” og siger, at han oplever, at flere iværksættere – særligt direktører for små startupvirksomheder – bruger en time eller to i begyndelsen af dagen til at arbejde i dybden. For at værne om den tid siger de måske, “Jeg kan træffes fra klokken 11”. Bare det at afsætte halvanden times fokus en eller to gange om ugen kan være forbløffende produktivt.

2. Hurra for hovedtelefoner

Hovedtelefoner kan virkelige dele vandene på kontorer, ikke sandt?

Det er blevet populært at klandre yngre medarbejdere for nogle af de ting, som chefer ikke bryder sig om, såsom brugen af hovedtelefoner. Kritikere mener, at de er til skade for interaktion med kolleger og følelsen af et fælles formål. I virkeligheden kan arbejdspladser, der tillader brug af hovedtelefoner, være langt mere produktive – og medarbejderne er gladere, når de er i stand til at lukke af og få arbejde fra hånden. Så måske snarere end at forbyde hovedtelefoner, kunne man lade afdelingerne aftale nogle tidspunkter, hvor de ønsker at være mere fokuseret.

Ben Waber, der er grundlægger af arbejdspladsanalysevirksomheden Humanyze, siger, at samtaler på kontoret allerede typisk finder sted på bestemte tidspunkter af dagen, omkring frokost og lige før folk forlader arbejdspladsen sidst på dagen. De tidspunkter kunne erklæres hovedtelefonfri zoner.

3. Hold gående møder

At sidde bag et skrivebord – eller til møder – kan bidrage til, at vi føler os drænet. For mange mennesker kan en gåtur omvendt give ny energi til vores udkørte krop og få vores kreative synapser til at lyse op.

Marily Oppezzo og Daniel Schwartz fra Stanford University har begge forsket i, hvordan gåture påvirker kreativiteten, og fundet, at 81 procent af deltagerne oplevede, at de kom med flere kreative forslag, når de gik i stedet for at sidde.

Det kan virke lidt underligt at foreslå et gåmøde til en kollega, og nogle vil være mere modtagelige over for ideen end andre. Men hold fast i det, og prøv forskellige længder på gåturen.

Hvor vi går hen, har også betydning. En anden undersøgelse fra 2012 viste, at en gåtur på 50 minutter under åben himmel kunne forbedre både koncentration og arbejdsindsats som en slags saltvandsindsprøjtning for hovedet.

4. Indfør mødefri dage

Fra de videnskabelige undersøgelser, som Alex “Sandy” Pentland, professor på Massachusetts Institute of Technology har foretaget, har vi erfaret, hvilke tiltag på arbejdspladsen der reelt fører til kreative gennembrud – eller til øget output.

En af Alex Pentlands opdagelser var, at mens møder bidrager med omkring 2 procent af det, der bliver udført på arbejdet, så bidrager ansigt-til-ansigt-kommunikation næsten 20 gange så meget. Så tillad dataene at vise vejen, og find en måde at identificere møder, der næppe bliver produktive, og aflys dem, så du kan opnå bedre resultater. Mødefri tirsdage begynder her.

5. Erstat præsentationer med læsning

Lyt til Jeff Bezos: Store præsentationer handler mest om bombastisk indhold og fede skrifttyper. Hos Amazon begynder møderne i tavshed, mens hver deltager læser et forberedt dokument forud for den efterfølgende diskussion. “Vi bruger ikke Powerpoint-præsentationer hos Amazon,” bekendtgjorde Jeff Bezos i et brev til aktionærerne. “I stedet skriver vi narrativt strukturerede sekssiders notater.”

På den ene side lyder det rædsomt. Pludselig er vi tilbage i skolen, hvor sidemanden går os på nerverne ved at spørge efter mere papir, mens vi nervøst vender den første side. Men videnskaben bakker op om Jeff Bezos’ fornemmelse – den drivende kraft bag beslutningstagning og problemløsning på møder er diskussioner med mange deltagere, og ikke, når nogen dominerer mødet med PowerPoint.

En forskergruppe fra Carnegie Mellon, MIT and Union College, som delte næsten 700 mennesker i mindre grupper og gav dem til opgave at løse en række forskellige puslespil, fandt ud af, at de mindst succesfulde grupper ofte var domineret af en eller to magtfulde personer, mens de succesfulde grupper gav hver person stort set samme taletid.

At bytte præsentationer ud med tænksom refleksion og diskussion er én måde, du kan forbedre møder på.

6. Luk ned for e-mails i weekenden

Mere end de selv aner, former chefer livet for de mennesker, de arbejder sammen med. Forskere fra Microsoft opdagede, at for hver time ledere udførte synligt arbejde uden for normal kontortid (såsom at sende e-mails om søndagen eller på hverdagsaftener), ville deres direkte underordnede lægge 20 minutter hver.

Der er ingen evidens for, at det skulle være en fordel at være på konstant: Halvdelen af de medarbejdere, der tjekker deres mail uden for kontortid, viser tegn på at være meget stressede. 

Interessant nok er forholdet mellem tid, der bruges på arbejdet, og output ikke lineært. Stanford-professor John Pencavel konstaterede, at medarbejdere producerede mere i løbet af en 48-timers arbejdsuge end i løbet af en 56-timers arbejdsuge. Flere pauser gjorde medarbejderne mere produktive.

Ved at blive enige om, at alle holder sig fra e-mails i weekenden, kan man nå langt i kampen mod udbrændthed.

7. Bandlys telefoner fra møder

Vi ved alle sammen, at vores telefoner kalder på vores opmærksomhed, og det lader til, at deres blotte tilstedeværelse er en voldsom forstyrrelse.

I et nyligt forsøg skulle deltagere gennemføre en test, mens de enten placerede deres telefoner foran sig med skærmen nedad, beholdt dem i tasken eller lagde dem i et andet rum. De, der lagde telefonerne i et andet rum, klarede testen markant bedre end resten.

Som chefforskeren forklarede: “Din bevidste hjerne tænker ikke på smartphonen, men processen med at undgå at tænke på noget forbruger nogle af dine begrænsede kognitive ressourcer. Det er braindrain.”

Det kognitive dræn er endnu mere markant, når vi skifter mellem skærme og virkelige mennesker i rummet. Telefonforbud kan være med til at gøre møder til ægte samtaler.

8. Drik kaffe med en kollega

Normalt associerer vi ansvar og ansvarlighed med strikte, hierarkiske kulturer, hvor en følelse af frygt får os til at leve op til de højeste standarder. Men Wharton-professor Sigal Barsade har gjort sig til talskvinde for ideen om, at vi burde tale mere om venskab, tilhørsforhold og (uha) kærlighed på arbejdspladsen. Vores standarder er højest, mener hun, når vi føler os tæt knyttet til den gruppe, vi er en del af.

En empatisk forbindelse mellem kolleger får os til at føle os mere forbundet med vores job. Og de fleste af os vil, når vi bliver spurgt om vores yndlingstidspunkter i løbet af karrieren, erindre tider med gensidig tillid, forståelse og varme.

Arbejdspladsanalysevirksomheden Humanyze fandt, at når kolleger tog 15 minutters kaffepauser sammen, steg teamsamhørigheden med 18 procent, og teamets fælles produktivitet steg med næsten en fjerdedel.

9. Grin og vær sociale

Mark de Rond, en etnograf, der i seks uger foretog feltstudier på et felthospital i Afghanistan, fortæller, at selv om det væltede ind med tilskadekomne, var morbid humor en del af kirurgteamets dynamik. Overlevelsesekspert Laurence Gonzales mener, at latter cementerer en følelse af noget positivt og af modstandskraft i selv den mest dystre situation. Selv om de fleste arbejdspladser ikke føles som krigszoner, er det tydeligt, at humor hjælper os til at klare os og bevare forstanden.

Professor Robert Provine, måske verdens førende ekspert i latter, siger, at ligesom fugle synger til hinanden, eller ulve hyler sammen, så ler mennesker for at skabe forbindelser med hinanden, for at opnå synkronisering. “Latter er det væsentligste menneskelige sociale signal,” siger han.

Latter tillader os at være en smule mere fri med vores ideer, fordi vi ikke samtidig er bekymrede for, hvordan vi bliver opfattet af andre. At lade snakken efter weekenden gå lidt længere om mandagen og at hylde fordelene ved kaffepauser skaber et tryggere miljø på arbejdspladsen.  

Bruce Daisley er tidligere vicedirektør for Twitter i Europa. Dette essay er baseret på hans bog ’Eat Sleep Work Repeat: 30 Hacks for Bringing Joy to Your Job’, der udkom 25. februar på HarperOne.

Bragt i Wall Street Journal 21. februar 2020. Oversat til dansk af Maria Bierbaum Oehlenschläger.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu