Anders Borg er borgerligt liberal. Men han lyder i mange henseender som en socialdemokrat. Han har holdninger, der deles af både Radikale Venstre og Liberal Alliance, og da han tiltrådte i 2006 lignende han mest af alt et medlem af Alternativet med den hestehale og ørering, der fik billederne af ham til at gå verden rundt.

Borg er internationalt anerkendt for sin indsats som svensk finansminister i perioden 2006-2014, men i dag er han færdig med selv at være politiker. Til gengæld er han ikke færdig med at have meninger om politik, hvilket fremgår af nedenstående interview om dansk økonomis styrker og svagheder og om den nordiske velfærdsstats fremtid i den globale økonomiske verdensorden.

Anders Borg har siden 2014, da han efter Moderaternes valgnederlag valgte at trække sig fra politik, skabt sig en post-politisk karriere, der spænder fra en decideret hands-on-post som næstformand i den stenrige svenske Kinnevik-koncern, over jobbet som rådgiver i den amerikanske storbank Citigroup og til en rolle som global politisk innovatør og debattør gennem World Economic Forum i Davos og tænketanken Peterson Institute for International Economics i Washington. Borg er blevet del af inderkredsen i den globale økonomiske elite.

Adam S. Posen, direktør hos Peterson Institute, satte disse faderlige ord på svenskeren, da han i foråret 2015 stolt præsenterede sin nye senior fellow.

”Da han var finansminister under den globale og den europæiske krise, tog Anders sig altid tid til at fundere sin politik i sunde økonomiske ræsonnementer og til at teste sine ræsonnementer med vidende iagttagere (…) Vi ser frem til at fortsætte vores diskussioner med Mr. Borg, når han videreudvikler sin uafhængige økonomiske tænkning.”

Anders Borg, der har smidt både ørering og hestehale, er en varm fortaler for den kontinuerligt reformerede, nordiske velfærdsstat. Hans egne resultater i Sverige har affødt respekt, og kort tid efter sin fratræden i Stockholm indvilgede han på opfordring fra den finske regering i at give sit bud på, hvad Finland skal gøre for at sanere sin kriseramte samfundsøkonomi. Diagnosen i rapporten ”En strategi for Finland” er kontant, og anbefalingerne til den nuværende finske regerings økonomiske reformprogram blev afleveret med kirurgisk præcision. Se tekstboks.

[quote align="right" author="Anders Borg, tidl. finansminister i Sverige"]Vi bliver nødt til at hele tiden at reformere. Vi skal have færre fattigdomsfælder og mere incitament til at blive på arbejdsmarkedet – særligt når man tager i betragtning, at vores befolkninger også ældes.[/quote]

Det handler om produktivitet

Anders Borg ser en del ligheder mellem Finlands og Danmarks økonomiske udfordringer. Danmarks konkurrenceevne er også blevet forværret over en længere periode, fordi lønningerne i dag er substantielt højere end i Tyskland og Sverige.

”Danmarks hovedudfordring er produktivitetsudviklingen, der har ladet meget tilbage at ønske. Det er en udvikling, man ser i mange af de gamle, udviklede økonomier,” siger Borg og fortsætter:

”Hverken Danmark, Finland eller Sverige for den sags skyld har været i stand til at tilpasse lønomkostningerne til det, man kan kalde The New Normal. Lønningerne er steget med 2-3 pct., selv om produktivitetsforbedringerne kun har været på 0,5 pct.”

Borg peger endvidere på, at den globale konkurrence konstant øges. Lande som Kina, Indien og andre asiatiske lande rykker længere op i værdikæden. Kina og Indien er sågar ifølge den tidligere svenske finansminister i færd med at overhale Vesten, når det gælder udvikling af ny finansiel teknologi og e-handel.

”Det store paradoks lige nu er, at globalisering og digitalisering sætter vores skatteindtægter under pres, fordi der sker omfattende jobdestruktion gennem disruption, outsourcing og mere konkurrence. Skattebasen udhules altså. Men samtidig er der en voksende efterspørgsel efter offentlige investeringer i uddannelse, forskning og infrastruktur. Globaliseringen udhuler skattebasen, samtidig med at den øger behovet for offentlige investeringer. Det er åbenlyst en udfordring for de nordiske lande og alle andre europæiske lande,” siger Borg, der ikke er i tvivl om, hvilket krav dette stiller til de nordiske velfærdsstater:

”Vi bliver nødt til at hele tiden at reformere. Vi skal have færre fattigdomsfælder og mere incitament til at blive på arbejdsmarkedet – særligt når man tager i betragtning, at vores befolkninger også ældes. Vi skal have flere unge, flere kvinder, flere ældre og flere indvandrere ind på arbejdsmarkedet, fordi det øger skattebasen og reducerer presset på de offentlige finanser.”

Anders Borg læste filosofi, før han gik videre til statskundskab og nationaløkonomi. Måske derfor synes der altid at være en meget stærk forbindelse mellem hans økonomiske tænkning og de grundlæggende værdier, som Sveriges og andre landes nationaløkonomier bygger på.

[quote align="left" author="Anders Borg, tidl. finansminister i Sverige"]Dansk økonomi har mange stærke sider – ikke mindst lav ungdomsarbejdsløshed, et godt lærlingesystem og andre ting. Men inden for iværksætteri har Danmark fortsat noget at indhente.[/quote]

”Vi har i økonomien to værdipolitiske problemer, når det handler om ulighed. Den ene side er, at vi i Norden har svært ved at acceptere succesrige forretningsfolk. Den anden er, at vi har svært ved at integrere arbejdskraft udefra. Vi udelukker en masse mennesker fra vores arbejdsmarkeder. Det er et dybt og kompliceret problem.”

Borg lægger ikke skjul på, at den aktuelt meget høje indvandring til Sverige, Finland og Danmark vil sætte systemerne under ekstra pres.

”I Sverige har vi en ret stor arbejdsindvandring fra Kina, Rusland og Indien. Det er basalt set it-folk, der kommer og arbejder for Ericsson. Disse mennesker bliver nærmest integreret første dag, de ankommer. Det store problem er, at vi også har store grupper af indvandrere fra lande som Irak, Syrien, Afghanistan, Pakistan og Eritrea. De lande er ikke så udviklede, og disse mennesker er langt sværere at integrere. Det er svært for dem at finde deres plads i et avanceret arbejdsmarked med særlig efterspørgsel efter højtuddannede medarbejdere,” siger Borg.

Han forklarer, at der under krisen skete en stor forandring i efterspørgslen på arbejdskraft. I dag er det således færre end 10 pct. af de ledige stillinger, hvor der ikke stilles krav om særlig uddannelse.

”Hvis man er uuddannet, er det ekstremt svært at komme ind på et nordisk arbejdsmarked. Det er særligt et problem i Sverige, hvor vi har haft mere indvandring, og hvor vi har en mindre servicesektor end i Danmark.”

Ifølge Borg har Danmark særlige udfordringer, i og med at indvandrere og entreprenører har væsentlig sværere ved at komme i gang end i de andre nordiske lande. Samtidig kniber det med konkurrencen inden for en række sektorer i dansk økonomi. Det gælder ifølge Borg primært detailhandlen og byggebranchen, men også andre sektorer, der efter hans opfattelse ser ud til at være overregulerede og derfor præget af mindre konkurrence.

”Det er et kritisk problem,” siger han.

Det betyder imidlertid også, at der er nogle lavthængende frugter for Danmark at plukke ved at øge konkurrencen, mindske bureaukratiet og gøre skattesystemet mere iværksættervenligt, eksempelvis gennem brugen af aktieoptioner.

”Det vil hjælpe på hele startupmiljøet, hvor det er påfaldende, at Sverige har fem af de såkaldte unicorns (enhjørninger, red.) – altså nye virksomheder, der har opnået en værdi på mere end en milliard dollar – mens Danmark ikke har nogen,” siger Anders Borg om en problematik, som for nylig blev uddybet i Mandag Morgen.

Social mobilitet er afgørende

Ifølge Anders Borg er alle de nordiske lande generelt godt forberedte på at drage fordel af globaliseringen og digitaliseringen, fordi befolkningerne er veluddannede og har høj tillid til samfundets institutioner. Samtidig er landene historisk åbne for fri handel og har god infrastruktur.

”Dansk økonomi har mange stærke sider – ikke mindst lav ungdomsarbejdsløshed, et godt lærlingesystem og andre ting. Men inden for iværksætteri har Danmark fortsat noget at indhente. Det er i høj grad et værdibaseret spørgsmål, og derfor indførte vi for eksempel i Sverige iværksætteri som fag i grundskolen for at ændre mentaliteten. Folk er nødt til at forstå, at iværksætteri er meget vigtigt for økonomien på langt sigt,” siger Borg.

Hvad angår en eventuel indslusningsløn for flygtninge på det danske arbejdsmarked, er Borg hverken stærk tilhænger eller modstander, men derimod pragmatiker som i mange andre spørgsmål.

”Hvis det fører til udviklingen af et stort lavlønsarbejdsmarked, er det ikke nogen god ide. Det vil være en stor udfordring for en nordisk velfærdsstat. Men hvis man kan gøre det sådan, at folk kommer ind i lavtlønnede job og tilegner sig færdigheder og sociale kompetencer, der gør, at de kan flytte sig til mere kvalificerede job, så er det ikke et stort problem. Det centrale er, at den sociale mobilitet fungerer. Folk skal have uddannelse – unge, flygtninge, indvandrere af anden generation. Det er helt afgørende for økonomien, at folk kan flytte sig socialt,” siger Anders Borg, der mener, at både virksomheder og offentlige instanser bliver nødt til at bidrage til den integrationsproces, der er nødvendig, hvis lønmodtagere skal bevæge sig opad i arbejdsmarkedets værdikæde.

”De dårligst uddannede mennesker skal kunne øge deres konkurrenceevne på jobmarkedet. Det er en central nordisk værdi, at vi vil forsvare vores samfunds sammenhængskraft. Det kan vi kun, hvis den sociale mobilitet er mulig og reel.”

Anders Borg tøver i øvrigt ikke med at beskrive Danmark som et multikulturelt samfund, selv om dette er et fyord i den politiske debat herhjemme, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt under den seneste valgkamp udtalte, at Danmark ikke er multikulturelt.

”Hvis man ser på indvandring i et lidt længere perspektiv, står det klart, at Danmark sammen med Storbritannien og Sverige er de mest multikulturelle lande i Nordeuropa, hvilket jeg selv kunne konstatere, da jeg var i København forleden. Det er en multikulturel by, og Danmark er et af de mest multikulturelle samfund i Europa, hvilket er en fordel. De mest driftige steder på kloden – London, Silicon Valley, Boston-området – er jo multikulturelle steder,” påpeger Borg.

Han ser det som en generel og alvorlig udfordring for Europa og resten af verden, at både venstreorienteret og højreorienteret populisme går så kraftigt frem, som tilfældet har været i de senere år.

[quote align="left" author="Anders Borg, tidl. finansminister i Sverige"]Det er en central nordisk værdi, at vi vil forsvare vores samfunds sammenhængskraft. Det kan vi kun, hvis den sociale mobilitet er mulig og reel.[/quote]

”Vi kan i dag ikke udelukke, at Donald Trump vil blive kandidat ved det amerikanske valg. Og i Frankrig har man Marine Le Pen. Problemet i forhold til populisterne er, at de gør det umuligt at gennemføre de nødvendige reformer. Det kan meget vel føre ind i en ond cirkel, hvor manglende reformer fører til lav vækst, og hvor lav vækst igen føder ind til populisternes dagsorden gennem borgernes utilfredshed. Det kan føre til en kritisk situation. Vejen til velstand går via åbenhed og pragmatiske reformer,” siger Anders Borg.

Han svarer ikke direkte på spørgsmålet om, hvorvidt den liberale indvandringspolitik, han og daværende statsminister Fredrik Reinfeldt førte i deres regeringstid, 2006-2014, var naiv, sådan som mange danske kritikere har påpeget.

”Det var helt naturligt for Sverige at være åbent og humanitært indstillet, da krisen startede. Sverige har ikke været besat af Tyskland eller været i krig med Rusland. Sverige er blevet et rigt land ved at udnytte globaliseringen. Så mange mennesker var positive over for indvandrere – men det er også klart, at der er grænser. Hvis vi var fortsat med den politik, ville vi have fået en halv million flygtninge i 2016. Det er jo ikke realistisk. Vi kan måske klare 50.000 eller 100.000 på et år, men ikke 500.000. Jeg er ikke i politik mere, men jeg mener, at regeringen har reageret rigtigt. Vi må jo være pragmatiske,” siger han.

Anders Borg er ikke et sekund i tvivl om, at den nordiske samfundsmodel er absolut bæredygtig på langt sigt.

”De nordiske lande – Danmark, Sverige og Finland – har været meget succesfulde. De har lavere ulighed, højere vækst og højere livskvalitet end de fleste andre lande i verden. Det er resultatet af, at de nordiske lande hele tiden har lavet masser af strukturelle reformer. Det må fortsætte. Vi kan ikke sidde på hænderne.”