Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom
KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.
Claus Kragh
EuroparedaktørKære alle I unge vælgere!
Jeg skriver til jer, fordi jeg og alle mine midaldrende meddanskere glæder os over, at I går på gaden og laver demonstrationer og kræver, at der nu skal ske noget seriøst i klimakampen.
I er vores bedste garanti for, at politikere i Danmark og Europa hele tiden bliver holdt skarpe på, at der ikke er nogen vej uden om en grøn omstilling til et bæredygtigt samfund.
Den omstilling er nødvendig for at stoppe den globale opvarmning og for at give os en energiforsyning, som ikke indebærer, at vi er tvunget til at købe gas i Rusland eller olie i Saudi-Arabien. Et samfund, hvor vi kan glæde os over, at strømmen kommer fra vindmøller og solceller og fra teknologier, som vi måske end ikke kender i dag. Et fællesskab, hvor vi udvikler nye fødevarer og smarte produkter, der sikrer, at vi som kollektiv passer på den klode, vi alle er afhængige af.
Men jeg vil også samtidig komme med en opfordring til jer. Det er nu, I skal være skarpe på, hvad I bør gøre i løbet de kommende måneder.
I skal gå hen at stemme. Ikke en gang. Men to gange.
Inden vi kommer dertil, får I lige en historie fra Storbritannien med den skønne hovedstad London og alt, hvad De Britiske Øer nu i øvrigt har at byde på.
Da briterne i 2016 stemte om at forlade EU, tabte de unge.
70 procent af de 18-24-årige briter stemte for at blive i EU, men de tabte, fordi et flertal af de ældre briter stemte for at forlade EU.
De unge vælgere havde deres egne kammerater at ’takke’ for nederlaget. Kun 64 procent af de unge stemte, mens 9 ud af 10 briter over 65 år stemte.
Hvad er læren? At man skal bruge sin stemme. Det er glimrende, at I engagerer jer i klimakampen med veganermad og togrejser og genbrugstøj. Men den helt store mulighed for indflydelse er der, når man får lov til at sætte sit kryds ved en politisk kandidat ved et frit valg. At have retten til at gøre det i fuld tryghed er et stort privilegium, som rigtig mange mennesker misunder os danskere og europæere.
Både den 26. maj og 5. juni vil I have en bred vifte af kandidater, der alle har forstået, at hvis der er noget, der bekymrer jer, så er det klimaet.
Uanset om I er røde eller blå af politisk grundobservans, er der masser af grønne varer på hylderne hos kandidaterne til både Europa-Parlamentet og til Folketinget. Og det er i den forbindelse en fin nyhed, at både Enhedslisten og Dansk Folkeparti i år også for alvor har meldt sig ind i det europæiske demokrati, der udspiller sig i EU.
Sådan fungerer klimapolitikken i EU
Statsministeren har ikke patent på sandheden. Slet ikke. Men han sagde noget meget klogt, da han forklarede, hvorfor han har valgt at udskrive valget af de 179 medlemmer til Folketinget nu – altså samtidig med at der kører en valgkamp til Europa-Parlamentet, hvor Danmark skal have 13 repræsentanter.
”Det hænger jo sammen. Hvis vi skal have en grøn omstilling i Danmark, sker det inden for rammerne af EU. Og når det gælder indvandring, hænger det også sammen,” sagde Løkke, der mange gange har understreget, at vi lever i en urolig tid i verden, og at EU derfor bliver endnu mere vigtig som holdepunkt for Danmark.
I er mange, der i år skal stemme for første gang. Helt præcis er I 346.415 unge, der for første gang skal stemme til Europa-Parlamentet, når det valg finder sted søndag 26. maj.
Det er svært for alle uanset alder og stemmeerfaring at gennemskue, hvem man skal stemme på – særligt når kandidaterne er nogle, man kun kender til, hvis man er politiknørd. Men tag mit ord for, at det er vigtigt, hvem danske partier har siddende i EU-parlamentet.
Det er det, fordi rigtig meget af den lovgivning, der gælder i Danmark, kommer fra EU. Det er også gennem EU, at Danmark fører sin klimapolitik.
Det fungerer sådan, at EU-landenes regeringer i fællesskab er blevet enige om, hvor meget man vil reducere klimaaftrykket i hele EU, og derefter har man fordelt byrderne, sådan at de rige lande løfter relativt mere end de fattigste. Det er udtryk for solidaritet mellem landene.
EU er ikke perfekt, og derfor er det så meget desto vigtigere, at engagerede borger stemmer for politikere, der forholder sig kritisk til EU. Og det gør alle de danske parlamentarikere i EU, selvom der naturligvis er forskel på graden af EU-entusiasme på tværs af partierne.
Over en kvart million nye vælgere
Når det gælder valget til Folketinget 5. juni er I 276.263 unge, der skal stemme for første gang.
Også her er der masser af forskellige kandidater, som på hver deres måde er engagerede i løsninger af Danmarks og Europas kollektiver udfordringer. I Danmark har vi mange forskellige partier at stemme på, og det er vigtigt ikke bare at se valget som en kamp mellem rød blok og blå blok og som en kamp om, hvorvidt statsministeren skal hedde Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen.
Når det gælder klimakampen, har de forskellige partier meget forskellige bud på, hvordan vi kommer den rigtige vej, ligesom det er tilfældet på andre politikområder. Nogle vil mene, at erhvervslivet skal have hovedrollen, og at virksomhederne skal stryges med hårene for at få dem til at udvikle nye bæredygtige produkter og servicer. Andre mener, at det offentlige skal tage styringen og presse langt hårdere på den private sektor.
Der findes gode argumenter i begge lejre, og under alle omstændigheder er det helt sikkert, at Danmark som land og det EU, vi er medlemmer af, bedst kan finde frem til de rigtige løsninger, hvis de politikere, der sidder i parlamenterne, har opbakning fra det størst mulige antal vælgere.
Brug din stemme. Styrk demokratiet. Red klimaet.
Ha’ et godt valg!
Hvis du er i tvivl om, hvem du skal stemme på, kan du bruge Altingets kandidattest. Der er både en til EP-valget og en til Folketingsvalget. Altingets ungemedie Spektrum har også lavet sin egen partitest til EP-valget særligt målrettet mod unge.