Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Kære alle I unge vælgere!

Jeg skriver til jer, fordi jeg og alle mine midaldrende meddanskere glæder os over, at I går på gaden og laver demonstrationer og kræver, at der nu skal ske noget seriøst i klimakampen.

I er vores bedste garanti for, at politikere i Danmark og Europa hele tiden bliver holdt skarpe på, at der ikke er nogen vej uden om en grøn omstilling til et bæredygtigt samfund.

Den omstilling er nødvendig for at stoppe den globale opvarmning og for at give os en energiforsyning, som ikke indebærer, at vi er tvunget til at købe gas i Rusland eller olie i Saudi-Arabien. Et samfund, hvor vi kan glæde os over, at strømmen kommer fra vindmøller og solceller og fra teknologier, som vi måske end ikke kender i dag. Et fællesskab, hvor vi udvikler nye fødevarer og smarte produkter, der sikrer, at vi som kollektiv passer på den klode, vi alle er afhængige af.

Men jeg vil også samtidig komme med en opfordring til jer. Det er nu, I skal være skarpe på, hvad I bør gøre i løbet de kommende måneder.

I skal gå hen at stemme. Ikke en gang. Men to gange.

Inden vi kommer dertil, får I lige en historie fra Storbritannien med den skønne hovedstad London og alt, hvad De Britiske Øer nu i øvrigt har at byde på.

Da briterne i 2016 stemte om at forlade EU, tabte de unge.

70 procent af de 18-24-årige briter stemte for at blive i EU, men de tabte, fordi et flertal af de ældre briter stemte for at forlade EU.

De unge vælgere havde deres egne kammerater at ’takke’ for nederlaget. Kun 64 procent af de unge stemte, mens 9 ud af 10 briter over 65 år stemte.

Hvad er læren? At man skal bruge sin stemme. Det er glimrende, at I engagerer jer i klimakampen med veganermad og togrejser og genbrugstøj. Men den helt store mulighed for indflydelse er der, når man får lov til at sætte sit kryds ved en politisk kandidat ved et frit valg. At have retten til at gøre det i fuld tryghed er et stort privilegium, som rigtig mange mennesker misunder os danskere og europæere.

Både den 26. maj og 5. juni vil I have en bred vifte af kandidater, der alle har forstået, at hvis der er noget, der bekymrer jer, så er det klimaet.

Uanset om I er røde eller blå af politisk grundobservans, er der masser af grønne varer på hylderne hos kandidaterne til både Europa-Parlamentet og til Folketinget. Og det er i den forbindelse en fin nyhed, at både Enhedslisten og Dansk Folkeparti i år også for alvor har meldt sig ind i det europæiske demokrati, der udspiller sig i EU.

Sådan fungerer klimapolitikken i EU

Statsministeren har ikke patent på sandheden. Slet ikke. Men han sagde noget meget klogt, da han forklarede, hvorfor han har valgt at udskrive valget af de 179 medlemmer til Folketinget nu – altså samtidig med at der kører en valgkamp til Europa-Parlamentet, hvor Danmark skal have 13 repræsentanter.

”Det hænger jo sammen. Hvis vi skal have en grøn omstilling i Danmark, sker det inden for rammerne af EU. Og når det gælder indvandring, hænger det også sammen,” sagde Løkke, der mange gange har understreget, at vi lever i en urolig tid i verden, og at EU derfor bliver endnu mere vigtig som holdepunkt for Danmark.

I er mange, der i år skal stemme for første gang. Helt præcis er I 346.415 unge, der for første gang skal stemme til Europa-Parlamentet, når det valg finder sted søndag 26. maj.

Det er svært for alle uanset alder og stemmeerfaring at gennemskue, hvem man skal stemme på – særligt når kandidaterne er nogle, man kun kender til, hvis man er politiknørd. Men tag mit ord for, at det er vigtigt, hvem danske partier har siddende i EU-parlamentet.

Det er det, fordi rigtig meget af den lovgivning, der gælder i Danmark, kommer fra EU. Det er også gennem EU, at Danmark fører sin klimapolitik.

Det fungerer sådan, at EU-landenes regeringer i fællesskab er blevet enige om, hvor meget man vil reducere klimaaftrykket i hele EU, og derefter har man fordelt byrderne, sådan at de rige lande løfter relativt mere end de fattigste. Det er udtryk for solidaritet mellem landene.

EU er ikke perfekt, og derfor er det så meget desto vigtigere, at engagerede borger stemmer for politikere, der forholder sig kritisk til EU. Og det gør alle de danske parlamentarikere i EU, selvom der naturligvis er forskel på graden af EU-entusiasme på tværs af partierne.

Over en kvart million nye vælgere

Når det gælder valget til Folketinget 5. juni er I 276.263 unge, der skal stemme for første gang.

Også her er der masser af forskellige kandidater, som på hver deres måde er engagerede i løsninger af Danmarks og Europas kollektiver udfordringer. I Danmark har vi mange forskellige partier at stemme på, og det er vigtigt ikke bare at se valget som en kamp mellem rød blok og blå blok og som en kamp om, hvorvidt statsministeren skal hedde Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen.

Når det gælder klimakampen, har de forskellige partier meget forskellige bud på, hvordan vi kommer den rigtige vej, ligesom det er tilfældet på andre politikområder. Nogle vil mene, at erhvervslivet skal have hovedrollen, og at virksomhederne skal stryges med hårene for at få dem til at udvikle nye bæredygtige produkter og servicer. Andre mener, at det offentlige skal tage styringen og presse langt hårdere på den private sektor.

Der findes gode argumenter i begge lejre, og under alle omstændigheder er det helt sikkert, at Danmark som land og det EU, vi er medlemmer af, bedst kan finde frem til de rigtige løsninger, hvis de politikere, der sidder i parlamenterne, har opbakning fra det størst mulige antal vælgere.

Brug din stemme. Styrk demokratiet. Red klimaet.

Ha’ et godt valg!

 

Hvis du er i tvivl om, hvem du skal stemme på, kan du bruge Altingets kandidattest. Der er både en til EP-valget og en til Folketingsvalget. Altingets ungemedie Spektrum har også lavet sin egen partitest til EP-valget særligt målrettet mod unge.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Taler fransk, engelsk, tysk, spansk og jysk. Modtog i 2012 Frankrigs nationale fortjenstorden, Ordre National du Mérite.

LÆS MERE
Forrige artikel Top-økonom: Top-økonom: "Keynes viste os, hvordan vi kunne betale for krigen. Vi kan gøre det igen" Næste artikel Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere.