Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Kære alle I unge vælgere!

Jeg skriver til jer, fordi jeg og alle mine midaldrende meddanskere glæder os over, at I går på gaden og laver demonstrationer og kræver, at der nu skal ske noget seriøst i klimakampen.

I er vores bedste garanti for, at politikere i Danmark og Europa hele tiden bliver holdt skarpe på, at der ikke er nogen vej uden om en grøn omstilling til et bæredygtigt samfund.

Den omstilling er nødvendig for at stoppe den globale opvarmning og for at give os en energiforsyning, som ikke indebærer, at vi er tvunget til at købe gas i Rusland eller olie i Saudi-Arabien. Et samfund, hvor vi kan glæde os over, at strømmen kommer fra vindmøller og solceller og fra teknologier, som vi måske end ikke kender i dag. Et fællesskab, hvor vi udvikler nye fødevarer og smarte produkter, der sikrer, at vi som kollektiv passer på den klode, vi alle er afhængige af.

Men jeg vil også samtidig komme med en opfordring til jer. Det er nu, I skal være skarpe på, hvad I bør gøre i løbet de kommende måneder.

I skal gå hen at stemme. Ikke en gang. Men to gange.

Inden vi kommer dertil, får I lige en historie fra Storbritannien med den skønne hovedstad London og alt, hvad De Britiske Øer nu i øvrigt har at byde på.

Da briterne i 2016 stemte om at forlade EU, tabte de unge.

70 procent af de 18-24-årige briter stemte for at blive i EU, men de tabte, fordi et flertal af de ældre briter stemte for at forlade EU.

De unge vælgere havde deres egne kammerater at ’takke’ for nederlaget. Kun 64 procent af de unge stemte, mens 9 ud af 10 briter over 65 år stemte.

Hvad er læren? At man skal bruge sin stemme. Det er glimrende, at I engagerer jer i klimakampen med veganermad og togrejser og genbrugstøj. Men den helt store mulighed for indflydelse er der, når man får lov til at sætte sit kryds ved en politisk kandidat ved et frit valg. At have retten til at gøre det i fuld tryghed er et stort privilegium, som rigtig mange mennesker misunder os danskere og europæere.

Både den 26. maj og 5. juni vil I have en bred vifte af kandidater, der alle har forstået, at hvis der er noget, der bekymrer jer, så er det klimaet.

Uanset om I er røde eller blå af politisk grundobservans, er der masser af grønne varer på hylderne hos kandidaterne til både Europa-Parlamentet og til Folketinget. Og det er i den forbindelse en fin nyhed, at både Enhedslisten og Dansk Folkeparti i år også for alvor har meldt sig ind i det europæiske demokrati, der udspiller sig i EU.

Sådan fungerer klimapolitikken i EU

Statsministeren har ikke patent på sandheden. Slet ikke. Men han sagde noget meget klogt, da han forklarede, hvorfor han har valgt at udskrive valget af de 179 medlemmer til Folketinget nu – altså samtidig med at der kører en valgkamp til Europa-Parlamentet, hvor Danmark skal have 13 repræsentanter.

”Det hænger jo sammen. Hvis vi skal have en grøn omstilling i Danmark, sker det inden for rammerne af EU. Og når det gælder indvandring, hænger det også sammen,” sagde Løkke, der mange gange har understreget, at vi lever i en urolig tid i verden, og at EU derfor bliver endnu mere vigtig som holdepunkt for Danmark.

I er mange, der i år skal stemme for første gang. Helt præcis er I 346.415 unge, der for første gang skal stemme til Europa-Parlamentet, når det valg finder sted søndag 26. maj.

Det er svært for alle uanset alder og stemmeerfaring at gennemskue, hvem man skal stemme på – særligt når kandidaterne er nogle, man kun kender til, hvis man er politiknørd. Men tag mit ord for, at det er vigtigt, hvem danske partier har siddende i EU-parlamentet.

Det er det, fordi rigtig meget af den lovgivning, der gælder i Danmark, kommer fra EU. Det er også gennem EU, at Danmark fører sin klimapolitik.

Det fungerer sådan, at EU-landenes regeringer i fællesskab er blevet enige om, hvor meget man vil reducere klimaaftrykket i hele EU, og derefter har man fordelt byrderne, sådan at de rige lande løfter relativt mere end de fattigste. Det er udtryk for solidaritet mellem landene.

EU er ikke perfekt, og derfor er det så meget desto vigtigere, at engagerede borger stemmer for politikere, der forholder sig kritisk til EU. Og det gør alle de danske parlamentarikere i EU, selvom der naturligvis er forskel på graden af EU-entusiasme på tværs af partierne.

Over en kvart million nye vælgere

Når det gælder valget til Folketinget 5. juni er I 276.263 unge, der skal stemme for første gang.

Også her er der masser af forskellige kandidater, som på hver deres måde er engagerede i løsninger af Danmarks og Europas kollektiver udfordringer. I Danmark har vi mange forskellige partier at stemme på, og det er vigtigt ikke bare at se valget som en kamp mellem rød blok og blå blok og som en kamp om, hvorvidt statsministeren skal hedde Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen.

Når det gælder klimakampen, har de forskellige partier meget forskellige bud på, hvordan vi kommer den rigtige vej, ligesom det er tilfældet på andre politikområder. Nogle vil mene, at erhvervslivet skal have hovedrollen, og at virksomhederne skal stryges med hårene for at få dem til at udvikle nye bæredygtige produkter og servicer. Andre mener, at det offentlige skal tage styringen og presse langt hårdere på den private sektor.

Der findes gode argumenter i begge lejre, og under alle omstændigheder er det helt sikkert, at Danmark som land og det EU, vi er medlemmer af, bedst kan finde frem til de rigtige løsninger, hvis de politikere, der sidder i parlamenterne, har opbakning fra det størst mulige antal vælgere.

Brug din stemme. Styrk demokratiet. Red klimaet.

Ha’ et godt valg!

 

Hvis du er i tvivl om, hvem du skal stemme på, kan du bruge Altingets kandidattest. Der er både en til EP-valget og en til Folketingsvalget. Altingets ungemedie Spektrum har også lavet sin egen partitest til EP-valget særligt målrettet mod unge.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Tidligere nyhedsredaktør, udenrigskorrespondent og klimaredaktør på Berlingske. Har igennem 20 år beskæftiget sig indgående med Europas udvikling.

LÆS MERE

Tema: Valg 2019

Forrige artikel Top-økonom: Top-økonom: "Keynes viste os, hvordan vi kunne betale for krigen. Vi kan gøre det igen" Næste artikel Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.