Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Kære alle I unge vælgere!

Jeg skriver til jer, fordi jeg og alle mine midaldrende meddanskere glæder os over, at I går på gaden og laver demonstrationer og kræver, at der nu skal ske noget seriøst i klimakampen.

I er vores bedste garanti for, at politikere i Danmark og Europa hele tiden bliver holdt skarpe på, at der ikke er nogen vej uden om en grøn omstilling til et bæredygtigt samfund.

Den omstilling er nødvendig for at stoppe den globale opvarmning og for at give os en energiforsyning, som ikke indebærer, at vi er tvunget til at købe gas i Rusland eller olie i Saudi-Arabien. Et samfund, hvor vi kan glæde os over, at strømmen kommer fra vindmøller og solceller og fra teknologier, som vi måske end ikke kender i dag. Et fællesskab, hvor vi udvikler nye fødevarer og smarte produkter, der sikrer, at vi som kollektiv passer på den klode, vi alle er afhængige af.

Men jeg vil også samtidig komme med en opfordring til jer. Det er nu, I skal være skarpe på, hvad I bør gøre i løbet de kommende måneder.

I skal gå hen at stemme. Ikke en gang. Men to gange.

Inden vi kommer dertil, får I lige en historie fra Storbritannien med den skønne hovedstad London og alt, hvad De Britiske Øer nu i øvrigt har at byde på.

Da briterne i 2016 stemte om at forlade EU, tabte de unge.

70 procent af de 18-24-årige briter stemte for at blive i EU, men de tabte, fordi et flertal af de ældre briter stemte for at forlade EU.

De unge vælgere havde deres egne kammerater at ’takke’ for nederlaget. Kun 64 procent af de unge stemte, mens 9 ud af 10 briter over 65 år stemte.

Hvad er læren? At man skal bruge sin stemme. Det er glimrende, at I engagerer jer i klimakampen med veganermad og togrejser og genbrugstøj. Men den helt store mulighed for indflydelse er der, når man får lov til at sætte sit kryds ved en politisk kandidat ved et frit valg. At have retten til at gøre det i fuld tryghed er et stort privilegium, som rigtig mange mennesker misunder os danskere og europæere.

Både den 26. maj og 5. juni vil I have en bred vifte af kandidater, der alle har forstået, at hvis der er noget, der bekymrer jer, så er det klimaet.

Uanset om I er røde eller blå af politisk grundobservans, er der masser af grønne varer på hylderne hos kandidaterne til både Europa-Parlamentet og til Folketinget. Og det er i den forbindelse en fin nyhed, at både Enhedslisten og Dansk Folkeparti i år også for alvor har meldt sig ind i det europæiske demokrati, der udspiller sig i EU.

Sådan fungerer klimapolitikken i EU

Statsministeren har ikke patent på sandheden. Slet ikke. Men han sagde noget meget klogt, da han forklarede, hvorfor han har valgt at udskrive valget af de 179 medlemmer til Folketinget nu – altså samtidig med at der kører en valgkamp til Europa-Parlamentet, hvor Danmark skal have 13 repræsentanter.

”Det hænger jo sammen. Hvis vi skal have en grøn omstilling i Danmark, sker det inden for rammerne af EU. Og når det gælder indvandring, hænger det også sammen,” sagde Løkke, der mange gange har understreget, at vi lever i en urolig tid i verden, og at EU derfor bliver endnu mere vigtig som holdepunkt for Danmark.

I er mange, der i år skal stemme for første gang. Helt præcis er I 346.415 unge, der for første gang skal stemme til Europa-Parlamentet, når det valg finder sted søndag 26. maj.

Det er svært for alle uanset alder og stemmeerfaring at gennemskue, hvem man skal stemme på – særligt når kandidaterne er nogle, man kun kender til, hvis man er politiknørd. Men tag mit ord for, at det er vigtigt, hvem danske partier har siddende i EU-parlamentet.

Det er det, fordi rigtig meget af den lovgivning, der gælder i Danmark, kommer fra EU. Det er også gennem EU, at Danmark fører sin klimapolitik.

Det fungerer sådan, at EU-landenes regeringer i fællesskab er blevet enige om, hvor meget man vil reducere klimaaftrykket i hele EU, og derefter har man fordelt byrderne, sådan at de rige lande løfter relativt mere end de fattigste. Det er udtryk for solidaritet mellem landene.

EU er ikke perfekt, og derfor er det så meget desto vigtigere, at engagerede borger stemmer for politikere, der forholder sig kritisk til EU. Og det gør alle de danske parlamentarikere i EU, selvom der naturligvis er forskel på graden af EU-entusiasme på tværs af partierne.

Over en kvart million nye vælgere

Når det gælder valget til Folketinget 5. juni er I 276.263 unge, der skal stemme for første gang.

Også her er der masser af forskellige kandidater, som på hver deres måde er engagerede i løsninger af Danmarks og Europas kollektiver udfordringer. I Danmark har vi mange forskellige partier at stemme på, og det er vigtigt ikke bare at se valget som en kamp mellem rød blok og blå blok og som en kamp om, hvorvidt statsministeren skal hedde Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen.

Når det gælder klimakampen, har de forskellige partier meget forskellige bud på, hvordan vi kommer den rigtige vej, ligesom det er tilfældet på andre politikområder. Nogle vil mene, at erhvervslivet skal have hovedrollen, og at virksomhederne skal stryges med hårene for at få dem til at udvikle nye bæredygtige produkter og servicer. Andre mener, at det offentlige skal tage styringen og presse langt hårdere på den private sektor.

Der findes gode argumenter i begge lejre, og under alle omstændigheder er det helt sikkert, at Danmark som land og det EU, vi er medlemmer af, bedst kan finde frem til de rigtige løsninger, hvis de politikere, der sidder i parlamenterne, har opbakning fra det størst mulige antal vælgere.

Brug din stemme. Styrk demokratiet. Red klimaet.

Ha’ et godt valg!

 

Hvis du er i tvivl om, hvem du skal stemme på, kan du bruge Altingets kandidattest. Der er både en til EP-valget og en til Folketingsvalget. Altingets ungemedie Spektrum har også lavet sin egen partitest til EP-valget særligt målrettet mod unge.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Tidligere nyhedsredaktør, udenrigskorrespondent og klimaredaktør på Berlingske. Har igennem 20 år beskæftiget sig indgående med Europas udvikling.

LÆS MERE

Tema: Valg 2019

Forrige artikel Top-økonom: Top-økonom: "Keynes viste os, hvordan vi kunne betale for krigen. Vi kan gøre det igen" Næste artikel Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.