De kommende finanslovsforhandlinger vil antagelig munde ud i et sæt nye skatteregler, som vil få stribevis af nye vidensbaserede virksomheder inden for IT og biotek til at blomstre op i Danmark. Ideen til de nye regler er udviklet af finansmanden Asger Aamund og er blevet sær--deles godt modtaget i Erhvervsministeriet. De indebærer en ændret beskatning af aktieoptioner og nye regler for tildeling af aktier til stifterne. Det forventes, at ordningen gennemføres som en indrømmelse til de Konservative i forbindelse med forhandlin-gerne. Ifølge Aamund vil denne iværksætterpakke alene inden for biotek helt sikkert betyde start af ti nye børsnoterede firmaer inden for de kommende fem år og udvikling af yder-ligere 30-40 nye selskaber, som allerede “står i kulissen”. Det vil med ét slag give Danmark en førerposition i konkurrencen om at kapre de nye hightech-industrier, forudser Aamund. Det sker med henvisning til, at der sidder mange iderige forskere både i den etablerede medicinal-industri og på offentlige institutioner med ambitioner om at starte egen virksomhed.