Åndssvage regler og hurtige sejre

Spørg på internettet om de mest latterlige regler, folk har oplevet på arbejdspladsen, og historierne vil vælte ind: Laboratorieassistenten, der blev bedt om at forsyne alle kemiske prøver med en udløbsdato og irettesat for ikke at angive holdbarheden for et glas med sand (hun rettede ind ved at angive en dato 65 millioner år ude i fremtiden). Forsikringsselskabet, hvor kun ledende medarbejdere havde tilladelse til at have planter over en vis højde. Virksomheden, hvor medarbejdere skulle rette en officiel henvendelse til serviceafdelingen for at få justeret højden på deres kontorstol. Alle de groteske grænser for, hvor ofte folk har lov at gå på toilettet. 

Det er ekstreme eksempler på bureaukrati i virksomhederne. Men de fleste arbejdspladser vil have mindst én flueknepper-regel, som skader, mere end den gavner. Er det virkelig meningsfuldt at fastsætte strikse regler for, hvor længe medarbejdere holder fri, hvis de mister nærtstående venner eller familiemedlemmer? Skal dét at få refunderet et udgiftsbilag nødvendigvis føles som noget, Kafka ville afvise som urealistisk? Enhver virksomhed vil have bestemte måder at gøre tingene på, som engang kan have tjent et fornuftigt formål, men ikke længere gør det. Den slags knaster repræsenterer en af de ting, ledere sætter allermest pris på: Nemme sejre.