I al ubemærkethed har Danmark rundet et skarpt statistisk hjørne. Antallet af personer over 65 år har passeret 1 million. Og om små 30 år vil de være 1,5 millioner. Det lægger et voldsomt pres på de kommunale udgifter til ældrepleje, og overalt i landets kommuner arbejder man på at gøre de ældre borgere mere selvhjulpne og mindre afhængige af hjemmehjælp fra kommunen.

I Aarhus Kommune har man knækket kurven, og andelen af ældre borgere, der modtager hjemmehjælp, er faldet fra 25 pct. til knap 18 pct. siden 2010 – godt hjulpet på vej af en ny strategi, hvor de ældre trænes op til at klare hverdagen selv. Se figur 1. Kommunen har allerede sparet et trecifret millionbeløb og fortsætter kursen: I 2016 er målet, at 9 ud af 10 aarhusianere over 65 år skal klare sig i alderdommen uden kommunal hjælp til praktiske ting som rengøring og tøjvask.

[graph title="Mere kærlighed og frihed – mindre hjemmehjælp" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/bc725-kna_fig01_merekaerlighedogfrihedmindrehjemmehjael.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/13247-kna_fig01_merekaerlighedogfrihedmindrehjemmehjael.png" text="I Aarhus Kommune er andelen af borgere over 65 år, der får hjemmehjælp, faldet fra 29,3 pct. i 2008 til foreløbig 17,9 pct. i 2013. Faldet er ikke mindst hjulpet på vej af kommunens strategi fra 2010, der går ud på at træne de ældre i at klare hverdagen uden kommunens hjælp."]Kilde: Økonomistaben, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. [/graph]

Det er en blanding af rehabilitering og velfærdsteknologi, der skaber resultaterne i Aarhus. I 2012 gennemførte mere end 1.500 borgere et intensivt rehabiliteringsforløb i programmet ”Grib Hverdagen” mod kun godt 600 året før. Og kommunen investerer hvert år 10 millioner kr. i at udvikle og indføre velfærdsteknologiske hjælpemidler. Men først og sidst er det en mental omvæltning, hvor personale og borgere lærer at forstå kommunens rolle på en helt ny måde.

På kurs mod den kærlige kommune

Kærlighed og frihed. Det er kerneværdier i fremtidens kommune, hvis man spørger sundheds- og omsorgsdirektøren i Aarhus Kommune, Hosea Dutschke.

Det er ham, der sammen med SF’s rådmand for sundhed og omsorg, Dorthe Laustsen, leder Aarhus Kommunes forvandling til den nye ældreomsorg. Startskuddet var en ny strategi, som blev lanceret i 2010, og som indeholder fem ledetråde, der skal sikre, at alle kommunens medarbejdere arbejder hen mod det fælles mål: at skabe velfærd i samarbejde med borgerne. Se tekstboks.

”Velfærd bliver skabt i fællesskaber, hvor kommunen kan spille en rolle, men ikke løse opgaven alene. Opgaven er at give plads til, at andre kan være med til at skabe velfærden. Og så skal der være mere plads til samværet mellem mennesker. Familien er naturligvis bedre til personligt nærvær, end kommunens medarbejdere er,” siger Hosea Dutschke.

Vi skal holde borgerne væk

Et af de ansattes nye sloganer på ældreområdet i Aarhus Kommune er ”Vi holder borgerne væk”. Det får ikke umiddelbart tankerne hen på bedre velfærd, og da stadsdirektøren i Aarhus Kommune, Niels Højberg, første gang hørte de nye ord fra Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, var han ikke begejstret.

”Jeg tænkte: ’Hvad har de gang i?’, da jeg hørte, at de ville arbejde med at holde borgerne væk. Jeg tog virkelig afstand fra ordene. Lige indtil jeg fandt ud af, at det, de nye sætninger kan, er at skabe forståelse især hos medarbejderne for, at borgerne har et bedre, mere selvstændigt og værdigt liv, hvis de selv kan mobilisere de ressourcer, der skal til for at få hverdagen til at fungere,” fortæller Niels Højberg.

Hosea Dutschke oplevede også skepsis hos både politikere og medarbejdere, da han præsenterede de nye ideer.

”Nogle af politikerne syntes, at det var noget af det mest skøre, de havde hørt,” fortæller han. Men stemningen vendte, da de fandt ud af, at der bag de provokerende ord gemte sig en tanke om at give borgerne et mere selvstændigt og værdigt liv ved at give dem hjælp til at kunne klare sig selv.

”Der har i mange år været en tendens til, at der næsten ikke var ende på, hvad vi kunne gøre for borgerne. Men nutidens pensionister har forandret sig i forhold til tidligere, og de vil gerne være mere selvhjulpne”, siger Dorthe Laustsen. 

Formanden for Ældrerådet i Aarhus Kommune, der repræsenterer de ca. 60.000 ældre borgere i Aarhus, var også skeptisk over for nogle af de nye tanker og tiltag. Men Carl Aksel Kragh Sørensen mener nu, at kommunen er på rette kurs.

”Ældrerådet støtter i høj grad omlægningen fra den kompenserende til den rehabiliterende indsats, så folk via træning bliver i stand til at klare sig selv bedst muligt. For det virker jo. De borgere, som har været igennem forløbet, er glade for at få mulighed for at genoptræne de rigtige ting, så de hurtigt kan gribe hverdagen igen,” siger Carl Aksel Kragh Sørensen.

Serviceloven er stopklods

Hosea Dutschke understreger, at ambitionen om at flere skal bidrage til velfærden, sigter på at genskabe medborgerskabet og medmenneskeligheden i samfundet. Men ligesom i mange andre kommuner er den pressede økonomiske virkelighed også til at tage og føle på i Aarhus. I 2011 og 2012 blev der sparet 183 millioner kr. på sundheds- og omsorgsområdet, og i 2013 skal der spares yderligere 66 millioner kr. Den nye ældreomsorg sparer altså millioner af kroner, men det revolutionerende nye er ifølge Hosea Dutschke dog mere, at den rammer et behov for tiltrængt fornyelse i den måde, man opfatter kommunernes rolle i velfærden på.

Men Serviceloven stopper de nødvendige forandringer, advarer Hosea Dutschke, der dermed er enig med regeringens Hjemmehjælpskommission, der efterlyste en modernisering af Serviceloven i sin rapport i juli. Som loven ser ud nu, lægger den op til, at velfærd er en service på linje med en klipning hos frisøren, som borgerne bestiller og modtager. Og det er et helt forkert billede af, hvad velfærd handler om, mener sundheds- og omsorgsdirektøren.

Et eksempel er, at kommunen ifølge Serviceloven har pligt til at drage omsorg, mens de pårørende kun skal give praktisk hjælp. Hosea Dutschke vil hellere vende forpligtelserne om:

”Jeg vil derhen, hvor vi i kommunen er med til at skabe nogle rammer, som gør, at de pårørende har bedre overskud til at drage omsorg for et familiemedlem, der er syg. Vi kan for eksempel tilbyde familien hjælp til rengøring, græsslåning og vinduesvask. Og vi kan give medmenneskelig støtte til de pårørende.”

Men familie, venner og naboer skal også mere på banen, mener han.

”I Kina kan forældre sagsøge deres børn, hvis de ikke tager sig af dem. Det er nok lige i overkanten for os herhjemme, men vi skal insistere på, at vi har en forpligtelse over for hinanden,” siger Hosea Dutschke.

KL: Nu ligger bolden hos socialministeren

Det er ikke kun i Aarhus, at der er et ønske om en fornyelse af Serviceloven. Regeringens Hjemmehjælpskommission anbefaler i sin rapport fra i sommer, at der bliver skabt et lovgrundlag, som understøtter kommunerne i at arbejde med rehabilitering. 

Også Kommunernes Landsforening, KL, mener, at der er behov for at få opdateret loven. ”Serviceloven er ikke up to date i forhold til den indsats, man laver i kommunerne med bl.a. rehabilitering og velfærdsteknologi. Vi lægger meget vægt på, at ældreplejen udvikles sammen med borgerne, og her er Serviceloven altså ikke fulgt helt med,” siger Anny Winther (V), der er formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg og borgmester i Rebild Kommune.

Hun opfordrer til, at socialministeren sætter en opdatering af Serviceloven på dagsordenen i løbet af efteråret.

”Lovgivningen skal sikre den ældrepleje, som vi giver, og den skal være med til at understøtte de forandringer, vi forsøger at skabe. Og eftersom Hjemmehjælpskommissionen har påpeget, at Serviceloven på det her område er forældet, har vi alt mulig grund til at tro, at socialministeren vil følge op,” siger Anny Winther.