De er sunde. De føler sig yngre, end deres dåbsattest afslører. De har masser af energi og har ikke lyst til at stoppe med at arbejde.

Store dele af både nuværende og kommende generationer af ældre vil gerne fortsætte med at arbejde så længe som muligt. De kan bidrage til at få dansk økonomi til at hænge sammen og fastholde velfærden. Men skal deres potentiale udnyttes, er der brug for at tænke i helt nye baner end bare at hæve pensionsalderen, som regeringen har foreslået.

Det fastslår Ældre Sagens adm. direktør Bjarne Hastrup. Han vil have folks enorme pensionsformuer i spil. Han foreslår konkret, at en del af folks pensionsindbetalinger ryger i en særlig kompetencefond. Den skal bruges til at finansiere ekstra uddannelse til folk oppe i årene, så de kan blive klædt bedre på fagligt til et langt liv på arbejdsmarkedet og ikke blive slidt ned inden pensionsalderen.

"Når folk fremover skal være op til 50-60 år på arbejdsmarkedet, er det en fejl at tro, at man bare kan nøjes med at tage en enkelt uddannelse. Vi er nødt til at tænke nyt og få nogle nye bolde i spil. Vi ved, at når folk uddanner sig midt i deres liv eller senere, har de også lyst til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Man kan lave en ordning, hvor folk betaler f.eks. 5-10 pct. af deres pensionsbidrag til en særlig kompetencefond, så de midt i deres arbejdsliv kan tage en uddannelse eller kurser, som deres arbejdsgiver eller staten ikke vil betale," siger Bjarne Hastrup.

Hans forslag hamrer dermed direkte ned i den aktuelle politiske debat om både at hæve pensionsalderen endnu mere end planlagt, og om hvorvidt folk skal have mulighed for at tage to skattebetalte uddannelser for at stå bedre rustet, hvis de ønsker at skifte karrierespor senere i livet.

Stærk generation af ældre

Bjarne Hastrup henter ammunition til sit forslag om en kompetencefond i Ældre Sagens nye Fremtidsstudie 2015. Undersøgelsen er baseret på svar fra mere end 4.000 danskere i alderen 50-89 år og har taget temperaturen på ældres liv, holdninger til centrale velfærdsspørgsmål og forventninger til fremtiden.

Den viser, at vi tilbringer en stadig større del af vores liv på arbejdsmarkedet, og at mange gerne vil arbejde endnu længere tid.

Knap hver tredje af de 60-69-årige, som stadig er aktive på arbejdsmarkedet, vil gerne fortsætte med at arbejde så længe som muligt. De har med andre ord ikke travlt med at sige farvel til arbejdskollegerne for sidste gang for at komme på pension. Den kommende generation af ældre har heller ikke travlt. Hver fjerde af de 50-59-årige ønsker at arbejde så længe som muligt. Se figur 1.

Mange folk har også en klar fornemmelse af, hvornår de forventer at holde op med at arbejde. De regner i gennemsnit med at forlade arbejdsmarkedet, når de er 65 år. Det er en markant stigning i forhold til for bare fem år siden, da Ældre Sagen sidst foretog et tilsvarende fremtidsstudie. Dengang regnede folk med at stoppe allerede som 63-årige – altså to år tidligere.

Den markant højere forventede tilbagetrækningsalder kan hænge sammen med, at efterlønnen er gjort mindre attraktiv, og folk derfor springer af ordningen. Men den kan også dække over et ønske hos mange om at arbejde længere, inden de tager hul på et nyt kapitel i deres liv som folkepensionist.

”Der er blevet flere friske ældre, som har et helbred og en baggrund, der gør dem i stand til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. For det andet er samfundsbudskabet om at blive længere tid på arbejdsmarkedet gået op for den ældre befolkning. Og for det tredje er arbejdsmarkedspensioner og folkepensionen blevet indrettet, så folk nu har et stærkere økonomisk incitament til at blive længere på arbejdsmarkedet,” siger Bjarne Hastrup.

Mange er slidt ned

Ældre Sagens fremtidsstudie afslører dog også et meget komplekst billede af nuværende og kommende generationer af ældre.

På den ene side er der en meget stærk generation af ældre. En stor del af de folk, der har rundet den magiske grænse på 50 år, føler sig friske. Næsten halvdelen føler sig yngre end deres alder. Og 4 ud af 5 føler selv, at de har et godt helbred.

På den anden side er der også en meget stor del, som er nedslidte. De kan have haft et hårdt og fysisk krævende arbejdsliv.

Mange af de folk, som er stoppet med at arbejde af forskellige årsager, ville gerne have fortsat med at arbejde. Hver tredje mellem 50 og 89 år, der er stoppet, ville gerne være fortsat. Alene i gruppen af 50-årige er det næsten 6 ud af 10, der gerne havde fortsat i længere tid med at arbejde.

Problemer med helbredet er den væsentligste årsag til, at folk stopper med at arbejde tidligere, end de oprindelig ønskede. Over halvdelen peger på helbredet som årsag, mens ca. hver tredje peger på enten ændringer på arbejdspladsen eller opsigelse som årsag. De stopper med andre ord tidligere end ønsket pga. forhold, som de ikke har haft indflydelse på eller kun har haft indflydelse på i meget lille omfang.

Det er en væsentlig årsag til, at Bjarne Hastrup er imod at hæve pensionsalderen endnu mere end planlagt. Han vil i stedet have tænkt mere uddannelse ind i folks fortsat længere arbejdsliv og samtidig bevare opbakningen til Danmarks unikke pensionssystem, som han er bange for kan forsvinde.

”Prøv at forestille dig en pige på 20 år, som nu skal til at indbetale til sin pensionsordning for første gang. Hvor stor en motivation vil der være for hende til at indbetale penge hver måned, når hun en gang om året måske får et lille brev om, at nu har hun fået 0,3 pct. ekstra til de penge, hun ikke har råderet over, før hun måske bliver 75 år? Der kommer virkelig til at mangle motivation, og det kan vælte hele læsset. Det er derfor, at en kompetencefond kan være yderst relevant. Det er jo os selv, der ejer de mange penge i pensionsselskaberne,” siger Bjarne Hastrup.

Danskernes pensionsformue er i dag på ca. 3.500 milliarder kr.

Kritik af regeringens kurs

Regeringen vil gerne have folk til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet og lægger derfor op til at hæve pensionsalderen.

”Vi vil bede dem, der kan, om at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet. Personer, som er nedslidte, vil fortsat have gode muligheder for at trække sig tilbage,” hedder det i det nye regeringsgrundlag.

Men regeringen får svært ved at samle flertal for sin plan. Radikale Venstre vil gerne være med til at øge pensionsalderen, men Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er imod. Lykkes det ikke for regeringen at samle flertal for sit forslag, vil det udhule en væsentlig del af Lars Løkke Rasmussens 2025-plan.

Pensionsalderen er i dag 65 år. Et bredt politisk flertal har allerede besluttet at øge den gradvist, i takt med at folk lever længere tid. Planen er at hæve pensionsalderen til 67 år i 2022, 68 år i 2030, 72 år i 2050 osv. Men statsminister Lars Løkke Rasmussen vil have pensionsalderen hævet yderligere. For det har vist sig, at folk lever endnu længere tid, end politikerne havde regnet med, da de lavede reformen. Og det er dyrt for statskassen, da folk så skal have folkepension i flere år end planlagt.

Løkke vil derfor hæve pensionsalderen med yderligere seks måneder, så folkepensionsalderen bliver 67½ år 2025 og 68½ år i 2030. Det vil give en økonomisk gevinst på knap 4 milliarder kr. i 2025. De mange penge vil Løkke bruge på bl.a. de ældre og sygehusene.

Samtidig vil regeringen begrænse folks mulighed for at tage en ekstra uddannelse. Regeringen ville oprindeligt sætte en stopper for, at folk dobbeltuddanner sig for skattebetalte kroner. Massive protester fra tusindvis af studerende har dog fået regeringen på andre tanker. Nu åbner uddannelsesminister Søren Pind (V) for at lade studerende selv betale for uddannelse nummer to.

Bjarne Hastrup kritiserer regeringens kurs. Han mener, at forholdene på dagens arbejdsmarked hele tiden er under konstant forandring, så folk har behov for at uddanne sig hele livet igennem:

”Der er virkeligt behov for at tænke uddannelse ind i de nye realiteter om, at vi skal blive 50 til 60 år på arbejdsmarkedet. Tag nu bare en ingeniør, som er 65 år og på vej ud af arbejdsmarkedet. Han startede for 45-50 siden, da der ikke var it og ingen vidste, hvad internettet var. Vi er nødt til at have en helt anden uddannelsespolitik, som bakker folk op gennem hele livet. Og derfor er det så oplagt at bruge vores pensionsordninger til ekstra uddannelse og lade pensionsselskaberne samle penge ind i en kompetencefond.”