Folkeskolelærerne skal ikke regne med forældrenes opbakning, hvis de går i konflikt om forberedelsestiden. Det vurderer Thomas Damkjær Petersen, der er formand for forældreorganisationen Skole og Samfund. “Folk forstår ikke arbejdstidsreglerne i forvejen,” siger han i en vurdering af spillet om de aktuelle overenskomster.