Ændret universitetslov giver håb om mindre detailstyring

Forslaget om at ændre universitetsloven er ikke så slemt som ventet. Op til præsentationen af det stærkt omdiskuterede lovforslag, der skal sikre bedre rammer for styring og ledelse af universiteterne, har rygterne om massiv politisk indblanding svirret i månedsvis og givet bange anelser om, at både armslængdeprincippet og universiteternes århundredlange selvbestemmelse stod for skud. Frygten for direkte politisk udpegede bestyrelsesformænd har været særligt bekymrende for landets universitetsbestyrelser og -rektorer.

Nu har Uddannelsesministeriet netop sendt forslaget i høring, og det er vel at mærke uden den kontroversielle ide om politisk udpegede bestyrelsesformænd. Selv om lovforslaget ifølge rektor på Danmarks Tekniske Universitet Anders Bjarklev stadig giver anledning til visse bekymringer, er det tydeligvis langt bedre end frygtet. Rektoren, der også er formand for rektorkollegiet i den fælles interesseorganisation Danske Universiteter, vælger da også at fokusere på det positive, som han ligefrem mener kan bane vej for et opgør med den politiske detailregulering af universiteterne, der om noget har været årsag til det mistillidsprægede samarbejde mellem på den ene side politikerne og Uddannelsesministeriet og på den anden side universiteternes rektorer og bestyrelser.