Ændret universitetslov giver håb om mindre detailstyring

Lovforslaget om bedre rammer for ledelse af universiteterne ser ikke ud til at stjæle universiteternes frihed. Omvendt indeholder det et potentielt nybrud i form af nye individuelle rammekontrakter, som bliver set som en åbning til at gøre op med årtiers ødelæggende detailregulering.

Forslaget om at ændre universitetsloven er ikke så slemt som ventet. Op til præsentationen af det stærkt omdiskuterede lovforslag, der skal sikre bedre rammer for styring og ledelse af universiteterne, har rygterne om massiv politisk indblanding svirret i månedsvis og givet bange anelser om, at både armslængdeprincippet og universiteternes århundredlange selvbestemmelse stod for skud. Frygten for direkte politisk udpegede bestyrelsesformænd har været særligt bekymrende for landets universitetsbestyrelser og -rektorer.

Nu har Uddannelsesministeriet netop sendt forslaget i høring, og det er vel at mærke uden den kontroversielle ide om politisk udpegede bestyrelsesformænd. Selv om lovforslaget ifølge rektor på Danmarks Tekniske Universitet Anders Bjarklev stadig giver anledning til visse bekymringer, er det tydeligvis langt bedre end frygtet. Rektoren, der også er formand for rektorkollegiet i den fælles interesseorganisation Danske Universiteter, vælger da også at fokusere på det positive, som han ligefrem mener kan bane vej for et opgør med den politiske detailregulering af universiteterne, der om noget har været årsag til det mistillidsprægede samarbejde mellem på den ene side politikerne og Uddannelsesministeriet og på den anden side universiteternes rektorer og bestyrelser.

”Vi har alt for meget detailregulering for øjeblikket. Og hvis vi kunne komme derhen, hvor vi i højere grad kunne få nogle rammer at styre inden for, men hvor politikerne samtidig overlod ansvaret for at vælge vejen til de enkelte universiteter, så ville det være noget, jeg er helt sikker på, at vi vil bifalde på alle universiteter,” siger Anders Bjarklev.

Login