Det offentlige forkæler ledige med lange uddannelser. Selvom de har nemmest ved at få job, er det dem, arbejdsformidlingerne - relativt set - bruger flest kræfter på. Det viser nye beregninger fra Arbejdsministeriet. Det pynter på sta-tistikkerne, men går ud over de svageste grup-per og kan være en medvirkende årsag til, at de seneste års økonomiske vækst ikke er kommet de ældre, ufaglærte til gode. 40 pct. af de aktiverede magistre og civiløkonomer kommer i gang allerede inden- for et år, mens pædagogmedhjælpere, ufaglærte kvinder og bryg-geriarbejdere må spejde langt efter tilbudene fra arbejdsformidlingen. Beregningerne vækker bekymring og forargelse. “Vi bør ikke give tilbud til personer, som kan finde arbejde på egen hånd. Hvis AF ikke er dygtig til at udpege, hvem der skal have hjælp, er der stor risiko for, at pengene er spildt,” siger sekretariats- og budgetchef i Arbejdsministeriet, Helle Rasmussen. Regeringen forbereder et nyt målesystem, der netop skal hindre arbejdsformidlingerne i at tilgodese bestemte grupper. LO er fortørnet: “Nu kan vi se, hvilke grupper der formår at gafle akti-veringspengene,” siger sekretær i LO, Harald Børsting. Akademikernes Centralorganisation afviser kritikken og advarer imod at bedrive socialpolitik via AF.