Afbureaukratisering Operation regelstorm hviler på forfejlet tankegang Den grundlæggende tankegang bag regeringens afbureaukratiseringsreform er forkert. Forestillingen om, at man kan ‘sanere’ sig til mindre regulering ved at fjerne ‘unødvendige’ regler, bygger i vidt omfang på en misforstået opfattelse. Det vurderer en række forvaltningseksperter, der udpeger politikernes egen stigende lovgivnings- og kontrolmani som hovedårsagen til, at den offentlige sektor aldrig har været mere reguleret. Derfor kan regeringens reformprojekt meget vel efterlade en offentlig sektor med flere og ikke færre regler.