Annonce

Aktieplus fjerner dansk udlandsgæld

18. januar 2010 kl. 11.05

I en årrække gav den danske udlandsgæld årsag til dybe panderynker og bekymrede miner blandt landets økonomer. De tider er forbi efter et mangeårigt plus på betalingsbalancen.

Nationalbanken kunne lige frem i sidste uge meddele, at vi nu endda er gået i plus i forhold til udlandet med en formue på 23 mia. kr. Det skyldes først og fremmest stigninger på aktiemarkederne. Danskerne ejer flere aktier i udlandet, end udlændinge ejer aktier i Danmark, og derfor påvirker det den finansielle balance.

Danmarks udlandsgæld, mia. kr.

Kilde: Nationalbanken

I Danske Bank vurderer cheføkonom Steen Bocian, at formuen over for udlandet over den kommende tid vil vokse sig endnu større:

"Der er grund til at forvente, at Danmarks nettoformue i udlandet vil stige yderligere over de kommende kvartaler. Vi har et solidt overskud på betalingsbalancen - og da vi ikke venter et stort tilbageslag på aktiemarkedet forventer vi en gunstig udvikling i "udlandsgælden". Den gunstige udvikling i udlandsgæld er naturligvis en styrke i den finansielle krise - men det er vigtigt at understrege, at det ikke er penge, som regeringen kan benytte til ekspansiv økonomisk politik, da det ikke regeringens penge," siger Steen Bocian.

Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026