Mere end en halv million danskere med opsparing i investeringsforeninger står til fortsat at tabe på et nyt og kontroversielt lovforslag. Det samme gør kapitalsultne virksomheder, som ellers ville kunne få gavn af en stærkere dansk aktiekultur.

Sådan lyder kritikken fra Dansk Aktionærforening, som raser over et nyt lovforslag, der skulle gøre op med de skjulte gebyrer, som bankerne modtager, hver gang de ”sælger” en investeringsforening til kunderne. Opgøret med de givtige gebyrer er ikke vidtgående nok, lyder kritikken.

Sådan står fronterne i et opgør om milliarder i bank- og investeringsforeningsverdenen. Den 9. februar sendte Finanstilsynet et lovforslag i høring, der gerne skulle tage hånd om bankernes skjulte gebyrer for investering i investeringsforeninger.

Kernen er de omkostninger på op til to pct. om året, som danskerne betaler for at have deres opsparing stående i investeringsforeninger. De penge deles i dag mellem investeringsforeningerne, der f.eks. har omkostninger til aktiehandlere, som forsøger at slå markedet. Men en del af pengene sendes retur til de banker, der over for kunden har ”solgt” og formidlet kontakten til investeringsforeningerne som tidligere beskrevet i Mandag Morgen. I alt beløber omkostningerne sig til otte milliarder kr. om året, hvoraf bankerne får ca. halvdelen ifølge fondseksperterne hos Morningstar, der leverer uafhængig investeringsinformation.

Fortsat gebyrer for formidling

Den 25. februar udløb høringsfristen, og Mandag Morgen har gennemgået en række høringssvar til det kontroversielle lovforslag, som kunne være blevet et totalopgør med bankernes skjulte milliardforretning med returkommissioner, hver gang de formidler et engagement i en investeringsforening til danskerne. Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har imidlertid valgt at fremsætte et lovforslag, som ikke indeholder et totalt forbud mod, at banker kan modtage tegnings- og formidlingsprovisioner fra investeringsforeninger, når de ”sælger” en bestemt investeringsforening til kunderne.

Et fuldstændigt forbud har man ellers gennemført i Storbritannien og Holland. Dermed ser danske banker ud til at kunne beholde en del af de milliarder, de hvert år høster på returkommissionerne:

”Lovforslaget vil, som det er udformet, medføre, at borgerne i Danmark i modsætning til borgerne i Storbritannien og Holland fortsat skal betale formidlingsprovision. Det er altså ikke rigtigt, når der står i bemærkningerne, at lovforslaget ikke medfører udgifter for borgerne,” fremgår det af høringssvaret fra Dansk Aktionærforening, som er meget kritisk over for Troels Lund Poulsens forslag.

I svaret henviser man til, at forbrugerne i 2014 betalte mere end tre milliarder kr. i formidlingsprovision til bankerne, uden at der er en klar sammenhæng mellem provisionens størrelse og de ydelser, som forbrugerne modtager. Morningstar nåede sidste år frem til, at det drejer sig om i alt otte milliarder kr. i omkostninger om året, hvoraf ca. halvdelen ender i bankernes lommer i de såkaldte formidlings- og tegningsprovisioner.

Men det er ikke kun forbrugerne, som taber på systemet med de skjulte gebyrer. For ifølge Dansk Aktionærforening holder gebyrerne også vigtige milliarder ude af de danske virksomheders udvikling. Det er til skade for den danske aktiekultur:

”Det er af afgørende betydning for Danmark, at danske virksomheder kan udvikle sig til gavn for alle virksomhedernes interessenter – ejere, medarbejdere, kunder og leverandører. Mange forbrugere vil gerne anbringe deres opsparing som en investering i danske virksomheder. Men investeringsforeningerne investerer kun i meget ringe omfang i danske virksomheder – hvorimod individuelle private aktionærer i meget høj grad investerer i aktier i danske virksomheder,” skriver Dansk Aktionærforening.

Foreningen henviser til, at man i både Storbritannien og Holland har en stærk aktionærkultur, hvor mange forbrugere har placeret deres opsparing direkte i aktier:

”Det vil være til gavn for udviklingen i danske virksomheder at opbygge en tilsvarende aktionærkultur i Danmark.”

Lovforslag rammer ikke bredt nok

Centralt i lovforslaget er, at det ikke lægger op til et totalt forbud mod provisioner. Der kommer kun til at være et dansk forbud mod at modtage penge fra tredjemand, hvis der er tale om en aftale om såkaldt porteføljepleje. Det vil typisk være sager, hvor banken har indgået en aftale med kunden om, at ordningen passes i banken, som har fuldmagt til at købe og sælge værdipapirer, hvis det menes, at dette giver en fordel for kundens investering.

Ifølge en rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet har omkring en tredjedel af kunderne med investeringsbeviser i de fem største banker investeret via porteføljeordninger. De ejer knap halvdelen af den samlede danske formue i investeringsforeningerne. Derfor vil et forbud ramme bankernes indtjening bredt. Men altså ikke bredt nok, mener Forbrugerrådet Tænk, som kræver et totalforbud mod bankernes provisioner, når de sælger investeringsforeninger til bankkunder.

”Det bør fremgå af lovteksten, at det i alle situationer er forbudt at modtage provisioner, når disse forhindrer varetagelsen af kundens bedste interesse. Det bør slås fast, at den hidtidige praksis for betaling af provision til bankerne er forbudt for alle typer af investeringsrådgivning.”

Det betyder ifølge Forbrugerrådets høringssvar, at bankerne anbefaler de dyreste investeringsforeninger med de højeste provisioner:

”Bankerne tjener mest ved at anbefale investeringsbeviser med høj provision og høje omkostninger, og mindre ved at anbefale investeringsforeningsbeviser med lav provision og lave omkostninger. Finanstilsynet har vurderet, at billige investeringsbeviser har ringe afsætningsmuligheder på et provisionsdrevet marked som det danske,” skriver rådet.

På den baggrund konstaterer Forbrugerrådet Tænk, at situationen har givet et opadgående prispres på investeringsforeningerne, så det altså er et konkurrenceparameter, at en investeringsforening betaler en høj kommission til bankerne.

Banker sælger egne investeringsforeninger

Ifølge rapporten fra Erhvervs- og Vækstministeriet er bankerne tillige en overordentlig effektiv salgskanal for investeringsforeningerne. For det var således 64 pct. af bankkunderne, der valgte den investeringsforening, som bankrådgiveren havde anbefalet.

Samtidig er der en åbenlys risiko for, at bankerne sælger deres egne investeringsforeninger. Ifølge en undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra 2015 købte mellem 83 og 96 pct. af investorerne et investeringsforeningsbevis i netop den investeringsforening, som pengeinstituttet har forretningsmæssige bånd til.

Forbrugerrådet Tænk mener, at der bør laves et totalforbud mod provisioner, fordi der også i det fremlagte lovforslag er en implicit interessekonflikt, der svækker bankrådgivernes interesse i at sælge kunderne det bedste og billigste investeringsprodukt:

”Det er således ikke alene på porteføljeplejeområdet, at banker og investeringsforeninger må omlægge provisionssystemet, men også på investeringsrådgivningsområdet (individuelle porteføljeanbefalinger, red.), da provisionssystemet i dag er udformet på en måde, som svækker forpligtelsen til at varetage kundernes bedste interesse.”

Ministeren vil undgå danske særregler

Men det ser dog ud til, at sagen allerede er tabt for både Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet Tænk. Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen støtter ikke et bredt forbud, men kun det smallere forbud om provisioner ved porteføljepleje, som er et krav fra EU i det såkaldte MiFID II-direktiv, der fra januar 2017 skal regulere markeder for finansielle instrumenter.

”Jeg mener, at den foreslåede model for regulering af provisionsbetalinger er den mest balancerede løsning. Forslaget sikrer en større sammenhæng mellem det, den enkelte investor betaler for, og den ydelse, som investor modtager for eksempel i form af investeringsrådgivning i pengeinstituttet. Samtidig opretholder den valgte model et incitament for bankerne til at tilbyde rådgivning til alle typer af kunder. Endelig er det væsentligt at understrege, at lovforslaget indebærer en direktivnær implementering af MiFID II. Vi bør generelt undgå danske særregler, som hæmmer de danske virksomheders konkurrenceevne,” skriver Troels Lund Poulsen i en mail til Mandag Morgen.

Dansk Aktionærforeninger mener, at det skader danske virksomheders udvikling, at danske bankkunder investerer i investeringsforeninger pga. bankernes formidlingsprovision i stedet for at investere direkte i danske aktier. Det koster tillige bankkunderne dyrt i de skjulte returkommissioner. Kan en dansk aktionærkultur til gavn for virksomhedernes kapitalrejsningsevne styrkes, hvis man tvinger bankerne til at styrke rådgivning i investering direkte i aktier?

"Jeg ønsker ikke at tvinge værdipapirhandlere til at anbefale bestemte investeringer, og jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvad man som investeringsrådgiver bør anbefale sine kunder at investere i. Det væsentlige for mig er, at alle investorer, uanset formuestørrelse, har adgang til investeringsrådgivning om forskellige investeringsprodukter, og at investeringsrådgiveren sætter kundens interesser i centrum, når der rådgives,” skriver ministeren.

Både bankerne og Investeringsfondsbranchen, der er brancheforening for investeringsforvaltere, har omvendt med en vis ret peget på, at et totalt forbud vil lukke ned for bankernes muligheder for at give investeringsrådgivning til bankkunder med relativt små formuer. Det vil simpelthen blive for dyrt, hvis ikke de skjulte gebyrer længere er en del af forretningsmodellen, argumenterer de. Og de får opbakning fra Troels Lund Poulsen:

”Erfaringer fra blandt andet Holland viser, at indførelsen af et totalforbud mod formidlingsprovision medfører, at det bliver sværere for små investorer at få adgang til personlig rådgivning. Det er ikke en udvikling, jeg ønsker. Det handler om at finde en balance, hvor alle kunder sikres adgang til personlig rådgivning, og hvor de på den anden side ikke betaler for noget, de ikke får. Den balance mener jeg er afspejlet i den foreslåede model.”

I stedet lægger ministeren op til en forhandling, hvor der lægges pres på banker og investeringsforeninger for at tilbyde nye og billigere investeringsforeningsprodukter.

”Jeg er meget optaget af, at investorerne får adgang til gode og letforståelige produkter, som også er til at betale. Passivt forvaltede investeringsforeninger fremhæves ofte som et billigt og mere gennemskueligt alternativ til aktivt forvaltede investeringsforeninger. Men udbuddet af passivt forvaltede fonde er meget begrænset på det danske marked. Når vi har de lovgivningsmæssige rammer på plads vil jeg indbyde branchen til en drøftelse af, hvordan vi kan fremme et større udbud af mere gennemskuelige produkter med lavere omkostninger på markedet for investeringsforeninger.”

Ikke overraskende modtages ministerens model positivt i både banker og hos Investeringsfondsbranchen i høringssvarene, da en sådan ordning vil være noget mere lempelig end totalforbuddet.

Erfaringer fra Holland, hvor der er et totalforbud mod gebyrer, viser, at det nu kun er de mere formuende kunder, som har adgang til investeringsrådgivning i bankerne. Her er det således alle banker undtagen én, som har forholdsvis høje formuegrænser på over 200.000 euro, ca. 1,5 mio. kr., for at kunder kan komme i betragtning til investeringsrådgivning. Har kunderne færre penge at investere, bliver de i stedet tilbudt et automatiseret vejledningssystem, der matcher kundens investeringsprofil, hedder det i rapporten fra Erhvervs- og Vækstministeriet.