AL: ”Det er svært at få lov at være kritisk, samtidig med at man er positiv”

Fem EU-ordførere svarer på, hvorfor EU-debatten skal være så fyldt med forbehold.
Svar på tiltale

Analysen ”Selvfølgelig er EU løsningen på problemet, men …” viser, at danske politikere har overordentlig svært ved at udtale sig om EU uden at pakke det ind i forbehold og skepsis. Vi har givet 5 EU-ordførere mulighed for at forklare, hvorfor det skal være sådan.

AL: ”Det er svært at få lov at være kritisk, samtidig med at man er positiv”

S: ”Det er nødvendigt at få politiseret EU-debatten”

EL: ”Det virkeliggjorte Sovjet var noget møg, ligesom det virkeliggjorte EU er noget møg”

V: ”Man har ikke den grundlæggende enighed om, at man skal være med”

DF: ”Hvis du søger asyl i Danmark, får du en enkeltbillet til Tanzania”

Alternativets EU-ordfører, Rasmus Nordqvist, tror ikke på sangen om mere, mindre, smallere eller slankere EU. Han siger i stedet ”et langt bedre EU” og har igennem flere debatindlæg henover foråret argumenteret for, at EU skal gøres mere demokratisk og transparent. Når han får lov til at uddybe det, forklarer han, at det både handler om struktur, at få beslutningerne ud til flere og ærligt diskutere, hvilket indhold EU skal have.

”Man kan se på hele strukturen og lade Parlamentet blive den initiativretlige i stedet for Kommissionen. Et stort problem er også manglen på integration af EU-beslutninger i Folketinget, og hvor få medlemmer af Folketinget, der interesserer sig for det, der sker i EU. EU bliver skubbet ud på et sidespor i den danske politiske debat.”

Rasmus Nordqvist peger på det irrationelle i, at Folketingets Europaudvalg f.eks. skal tage stilling til fiskekvoteforhandlinger, når der allerede er et udvalg, som har ekspertisen inden for området. En af løsningerne kunne derfor være at få mere EU-stof ud i Folketingssalen.

Generelt mener Rasmus Nordqvist, at det er svært at trænge igennem med nuancerede synspunkter om EU.

”Det bliver ofte sort-hvidt. Det er både et slag til pressen og politikerne, for nogle gange tror jeg, vi undervurderer folks evne til at sætte sig ind i komplekse problematikker.”

Derfor kommer diskussionen hurtigt til at handle om for og imod og ikke om det politiske indhold, som EU skal føre ud i livet.

”Det er svært at få lov at være kritisk, samtidig med at man er positiv,” siger Rasmus Nordqvist, der desuden påpeger, at mens det tidligere var fløjpartierne, som talte om EU som noget ondt, er det nu blevet en mainstream diskurs.

Børnepengesagen står for ham som et lysende eksempel på en EU-sag, som fik lov at fremstå som et problem uden faktuelt at være det. Rasmus Nordqvist siger, at Kommissionens beregninger fra 2013 faktisk viste, at ingen lande gav mere, end de fik tilbage.

”Det kan godt være, at man synes, det er vigtigt rent symbolpolitisk, at vi står fast på vores børnepenge. Men der er ikke noget fakta, som understøtter det. Det er det farlige ved særaftaler, fordi vi fokuserer på, hvad vi får ud af det, i stedet for hvordan vi får det til at fungere optimalt.”

Andre politikere fokuserer ifølge Rasmus Nordqvist snævert på markedet, når de taler om det, de kalder et ’smallere’ EU. Dermed bliver frihandel det eneste, som bliver sat i centrum, og alt, hvad der handler om f.eks. sociale ydelser, bliver set som noget, man ikke vil have.

”Jeg tror, at vi går den gale vej, hvis vi kun har et samarbejde om markedet. Når vi snakker om det ’smalle’ EU, kommer EU til at fremstår som et monstrum, vi skal være bange for. Og det synes jeg er ærgerligt.”

Dermed ikke sagt, at der ikke er plads til kritik. Det er netop noget af det allervigtigste for Alternativet, at EU’s fremtidige retning bliver lagt ud til diskussion. Og at flere kommer til at få ejerskab i forhold til beslutningerne.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu