Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

MM Special: De unge magthavere

Siden 1980’erne er de øverste politiske ledere i Europa bare blevet yngre og yngre, og Danmark er på mange måder det ultimative eksempel på den udvikling.

I juni blev Mette Frederiksen den yngste statsminister i nyere tid.

Men det er ikke gjort med det. Også ministerholdet er det hidtil yngste, og gennemsnitsalderen for folketingsmedlemmer er minsandten også faldende.

Gennemsnitsalderen for folketingsmedlemmer var således højest ved folketingsvalget i 1957 (54,2 år) og lavest ved folketingsvalget i 2011 (44 år). Ministre rodede for et årti eller to siden rundt omkring de 50 år, og nu er de i starten af 40’erne. Også alderen på statsministrene er faldet støt, og den nedadgående kurve er foreløbig landet på Mette Frederiksen, der var 41 år på valgdagen.

Professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen fremhæver en ny politikertype, der på flere punkter agerer anderledes end før. Især ved han noget om partilederne, og han ved noget om, hvor længe de bliver ved magten.

Konklusionen er ret entydig: De sidder ikke så længe nu, som de gjorde før.

”Vi har forsket i, hvor lang tid partiledere sidder i Danmark, og der er det meget tydeligt, at man i 1960’erne og tidligere simpelthen var partileder helt indtil sin død. Det er de jo ikke mere, og der bliver skiftet ud tidligere,” siger Kasper Møller Hansen.

Den kritiske iagttager vil måske løfte en pegefinger og sige: Husk lige på arbejdskulturen; den var en helt anden dengang, og den var usund, og alle fik mavesårstillæg, lige indtil de ikke fik det mere.

Men det er ikke kun det.

”Noget var decideret alder, og noget var druk, så der har da bestemt været nogle dårlige vaner. Men det har også noget at gøre med, at hvis man i dag får et dårligt valg, så ryger man ud. Og det gjorde de altså ikke i 1960’erne,” fortæller han.

”Vi ser nu en mere kontant afregning på et valgnederlag – det kan både være blandt vælgerne og parlamentarisk, så du ikke kan blive statsminister. Nederlaget, uagtet hvilket form, synes i dag at være meget mere nådesløst – så skal man ud. Man fyrer træneren, hvis holdet ikke performer. Dén kultur er ret klar og har ændret sig. Og det gør også, at ancienniteten bliver mindre, og det gør så også, at alderen falder. Det er den danske sammenhæng,” siger Kasper Møller Hansen.

Fremadstormende unge

Så vidt lederne.

Ser vi alene på folketingsmedlemmernes alder, så er der ifølge Helene Helboe Pedersen, der er professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, mange faktorer, der gør sig gældende.

Den første er en udbudsforklaring, som blandt andet blev beskrevet i partimedlemsundersøgelsen ’Demokratiets ildsjæle’ fra 2017.

”Blandt partimedlemmerne er der en tendens til, at de unge er mere villige til at stille op til Folketinget. Der er stadig mange ældre i partierne. Partimedlemmer er generelt ældre end vælgere. Men blandt partimedlemmerne er det særligt de unge, der kunne forestille sig at stille op. Så en udbudsforklaring er, at de unge byder sig til. Det er svært at vide hvorfor, men det kan være, at de simpelthen har mere energi og er mere villige til at løbe den risiko, det er at stille op i nutidens medieshow. Men det er noget, vi må gætte os frem til,” siger Helene Helboe Pedersen.

Dernæst er der en partiintern forklaring. For det, at de unge er mere tilbøjelige til at stille sig til rådighed, betyder ret beset ikke, at de også bliver valgt.

”Enten er det, fordi partiet vælger at støtte de unge mere, og de hjælper dem med kampagner og finanser. Eller også er det, fordi vælgerne i højere grad foretrækker unge. Men det ved vi ikke nok om, blandt andet fordi kun cirka 50 procent af vælgerne stemmer personligt. Derfor er det i højere grad et spørgsmål om, hvem der stiller op, og om de er gode til at mobilisere partibasen. Det vil sige, at partiinternt får de unge fremadstormende politikere en position i partiet, der hjælper dem ved valg.”

En del af forklaringen kan også handle om de unges netværk.

”De unge har hele to baser, de kan trække på: De kan trække på moderpartiet, og de kan også trække på ungdomsorganisationerne,” siger Helene Helboe Pedersen.

En anden forklaring handler om evnerne på sociale medier.

”Det kan være en fordel at være ung, og de er gode til at få skabt synlighed om sig selv. Vi ved endnu ikke så meget om det i Danmark, men de unge kandidater kan muligvis have en fordel i forhold til at rykke først og rykke effektivt i forhold til de nye elektroniske kampagneplatforme,” siger Helene Helboe Pedersen.

Foryngelsen af det politiske lederskab i Europa sker, i takt med at befolkningen er blevet ældre. Fra 2008 til 2018 steg andelen af personer over 65 år med 2,5 procentpoint – i Danmark er andelen steget med 3,7 procentpoint – så det i 2018 næsten var en femtedel (19 procent) af EU's befolkning, der var 65 år og derover.

Men det er sådan set ligegyldigt, pointerer Kasper Møller Hansen, for vælgere stemmer ikke på jævnaldrende.

”Nej, der er ikke noget at komme efter. På køn er der dog en klar tendens til, at kvinder stemmer på kvinder, og mænd på mænd,” som han siger.

En undersøgelse foretaget af Wilke for A4 viste i 2016 – det var dengang, Lars Løkke var 52 år, og Mette Frederiksen 38 – at den danske befolkning mente, at statsministerkandidaternes alder var underordnet. Lige indtil alderen blev for høj, for så satte de alligevel foden ned. I hvert fald når de blev spurgt til Hillary Clinton og Donald Trumps aldre – dengang henholdsvis 68 og 70 år.



Laura Ellemann-Jensen

Skribent på Ugebrevet Mandag Morgen. Tidligere redaktionschef samme sted. Har en fortid på bl.a. Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug Næste artikel Europas magthavere er historisk unge Europas magthavere er historisk unge

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.