Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

MM Special: De unge magthavere

Siden 1980’erne er de øverste politiske ledere i Europa bare blevet yngre og yngre, og Danmark er på mange måder det ultimative eksempel på den udvikling.

I juni blev Mette Frederiksen den yngste statsminister i nyere tid.

Men det er ikke gjort med det. Også ministerholdet er det hidtil yngste, og gennemsnitsalderen for folketingsmedlemmer er minsandten også faldende.

Gennemsnitsalderen for folketingsmedlemmer var således højest ved folketingsvalget i 1957 (54,2 år) og lavest ved folketingsvalget i 2011 (44 år). Ministre rodede for et årti eller to siden rundt omkring de 50 år, og nu er de i starten af 40’erne. Også alderen på statsministrene er faldet støt, og den nedadgående kurve er foreløbig landet på Mette Frederiksen, der var 41 år på valgdagen.

Professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen fremhæver en ny politikertype, der på flere punkter agerer anderledes end før. Især ved han noget om partilederne, og han ved noget om, hvor længe de bliver ved magten.

Konklusionen er ret entydig: De sidder ikke så længe nu, som de gjorde før.

”Vi har forsket i, hvor lang tid partiledere sidder i Danmark, og der er det meget tydeligt, at man i 1960’erne og tidligere simpelthen var partileder helt indtil sin død. Det er de jo ikke mere, og der bliver skiftet ud tidligere,” siger Kasper Møller Hansen.

Den kritiske iagttager vil måske løfte en pegefinger og sige: Husk lige på arbejdskulturen; den var en helt anden dengang, og den var usund, og alle fik mavesårstillæg, lige indtil de ikke fik det mere.

Men det er ikke kun det.

”Noget var decideret alder, og noget var druk, så der har da bestemt været nogle dårlige vaner. Men det har også noget at gøre med, at hvis man i dag får et dårligt valg, så ryger man ud. Og det gjorde de altså ikke i 1960’erne,” fortæller han.

”Vi ser nu en mere kontant afregning på et valgnederlag – det kan både være blandt vælgerne og parlamentarisk, så du ikke kan blive statsminister. Nederlaget, uagtet hvilket form, synes i dag at være meget mere nådesløst – så skal man ud. Man fyrer træneren, hvis holdet ikke performer. Dén kultur er ret klar og har ændret sig. Og det gør også, at ancienniteten bliver mindre, og det gør så også, at alderen falder. Det er den danske sammenhæng,” siger Kasper Møller Hansen.

Fremadstormende unge

Så vidt lederne.

Ser vi alene på folketingsmedlemmernes alder, så er der ifølge Helene Helboe Pedersen, der er professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, mange faktorer, der gør sig gældende.

Den første er en udbudsforklaring, som blandt andet blev beskrevet i partimedlemsundersøgelsen ’Demokratiets ildsjæle’ fra 2017.

”Blandt partimedlemmerne er der en tendens til, at de unge er mere villige til at stille op til Folketinget. Der er stadig mange ældre i partierne. Partimedlemmer er generelt ældre end vælgere. Men blandt partimedlemmerne er det særligt de unge, der kunne forestille sig at stille op. Så en udbudsforklaring er, at de unge byder sig til. Det er svært at vide hvorfor, men det kan være, at de simpelthen har mere energi og er mere villige til at løbe den risiko, det er at stille op i nutidens medieshow. Men det er noget, vi må gætte os frem til,” siger Helene Helboe Pedersen.

Dernæst er der en partiintern forklaring. For det, at de unge er mere tilbøjelige til at stille sig til rådighed, betyder ret beset ikke, at de også bliver valgt.

”Enten er det, fordi partiet vælger at støtte de unge mere, og de hjælper dem med kampagner og finanser. Eller også er det, fordi vælgerne i højere grad foretrækker unge. Men det ved vi ikke nok om, blandt andet fordi kun cirka 50 procent af vælgerne stemmer personligt. Derfor er det i højere grad et spørgsmål om, hvem der stiller op, og om de er gode til at mobilisere partibasen. Det vil sige, at partiinternt får de unge fremadstormende politikere en position i partiet, der hjælper dem ved valg.”

En del af forklaringen kan også handle om de unges netværk.

”De unge har hele to baser, de kan trække på: De kan trække på moderpartiet, og de kan også trække på ungdomsorganisationerne,” siger Helene Helboe Pedersen.

En anden forklaring handler om evnerne på sociale medier.

”Det kan være en fordel at være ung, og de er gode til at få skabt synlighed om sig selv. Vi ved endnu ikke så meget om det i Danmark, men de unge kandidater kan muligvis have en fordel i forhold til at rykke først og rykke effektivt i forhold til de nye elektroniske kampagneplatforme,” siger Helene Helboe Pedersen.

Foryngelsen af det politiske lederskab i Europa sker, i takt med at befolkningen er blevet ældre. Fra 2008 til 2018 steg andelen af personer over 65 år med 2,5 procentpoint – i Danmark er andelen steget med 3,7 procentpoint – så det i 2018 næsten var en femtedel (19 procent) af EU's befolkning, der var 65 år og derover.

Men det er sådan set ligegyldigt, pointerer Kasper Møller Hansen, for vælgere stemmer ikke på jævnaldrende.

”Nej, der er ikke noget at komme efter. På køn er der dog en klar tendens til, at kvinder stemmer på kvinder, og mænd på mænd,” som han siger.

En undersøgelse foretaget af Wilke for A4 viste i 2016 – det var dengang, Lars Løkke var 52 år, og Mette Frederiksen 38 – at den danske befolkning mente, at statsministerkandidaternes alder var underordnet. Lige indtil alderen blev for høj, for så satte de alligevel foden ned. I hvert fald når de blev spurgt til Hillary Clinton og Donald Trumps aldre – dengang henholdsvis 68 og 70 år.



Laura Ellemann-Jensen

Skribent på Ugebrevet Mandag Morgen. Tidligere redaktionschef samme sted. Har en fortid på bl.a. Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug Næste artikel Europas magthavere er historisk unge Europas magthavere er historisk unge

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet 

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.