Ældreforsørgerbyrden aflyst

Den offentlige debat om ældreforsørgerbyrden er fyldt med urealistiske forestillinger og manglende tanke på ændringerne i pensionssystemet. Pensionsalderen vil stige til over 70 år, og dermed er ældrebrøken i 2050 31 pct. – altså ikke alarmerende langt fra de 28 pct., den er i dag. Samtidig giver det danske pensionssystem bl.a. store skatteindtægter fra pensionisterne og betydelige besparelser på pensioner.

Ser man bort fra enkelte borgmestre, der frygter horder af plejekrævende ældre fremover, er ”ældreforsørgerbyrden” ved at være aflyst. Borgmestres pessimisme skyldes dog ikke (udelukkende), at de ser spøgelser. Der udestår spørgsmål om fordeling af gevinster og omkostninger mellem stat og kommune og udligning mellem kommunerne indbyrdes. Der er også et par forbehold til jubelhistorien.

Ingen reformer har virket så godt, før den trådte i kraft, som Tilbagetrækningsreformen, der skulle mindske antallet af efterlønsmodtagere. Men i de sidste seks år, inden den trådte i kraft den 1. januar 2014, faldt antallet af efterlønsmodtagere med 31 procent. Se figur 1.

Det er sket midt under den økonomiske krise, hvor nogle blev tvunget til at gå på efterløn, fordi man nogle steder i den offentlige sektor endnu skeler til alder ved afskedigelser, og fordi det er sværere for de ældre at komme ind igen, hvis de først er røget ud i ledighed.

Det er også sket samtidig med faldende tilgang til førtidspension inden for alle aldersgrupper. Lige bortset fra gruppen under 40 år. De udgør ganske vist en forsvindende andel af førtidspensionisterne, men har fået opmærksomheden i den offentlige debat, så det har overskygget forbedringen blandt de mange.

[graph title="Færre på efterløn" caption="Figur 1" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6f72f-blog_fig01_ferre-pu%cc%88-efterlon_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/cbb5c-blog_fig01_ferre-pu%cc%88-efterlon_0.png" text="I de seks år, der gik forud for tilbagetrækningsreformen, faldt antallet af efterlønsmodtagere med 31 procent. Reformen trådte i kraft 1. januar 2014."]Kilde: www.statistikbanken.dk (tabel AUK02).[/graph]

Det er svært at sige, om Tilbagetrækningsreformen overhovedet har haft effekt. I det første halve år, reformen har været i kraft, faldt antallet af efterlønsmodtagere med 7.828. Gennemsnittet for den tilsvarende periode de sidste seks år inden reformen var 7.021 (for de sidste fem år 7.466).

Kort sagt blev effekten og den økonomiske gevinst ved Tilbagetrækningsreformen voldsomt oversolgt. Sat på spidsen er det eneste sikre 28 mia. kr. i tilbagebetaling og 3-3.5 mia. kr. årligt i mistede indtægter (dog fratrukket skattefri præmier). Men selvom reformen næppe skal have æren, så ændrer det ikke ved, at samfundet sparer mange penge. Og reformen sætter en prop i, hvis fremtidens seniorer skulle komme på andre tanker.

Danmark ligger dog i forvejen lunt i svinget på demografien, sammenlignet med andre lande. Frem til 2050 ventes ældrebrøken (de over 65-årige i pct. af de 15-64-årige) at stige fra 28 pct. til ca. 40 pct. EU-gennemsnittet er 50 pct. Og for Tyskland plus de fleste lande i Syd-, Øst- og Mellemeuropa er tallet endnu højere (Eurostat). Japan er i særklasse med 75 pct.

[quote align="right" author=""]Mange glemmer, at en betydelig del af fremtidens pensionister bliver forsørgere, ikke forsørgede.[/quote]

Men i 2050 er pensionsalderen ikke 65 år. Den er over 70 år, og efterlønnen er udfaset. Derfor er det mere relevant at udregne ældrebrøken som over 70-årige i pct. af 15-69-årige. Så hedder ældrebrøken ikke ca. 40 pct., men 31 pct. – altså ikke stort forskelligt fra de 28 pct. i dag.

Sammenlignet med andre lande har reformerne i Danmark været ret ekstreme. Ved Velfærdsreformen i 2006 blev pensionsalderen indekseret med restlevetiden for 60-årige i 1979-95. Den gode nyhed er, at denne restlevetid er steget tre år siden. Den gode nyhed for finansministre er, at fremtidens ældre dermed får tre leveår færre på folkepension end nu, uanset hvor meget levealderen stiger.

Endnu en god nyhed er, at der er tale om sund aldring – mere end Velfærdskommissionen i sin tid turde håbe på. I dag får halvdelen af de 80-100-årige ingen offentlig hjælp overhovedet, og fra 2008 til 2012 blev 17 pct. af hjemmehjælpstimerne skåret væk. Det sidste afspejler en barsk sparekurs – men også, at sund aldring begrænser behovet.

Sundhedsudgifterne ventes heller ikke at eksplodere – eller rettere: De eksploderer ikke pga. aldring. Man kan også blot se til Japan, der i 2014 har samme ældrebrøk (godt og vel), som Danmark ventes at få i 2050 – uden at det har givet en udgiftseksplosion.

Verdens bedste pensionssystem

Det sidste område, hvor Danmark skiller sig positivt ud, er pensionssystemet, der er det mest opsparingsbaserede i verden og gentagne gange er kåret som verdens bedste. Mange glemmer, at en betydelig del af fremtidens pensionister bliver forsørgere, ikke forsørgede. Nogle skal kun have folkepensionens grundbeløb – svarende næsten på kroner og øre til SU. Og endnu flere bliver en ”overskudsforretning” for velfærdsstaten.

Forsikring og Pension fik i 2012 gennemført en beregning på DREAM-modellen, der viste, at øgede udgifter og indtægter ved aldringen måtte ventes at gå stort set lige op. Der bliver flere pensionister, større udgifter til sundhed og større udgifter til pleje.

Men på indtægts- og sparesiden tæller:

  • At pensionsalderen stiger adskillige år, og at efterlønnen falder væk.
  • At staten får 15 pct. pensions afkasts skat (PAL) af det løbende afkast på pensionsopsparing.
  • At det offentlige får skat af de pensioner, der udbetales (den danske stat har en enorm, ikke-bogført formue i disse udskudte skatter).
  • At staten sparer 31-32 øre i folkepensionens pensionstillæg for hver krone over et vist beløb (for en enlig pensionist 66.500 kr.), der modtages i pension og anden indkomst ud over folkepensionen.

En negativ side af pensionssystemet er, at ingen kan overskue det – heller ikke politiske beslutningstagere. Hele systemet har også en række sociale og økonomiske risici, man typisk har glemt:

  • Den sammensatte marginalskat på pensionsopsparing (skat plus mistet pension) er spændt til smertegrænsen. Det var også hensigten. Det er på den måde, man har sikret et bæredygtigt pensionssystem. Men beslutningstagerne på Christiansborg er næppe bevidste om, hvor tæt man er på smertegrænsen. Det viste skattereformen i 2012 – og gentagne, svært forståelige forsøg på at begrænse opsparing på ratepension.
  • Beregningerne over fremtiden afhænger af afkastet på den enorme pensionsopsparing på 200 pct. af BNP. Det er gået fint indtil nu – pensionskasserne har været uhyre dygtige. Men systemet er sårbart, hvis afkastet svigter.
  • Systemet er også sårbart, hvis fagforeningerne svækkes så meget, at kollektive overenskomster kan undermineres. Stærke fagforeninger er en nødvendighed for staten. Uanset om statsministeren er rød eller blå.
  • Politikere kan fristes til at stjæle (”låne”) i børneværelset – fremskynde beskatningen. SP-udbetalingerne i 2009, omlægningerne fra kapital- til alderspension og senest fremrykket beskatning af midlerne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond – alt sammen med skatterabat – kan der siges meget mere ondt om. Men det vigtige her er, at de er grænseoverskridende, og grænseoverskridende handlinger kan ofte føre til flere.
  • Den kortuddannede har mindre andel i den sunde aldring. De sociale skel er vokset. Med efterlønnen var der en social gradient i tilbagetrækningen, der fulgte den sociale gradient i sundheden. Fremover skal alle holde til 70-årsalderen, uanset sociale skel i sundhed. Det bliver et kort otium for mange kortuddannede. Det bliver for ofte et otium uden ægtefælle. Og i de sidste år op til pensionsalderen bliver der mange, der er for sunde til førtidspension, for nedslidte til at være af interesse for arbejdsgivere, og for længe arbejdsløse til at blive i dagpengesystemet. Dårlig sundhed kan let føre til social deroute for kortuddannede seniorer.
Forrige artikel Misvisende vækstbegreb har sat os i gæld til kloden Næste artikel Værdier for milliarder

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.