Ligestillingsminister Marie Bjerre: ”Det er meget tankevækkende og kalder på handling”

Hvor tror du, at Marie Bjerre vil placere ligestillingen på en skala fra 1 til 10? Det overraskende svar giver den liberale ligestillingsminister i dette interview. Hun er bekymret over, at så mange – specielt mænd – mener, vi har ligestilling, da det gør det svært at løse problemerne. Hun forklarer også, hvorfor hun tøver med at smide fløjlshandskerne og gribe til lovregulering.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Jens ReiermannTorben K. Andersen

Ligestillingsminister Marie Bjerre (V) er efterhånden blevet vant til det.

Når hun rejser rundt i landet, bliver hun ofte konfronteret med, at vi da har ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark. Men hver gang fortæller hun, at det ikke er tilfældet.

”Vi har ikke reel ligestilling. Det gør jeg faktisk ret meget ud af at sige, når jeg er rundt omkring. I min optik er det den største udfordring på ligestillingsområdet, at så mange mener, vi har ligestilling. For det har vi ikke. Vi løser kun de store udfordringer, vi har med ligestilling, hvis der er en erkendelse af, at vi har de udfordringer,” siger Marie Bjerre i et interview med Mandag Morgen på baggrund af en ny undersøgelse om danskernes holdning til ligestilling.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu