Aldrig har mulighederne været større

1 million menneskeliv reddet, 195.000-261.000 nye job skabt, bruttonationalproduktet øget med 37-60 milliarder dollar, 1,5 millioner ton afgrøder sparet og udledningen af CO2 markant reduceret. Det kunne blive de kontante resultater af fire klimasmarte projekter i fire lande. Verdensbanken står bag de opsigtsvækkende forsøg, der handler om moderne komfurer i Kina, hurtigbusruter i Indien, biogasanlæg på gårde i Mexico og energiudvinding af Brasiliens skrald. Resultaterne uddybes i artiklen "Verdensbanken: Lad klimabeskyttelse drive social fremgang" og viser, at hvis de lokale forsøg blev nationale, ville de fire lande opnå opsigtsvækkende resultater både økonomisk og socialt.

Det er eksempler som disse, der har inspireret Mandag Morgen til sammen med den norske koncern DNV GL at starte Global Opportunity Network – et internationalt projekt, der over de kommende måneder skal dokumentere, hvordan globale risici kan forvandles til nye vækst- og udviklingsmuligheder overalt i verden. Som det fremgår af artiklen "Kriserne skal drive verden til ny vækst" vil omkring 300 eksperter fordelt på 8 destinationer i Europa, Sydamerika, Nordamerika, Afrika og Asien drøfte, hvordan 5 udvalgte risici kan blive til 15 nye forretningsidéer for såvel lande som virksomheder.

Idéen er netop udsprunget af den fundamentale erkendelse, at vi kun kan bekæmpe de største risici ved at vende dem til muligheder. Det vil sige gøre op med risikosamfundet og i stedet fokusere på en fremtid,  der rummer flere muligheder end nogensinde. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvilken virkelighed vi vælger – om glasset er halvfyldt eller halvtomt. Verdensbankens eksempler viser, at det ikke bare er en smart formulering, men kan blive en ny realitet.
 

MEN DET UDFORDRER ET MINDSET, der har domineret den internationale dagsorden igennem en årrække og produceret en stadig stigende strøm af analyser og bøger om de trusler og risici, der næsten uundgåeligt vil forandre vores livsvilkår, bl.a. som følge af klimaforandringer og manglen på basale naturressourcer. Den ”vækkelse”, som analyserne har skabt, har været nødvendig, og de dystre perspektiver skal fortsat holdes varme for at motivere til en forstærket indsats. Men de skal ikke stå alene. Vi skal i mindst lige så høj grad fokusere på det valg, vi har – på, at enhver risiko kræver en løsning, og på, at summen af løsninger kan blive en afgørende driver af ny vækst og velstand. Ud fra den logik kan vi stå foran en ny industriel revolution – en revolution, der er drevet frem af klodens desperate behov for at tænke nyt, for at innovere.

Perspektivet i den tankegang skal nu afprøves af Global Opportunity Network. Mandag Morgen og DNV GL har valgt at fokusere på følgende fem risici: ekstremt vejr, manglen på rent vand, fortsat afhængighed af fossile brændsler, kroniske sygdomme og risikoen for et globalt bykaos, dvs. at en eksplosiv vækst i urbaniseringen kan udløse store sociale og miljømæssige udfordringer. Andre udfordringer kunne med lige så stor berettigelse have været udvalgt. Fællesnævneren for de fem er bl.a.,  at de er hastigt accelererende, meget komplekse, globale, rammer store befolkningsmængder og kræver nye typer af løsninger – hurtigt. Derfor kan de ikke løses af nogen sektor alene, men forudsætter et bredt og tæt samarbejde på tværs i samfundet.

Byernes eksplosive udvikling er et godt eksempel.  De vil spille en altafgørende rolle i udviklingen af fremtidens samfund. Det fremgår bl.a. af den kendsgerning, at der ifølge OECD skal nyinvesteres omkring 70 billioner dollar i udvikling og renovering af verdens byer. Det drejer sig ikke mindst om fornyelsen af infrastruktur som veje, jernbaner, energi og vandforsyning. Investeringens omfang svarer til 3,5 pct. af verdens BNP. Udfordringen illustreres af, at i 2050 vil 70 pct. af verdens befolkning leve i byområder mod godt 50 pct. i dag. Befolkningers livsform og livskvalitet bestemmes af, om byerne er i stand til at håndtere så voldsom en befolkningsvækst og løse de problemer, der automatisk følger med.  F.eks. er risikoen for at få diabetes flere gange højere i byer end i landdistrikter.

Samme analyse kan overføres til de øvrige fire risici, og flere af dem spiller sammen. Som f.eks. det ekstreme vejrs indflydelse på byernes infrastruktur og manglen på rent vand eller byvæksten, der påvirker udviklingen af kroniske sygdomme. Budskabet er entydigt: Risiciene griber ind i hinanden i et stadigt mere komplekst mønster og kræver derfor i samme grad sammenhængende løsninger.
 

DEN HELT STORE UDFORDRING ER DEN HAST, den nye virkelighed udvikler sig med. For blot få år siden var klimaforandringer fremtidsscenarier, trusler, som var et halvt århundrede ude i fremtiden. I dag er de blevet hverdag og kræver handling nu og her. Vi konfronteres med det, den amerikanske forfatter Alvin Toffler så overbevisende beskrev i sin bog ”Fremtidschok” tilbage i 1970, hvor han forudså en fremtid med stadig større forandringer, der sker med stadig kortere intervaller. Chokket handler om, at vi ikke er forberedte på den nye virkelighed og derfor ikke tilpasser os tilstrækkelig hurtigt, hvilket blot accelererer udfordringerne.

”Fremtidschok” var og er et scenarie og kan bruges til en ny erkendelse. Det er den erkendelse, Global Opportunity Network er udtryk for. Dette projekt alene ændrer næppe verdens gang, men kan forhåbentlig bidrage til at udbrede forståelsen af forskellen på en risiko og en mulighed. Den bestemmes nemlig af, hvor hurtigt vi opdager forskellen, underforstået at jo hurtigere, vi reagerer, des større muligheder udløser risikoen. Det er en meget enkel cost-benefit-analyse, og den vil det nye projekt antagelig kunne dokumentere.

Hvor meget der skal til for at ændre et mindset, fremgår bl.a. af analysen "Regeringens vækstdilemma: mere industri – mindre CO2" af Danmarks store vækstdilemma. Hvad er vigtigst: et kortsigtet og ensidigt fokus på vækst eller en langsigtet strategi for en bæredygtig vækst? Med andre ord: Er vækst et mål i sig selv, eller skal de fremtidige bivirkninger af øget CO2-udslip være en del af regnestykket? Hvis Danmark fortsat ønsker at være et industrielt produktionsland og samtidig leve op til overordnede målsætninger om at være et klimavenligt foregangsland, forudsætter det store og hurtige investeringer i energieffektivitet. Det opfattes af mange som en konkurrenceforvridende omkostning, men af andre som en langsigtet investering i langsigtet vækst. Regeringen har ikke fundet svaret, og meget afhænger af, hvilken af interessegrupperne der har de bedste argumenter, og hvilket mod regeringen kan mobilisere.

Eksemplet nævnes blot for at illustrere, at overgangen til en ny økonomisk verdensorden konfronteres med en række indbyggede barrierer, der udfordrer vores hidtidige vækst- og udviklingsbegreber. Det bedste middel til at nedbryde barriererne er eksemplernes magt – eksempler, der tilsammen beviser de oplagte og mangesidede fordele ved en ny økonomisk virkelighed. Den slags eksempler bliver der heldigvis stadig flere af, så mange, at de også former nye holdbare teorier.

Mandag Morgen identificerer sig med en langsigtet og bredspektret væksttænkning – netop fordi det kombinerer sund og økonomisk fornuft i ét begreb. Når vi sammen med DNV GL etablerer Global Opportunity Network, er det blot et led i vores bestræbelser på at dokumentere de indlysende fordele – og dermed bidrage til teoridannelsen.

Et pejlemærke for, at paradigmeskiftet virkelig trænger igennem i de store virksomheder, er, når de gør op med ”risk mangement” og i stedet begynder at ansætte ”opportunity managers” – netop ud fra erkendelsen af, at mulighederne trods alt er større end risiciene. Men der er en væsentlig mental forskel på at undgå risici og at udnytte muligheder. Det er bl.a. et spørgsmål om graden af at være reaktiv eller proaktiv – om at bygge de berømte læhegn eller de lige så berømte vindmøller.

Forrige artikel Crowdsourcing: Nu kan du ansætte hele verden Næste artikel Regeringens vækstdilemma: mere industri – mindre CO2

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør