Alibaba og Amazon – Kæmperne kommer!

Kinas største e-handelsvirksomhed blev i sidste uge børsnoteret i New York. Alibaba er den kinesiske version af Amazon, og diverse analytikere har allerede råbt vagt i gevær og mindet verden om dot com-boblen omkring 2000. Men modsat de børsnoteringer, vi så dengang, så tjener de virksomheder, der børsnoteres i dag, penge – rigtig mange penge.

I sidste uge blev Kinas største e-handelsvirksomhed, Alibaba, børsnoteret på New Yorks Stock Exchange under børssymbolet BABA. Alibaba er Kinas svar på eBay og Amazon, hvor man kan købe alt fra søm til et brugt Boeing 747-fly. Op til børsnoteringen blev markedsevalueringen boostet i takt med, at Alibaba tog på road-trip for at skaffe investorer.

Alibaba blev stiftet i Kina i 1999 af Jack Ma, en tidligere engelsklærer, som dengang havde svært ved at få finansiering til sin forretning i Silicon Valley. I 2005 lykkedes det dem at sælge 40 pct. af deres virksomhed til Yahoo, der som så mange andre techvirksomheder køber sig til nye innovative services frem for at skabe dem selv.

[quote align="left" author=""]Europæiske brands og e-handelsvirksomheder har i bedste fald et par år til at forberede sig på internetkæmpernes indtræden. Det er ikke lang tid.[/quote]

Alibaba Group står for over 60 pct. af alle pakker, der leveres i Kina, som også er deres primære marked. I november 2013 slog Alibaba alle salgsrekorder, da de på “Singles Day” – en anti-valentinsdag for enlige – blev besøgt af en tredjedel af Kinas voksne befolkning og solgte varer for 5,7 milliarder dollar.

Der er ingen tvivl om, at Alibaba er nødt til at fortsætte sin imponerende vækst, men aktieanalytikerne ser deres østlige dominans som en risiko for, at de ikke kan udvide deres marked til Vesten, hvilket historisk har været svært for kinesiske virksomheder. Selv om Alibaba ikke er stor i Vesten, skal man som mindre e-handelsvirksomhed forholde sig til, at der er store spillere på begge sider af Atlanten, der inden for få år banker på døren til Europa.

Amazon – e-handelshajen

Den anden væsentlige spiller er Amazon, som på mange måder ligner Alibaba – de sælger alt fra bøger og shampoo til dataopbevaring med udbud, pris og billig leverance som den væsentligste konkurrenceparameter. Amazons vækst er også stigende, men i modsætning til mange af deres konkurrenter bruger de deres omsætning til konstant at investere i nye virksomheder og udbygge deres eksisterende forretning. Aktieanalytikerne anser Amazon for en langsigtet investering, for de er ved at opbygge deres armeer til at indtage verden. Amazon sidder på 26 pct. af al e-handel i USA og 6 pct. globalt.

Både Amazon og Alibaba er for e-handel, hvad indkøbscentre er for detailhandlen. Deres succes er baseret på tre elementer. De har et bredt udvalg af alverdens varer, deres levering er hurtig og billig, og så har de algoritmer, der sikrer, at de konstant tilbyder de bedste priser på markedet. Amazon investerer rigtig mange penge i kundeloyalitet, blandt andet med deres Amazon Prime-abonnement, der giver kunderne adgang til film og TV-serier og ikke mindst gratis levering. De sørger for at proppe så mange digitale produkter som muligt ind i deres Prime-abonnement, som ikke koster dem noget udover data og adgang, hvilket de også selv udbyder. Dette sikrer, at deres kunder starter med at handle på Amazon uden at undersøge alternativerne – fordi det er bekvemt.

Mens Alibaba står stærkt i Østen, er Amazon førende på det amerikanske marked og i dele af Europa, herunder England. For dem ligger det resterende Europa til højrebenet, når de først har fået rodfæstet deres dominans på deres primære markeder. Hvis europæiske, herunder danske, e-handelsvirksomheder og globale brands, skal lære noget af Amazons indtog i USA, så er det at forberede en strategi for, hvordan man vil håndtere Amazon.

Man har typisk to valg: Man kan indgå et partnerskab, så ens varer kommer på deres lager og bliver solgt og distribueret fra deres platform. Det andet valg er at differentiere sig på ikke skalerbare ydelser såsom kundeservice og brugeroplevelsen og satse på at få en lille bid af markedet uden om Amazon. Det sidste alternativ er risikofyldt, hvis man er en global spiller, for der er Amazons strategi langt mere effektiv for bundlinjen. Estée Lauder er et eksempel på et brand, der ikke vil være med på Amazons distributionsplatform, men søger man på Amazon, finder man tusindvis af Estée Lauder-produkter, som i stedet leveres gennem 3. parts distributionskanaler. Alibaba har samme strategi og er samtidig udstillingsvindue for mange små handlende, der med Alibabas platform kan få en plads på den globale og især asiatiske markedsplads.

Tech-boble eller godt købmandskab?

Der er som vanligt analytikere og journalister, der råber “dot com boble”, men endnu flere, der maner den tese til jorden. Modsat de børsnoteringer, vi så inden dot com-boblen omkring år 2000, så tjener de virksomheder, der børsnoteres i dag, penge – rigtig mange penge.

Det kan godt være, at de ikke betaler så meget i udbytte, hvilket er Apples og Amazons strategi, men hvis man vil sikre sig en langsigtet investering, er det et godt tegn, at der konstant investeres i nye innovative tjenester, der kan sikre ens konkurrenceevne i fremtiden. Vi har oplevet det med Facebooks opkøb af Instagram og WhatsApp, Yahoos opkøb af Flickr, Tumblr og ikke mindst Alibaba. Udviklingen går så hurtigt i den teknologiske verden, at mange vælger en investeringsstrategi frem for en udviklingsstrategi.

Europæiske brands og e-handelsvirksomheder har i bedste fald et par år til at forberede sig på internetkæmpernes indtræden. Det er ikke lang tid. Opbygningen af en så stærk kundeloyalitet kræver en særlig indsats i kundeservice, logistik, købsvilkår, bruger- og købsoplevelse og et ægte engagement i kunderne, som de store spillere ikke i samme grad kan mønstre, da det ikke er ligeså skalerbart som gratis film.

Man skal kunne overgå fordelen ved at købe alle sine varer et sted, få de bedste priser på markedet, med fri levering og meget fordelagtige købsvilkår. Det er svært at hamle op med konglomeraterne, for når man ikke har gratis bøger, film og TV-serier, man kan forære som tak for loyaliteten, skal der andre originale midler til. At donere en del af handlen til et godt formål er allerede taget med Amazon Smile, hvor man vælger, hvilket formål man ønsker at støtte. Det kan i stedet være thought leadership, hvor man ikke alene deler sin ekspertise med kunderne, men også sætter visionerne for sin industri. Det kan være den helt unikke leverance og kundeservice, der gør, at folk har en god historie, de kan fortælle til venner og kolleger.

En ting er sikkert: Amazon og Alibaba sidder med hver deres globus og lægger planer for, hvordan de skal indtage nye dele af verden.

Forrige artikel Den gode ministers uddannelse Næste artikel Reboot den offentlige sektor

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

KOMMENTAR: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.