Alternativt nationalregnskab skal stoppe BNP-hysteri

Alternativet vil have et opgør med BNP, som det dominerende mål for samfundets udvikling, og foreslår i stedet 18 forskellige tal, der dækker både den grønne, den sociale og den økonomiske bundlinje. Eksperter er kritiske, men hilser debatten velkommen.

Det, vi har tal for, taler vi om, og derfor skal politikere langt grundigere overveje, hvilke mål og statistikker, de lægger til grund for at vurdere deres politiske beslutninger. Lige nu er det alt for ofte de økonomiske indikatorer og ikke mindst ændringerne i bruttonationalproduktet (BNP), der dominerer debatten om samfundets udvikling.

Det mener Alternativet, som i et forsøg på at gøre op med dette BNP-hysteri nu foreslår at indføre et nyt nationalregnskab med 18 forskellige indikatorer, der samlet set kan give et mere nuanceret billede af, hvordan det går i Danmark.

“Med de her mål kan vi have en meget mere nuanceret diskussion af, om vi bevæger os i en bæredygtig retning eller ej. Vi er optaget af at sikre, at den økonomiske udvikling ikke spænder ben for den sociale og den grønne dagsorden,” siger politisk leder Uffe Elbæk i et interview med Mandag Morgen.

Alternativet har siden formuleringen af dets partiprogram i 2014 talt om tre bundlinjer – en økonomisk, en social og en grøn – men først nu har partiet efter mere end et års analysearbejde fundet de specifikke indikatorer, der uddyber, hvordan de tre bundlinjer skal måles og opgøres. Det arbejde bliver præsenteret i dag i en 71 sider lang rapport på partiets sommergruppemøde.

Alternativets BNP

Figur 1 | Forstør   Luk

Det går ikke særligt godt, når man måler på de seks hovedindikatorer, som Alternativet mener er de vigtigste til at vurdere samfundsudviklingen på hhv. den økonomiske, sociale og miljømæssige bundlinje.

Note1 — Nødvendig reduktion i drivhusgasudledning er målet om 55 pct. drivhusgasreduktion i 2025 i forhold til 1990-niveau og 40 pct. i 2020.
Note2 — Som mål for biodiversitet bruges her som foreløbig indikator Danmarks Naturfredningsforening og WWF’s Biodiversitetsbarometer, der er indekseret til 2012 grundet manglende mål for tidligere år.
Note3 — Målet for livstilfredshed (World Happiness Report) er pga. manglende sammenlignelige historiske data indekseret til 2006.
Note4 — Da Danmarks Statistiks måling af tilfredshed med sociale relationer er et helt nyt mål, bruges European Social Surveys mål for andel af befolkningen med høj social interaktion som mål for kvaliteten af fællesskaber.
Note5 — Lighed måles ved S80/S20-raten, der opgør gennemsnitsindkomsten for hhv. de 20 pct. af befolkningen, der tjener mest, og de 20 pct., der tjener mindst.
Note6 — Endelig bruges Danmarks Statistiks opgørelse af antal beskæftigede som foreløbigt mål for meningsfuldt beskæftigede.
Kilde — Alternativet.

Helt præcist foreslår partiet at indføre to hovedindikatorer og fire underindikatorer for hver af de tre bundlinjer. Den sociale bundlinje skal derfor hovedsageligt opgøres ud fra udviklingen i befolkningens livstilfredshed og tilfredshed med sociale fællesskaber, den økonomiske ud fra opgørelser af lighed og meningsfuld beskæftigelse, og den grønne ud fra mængden af biodiversitet i naturen og udledningen af drivhusgasser. Og det skal gøres på en måde, så man kan aflæse det på grafer i ét samlet kurvediagram. Se figur 1.

Mest kontroversielt er det formentligt, at partiet helt har fjernet BNP og økonomisk vækst som indikator i det alternative nationalregnskab. Men det er der en god grund til, siger Uffe Elbæk.

“BNP bliver brugt som indikator for, om det er godt eller ej for samfundet, når tallet går op eller ned. Men udviklingen i BNP afspejler ikke, om det går fremad med at skabe et bæredygtigt samfund, hvor vi skal have forbruget bragt ned og livskvaliteten skruet op. Det er det, der er det afgørende,” siger han.

Ikke alt, der kan tælles, tæller

Alternativets forsøg på at skabe debat om de tal og statistikker, der bliver brugt til at måle samfundsudviklingen med, møder umiddelbar sympati hos en række økonomer og statistikere. Men de er kritiske over for en række elementer i forslaget og påpeger eksempelvis, at manglerne ved BNP allerede er bredt anerkendt i fagkredse.

“Blandt fagøkonomer er der bred enighed om, at BNP i bedste fald er et mål for markedsmæssig økonomisk aktivitet. Så det kommer ikke som et chok hos økonomer, hvis man kritiserer BNP for ikke at være en god indikator for velfærd eller samfundets tilstand i det hele taget,” siger professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Lars Dalgaard, der er en del af formandskabet for Det Økonomiske Råd.

Begrænsningerne ved BNP er bl.a., forklarer den økonomiske vismand, at det vokser, hvis man trækker forskellige ressourcer ud af naturen, ligesom forskellige former for kriminalitet mekanisk set øger BNP, og endelig fortæller BNP ikke noget om fordeling af goderne.

“Så det er klart, at det ikke smart at bruge BNP direkte som et udtryk for den socioøkonomiske tilstand i samfundet, for så evaluerer man med det forkerte mål,” siger han.

Men når det så alligevel sker, at BNP i den offentlige debat bliver brugt til de beskrivelser, så er det fordi, at der på tværs af lande sædvanligvis er en nær sammenhæng mellem størrelsen af BNP pr. indbygger og så en masse forskellige indikatorer, man normalt forbinder med udvikling, siger han og uddyber:

“Levetiden er sædvanligvis længere i rigere lande, man har højere uddannelsesniveau, mere lighed mellem kønnene og en hel masse andet. Så det er nok en del af årsagen til, hvorfor BNP pr. indbygger nogle gange bliver brugt i den offentlige debat som en genvej til at beskrive velfærd og samfundsmæssig udvikling,” siger Carl-Johan Lars Dalgaard.

Han peger på, at øvelsen med at erstatte én indikator med hele 18 andre meget godt illustrerer den udfordring, økonomer har stået overfor i årevis.

”Det er bare ikke rigtigt lykkedes for os at komme op med et magisk mål, der sammenfatter alt, hvad der giver livet værdi. Og det er jo nok også umuligt. Så i sidste ende er det op til politikerne, hvilke målsætninger de sætter sig for, og så er det til debat, hvilke indikatorer der er de bedste til at måle det på,” siger den økonomiske vismand og hilser debatten velkommen.

“Det er altid sundt at have den her debat om, hvad det er, man skal måle samfundsudviklingen på og styre efter. Men når alt er sagt, så kommer det hele ned til, at det som bekendt ikke er alt, der kan tælles, der tæller. Ligesom det ikke er alt, der tæller, der bliver talt. Derfor er det i sidste ende politikerne, der skal komme ud af busken og sige, hvad det er, de gerne vil vurderes på,” siger Carl-Johan Lars Dalgaard.

Forslag er ikke vidtgående nok

Danmarks første professor i økologisk økonomi, Inge Røpke, der er ansat på Aalborg Universitet, har en lang række kritikpunkter af Alternativets forslag, som hun dog grundlæggende har sympati for.

“Jeg synes, det er vigtigt at styre efter noget andet end BNP og vækst, og derfor er jeg grundlæggende sympatisk indstillet over for forslaget. Jeg er enig i, at det, man måler på, også er det, man holder øje med, og derfor er det meget vigtigt at finde nogle andre ting at måle på end BNP, fordi det ansporer til at øge væksten,” siger hun og uddyber:

“Økonomisk vækst er blevet et formål i sig selv, og det har trumfet de virkelig vigtige formål for samfundet, f.eks. at vi holder os inde for de planetære grænser – altså at vi ikke ødelægger kloden, og at vi overlever på lang sigt,” siger hun.

Forskere har defineret i alt ni planetære grænser for, hvor meget mennesker maksimalt bør påvirke naturen. Hvis de overskrides, vil det medføre en øget risiko for uoprettelige konsekvenser for menneskers livsbetingelser på kloden.

Men netop derfor synes hun også, at det er et problem, at Alternativet ikke prioriterer de tre bundlinjer i forhold til hinanden, fordi den økonomiske og den sociale bundlinje først for alvor giver mening at prioritere, når der er styr på den miljømæssige.

”Jeg synes, at forslaget har mange positive elementer, f.eks. at det lægger op til at vurdere den grønne bundlinje både på produktions- og forbrugssiden. Der hersker i dag en tendens til, at vi kun ser på produktionssiden, og derfor kan Danmark tit pudse glorien, selv om vi er den store klimaskurk på forbrugssiden,” siger Inge Røpke.

”Det er alt sammen glimrende, så min kritik går mere på, om de så også har været gode nok til at finde de bedste indikatorer til at belyse udviklingen, og om de kender den nyeste forskning, og det gør de altså ikke helt,” siger Inge Røpke.

Et andet eksempel er brugen af subjektive indikatorer, som Alternativer foreslår, at man anvender til at måle f.eks. livstilfredshed og fællesskab. Den slags ’hvad-synes-du-selv-indikatorer’ er noget hun og mange andre forskere er skeptiske overfor, påpeger Røpke.

Offer for neoliberalismen

Både den økonomiske vismand og professoren i økologisk økonomi peger på, at det ikke nødvendigvis er en særlig god indikator for samfundets økonomiske tilstand, at der er balance på de offentlige budgetter, som Alternativet har udnævnt til en af de centrale indikatorer for den økonomiske bundlinje.

Mens vismanden nøjes med at konstatere, at det ”ikke er oplagt, at det er bedst for samfundet, at man under alle forhold tilstræber, at der skal være budgetbalance,” så retter Inge Røpke en mere fundamental kritik af Alternativet på det punkt.

”Jeg havde egentlig forventet et mere dybtgående opgør med Finansministeriets udbudsmodeller her, og derfor overrasker det mig, at de fastholder ideen om et balanceret budget,” siger Inge Røpke, der ligefrem mener, at Alternativet dermed selv er blevet offer for den neoliberale økonomiske tænkning, partiet forsøger at gøre op med.

”Gennem de sidste 30-40 år har den neoliberale økonomiske retorik været så stærk, at det kan ligne en selvfølge, at det offentlige skal have et balanceret budget ligesom i en husholdning. Men det offentlige er ikke en husholdning. Det offentlige kan sagtens have underskud. Og det er ikke så smart, at de selv er faldet i den fælde,” siger Inge Røpke.

Alternativet mener, at det er en misforståelse af indikatoren, fordi det er på lang sigt, at der skal være balance på de offentlige budgetter, i modsætning til i dag, hvor det er fra år til år.

"Indikatoren flytter altså netop fokus fra en kortsigtet balance til en holistisk og langsigtet balance," siger Uffe Elbæk.

BNP på vej ud?

På spørgsmålet om, hvorvidt BNP vil bestå, er svarene fra eksperterne lidt mere delte. Ole Gravgård Pedersen, chefkonsulent i afdelingen for Nationalregnskab i Danmarks Statistik, tror ikke på, at BNP bliver opgivet lige med det første.

”Der er ingen tvivl om, at BNP er det mest anvendte mål for udviklingen i dag, og det tror jeg hænger sammen med, at de fleste politikere og økonomer stadig ser økonomisk vækst som den væsentligste forudsætning for nutidig og fremtidig velfærd i Danmark. Men det er jo så det, Alternativet stiller spørgsmål ved,” siger Ole Gravgård Pedersen.

“Jeg tror ikke, at BNP bliver droppet som økonomisk indikator. Men det med at erkende, at BNP ikke kan stå alene, og at der er andet end økonomisk vækst, der er vigtigt, er sådan set en proces, der er i fuld gang,” siger han og peger på, at FN f.eks. for nylig har udviklet 230 forskellige indikatorer til måling af medlemslandenes opfyldelse af de 17 verdensmål, og at Danmarks Statistik netop har udviklet et grønt nationalregnskab.

Det grønne nationalregnskab opgør bl.a. konsekvenserne for miljø og klima af den økonomiske aktivitet i Danmark. Det blev igangsat af et politisk flertal under Thorning-regeringen i 2014, men det er i øjeblikket usikkert, om arbejdet vil fortsætte.

Mens Inge Røpke godt kan se et fremtidigt BNP-exit for sig, er Carl-Johan Lars Dalgaard mere skeptisk.

”Jeg tror, at det er urealistisk, at BNP slet ikke vil spille en rolle fremover, for der er trods alt også elementer af BNP, som folk kerer sig om. Indikatoren har det med at gå op sammen med øget beskæftigelse eller når levestandarden forbedres,” siger vismanden og tilføjer så efter en pause:

”Men det kan godt være, at vi vil se en bevægelse i retning af, at flere indikatorer udover de rent økonomiske vil komme til at spille en større rolle. Det kan jeg godt se passer meget fint med tidsånden,” siger han.

LÆS OGSÅ: "Vi skal have forbruget ned og livskvaliteten op"

Forrige artikel "Vi skal have forbruget ned og livskvaliteten op" Næste artikel Dansk spilindustri: Nu skal vi lave store virksomheder Dansk spilindustri: Nu skal vi lave store virksomheder

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

LEDELSE Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

POLITIK OG VELFÆRD Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

POLITIK OG VELFÆRD Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.