Det, vi har tal for, taler vi om, og derfor skal politikere langt grundigere overveje, hvilke mål og statistikker, de lægger til grund for at vurdere deres politiske beslutninger. Lige nu er det alt for ofte de økonomiske indikatorer og ikke mindst ændringerne i bruttonationalproduktet (BNP), der dominerer debatten om samfundets udvikling.

Det mener Alternativet, som i et forsøg på at gøre op med dette BNP-hysteri nu foreslår at indføre et nyt nationalregnskab med 18 forskellige indikatorer, der samlet set kan give et mere nuanceret billede af, hvordan det går i Danmark.

“Med de her mål kan vi have en meget mere nuanceret diskussion af, om vi bevæger os i en bæredygtig retning eller ej. Vi er optaget af at sikre, at den økonomiske udvikling ikke spænder ben for den sociale og den grønne dagsorden,” siger politisk leder Uffe Elbæk i et interview med Mandag Morgen.

Alternativet har siden formuleringen af dets partiprogram i 2014 talt om tre bundlinjer – en økonomisk, en social og en grøn – men først nu har partiet efter mere end et års analysearbejde fundet de specifikke indikatorer, der uddyber, hvordan de tre bundlinjer skal måles og opgøres. Det arbejde bliver præsenteret i dag i en 71 sider lang rapport på partiets sommergruppemøde.

Helt præcist foreslår partiet at indføre to hovedindikatorer og fire underindikatorer for hver af de tre bundlinjer. Den sociale bundlinje skal derfor hovedsageligt opgøres ud fra udviklingen i befolkningens livstilfredshed og tilfredshed med sociale fællesskaber, den økonomiske ud fra opgørelser af lighed og meningsfuld beskæftigelse, og den grønne ud fra mængden af biodiversitet i naturen og udledningen af drivhusgasser. Og det skal gøres på en måde, så man kan aflæse det på grafer i ét samlet kurvediagram. Se figur 1.

Mest kontroversielt er det formentligt, at partiet helt har fjernet BNP og økonomisk vækst som indikator i det alternative nationalregnskab. Men det er der en god grund til, siger Uffe Elbæk.

“BNP bliver brugt som indikator for, om det er godt eller ej for samfundet, når tallet går op eller ned. Men udviklingen i BNP afspejler ikke, om det går fremad med at skabe et bæredygtigt samfund, hvor vi skal have forbruget bragt ned og livskvaliteten skruet op. Det er det, der er det afgørende,” siger han.

Ikke alt, der kan tælles, tæller

Alternativets forsøg på at skabe debat om de tal og statistikker, der bliver brugt til at måle samfundsudviklingen med, møder umiddelbar sympati hos en række økonomer og statistikere. Men de er kritiske over for en række elementer i forslaget og påpeger eksempelvis, at manglerne ved BNP allerede er bredt anerkendt i fagkredse.

“Blandt fagøkonomer er der bred enighed om, at BNP i bedste fald er et mål for markedsmæssig økonomisk aktivitet. Så det kommer ikke som et chok hos økonomer, hvis man kritiserer BNP for ikke at være en god indikator for velfærd eller samfundets tilstand i det hele taget,” siger professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Lars Dalgaard, der er en del af formandskabet for Det Økonomiske Råd.

Begrænsningerne ved BNP er bl.a., forklarer den økonomiske vismand, at det vokser, hvis man trækker forskellige ressourcer ud af naturen, ligesom forskellige former for kriminalitet mekanisk set øger BNP, og endelig fortæller BNP ikke noget om fordeling af goderne.

“Så det er klart, at det ikke smart at bruge BNP direkte som et udtryk for den socioøkonomiske tilstand i samfundet, for så evaluerer man med det forkerte mål,” siger han.

Men når det så alligevel sker, at BNP i den offentlige debat bliver brugt til de beskrivelser, så er det fordi, at der på tværs af lande sædvanligvis er en nær sammenhæng mellem størrelsen af BNP pr. indbygger og så en masse forskellige indikatorer, man normalt forbinder med udvikling, siger han og uddyber:

“Levetiden er sædvanligvis længere i rigere lande, man har højere uddannelsesniveau, mere lighed mellem kønnene og en hel masse andet. Så det er nok en del af årsagen til, hvorfor BNP pr. indbygger nogle gange bliver brugt i den offentlige debat som en genvej til at beskrive velfærd og samfundsmæssig udvikling,” siger Carl-Johan Lars Dalgaard.

Han peger på, at øvelsen med at erstatte én indikator med hele 18 andre meget godt illustrerer den udfordring, økonomer har stået overfor i årevis.

”Det er bare ikke rigtigt lykkedes for os at komme op med et magisk mål, der sammenfatter alt, hvad der giver livet værdi. Og det er jo nok også umuligt. Så i sidste ende er det op til politikerne, hvilke målsætninger de sætter sig for, og så er det til debat, hvilke indikatorer der er de bedste til at måle det på,” siger den økonomiske vismand og hilser debatten velkommen.

“Det er altid sundt at have den her debat om, hvad det er, man skal måle samfundsudviklingen på og styre efter. Men når alt er sagt, så kommer det hele ned til, at det som bekendt ikke er alt, der kan tælles, der tæller. Ligesom det ikke er alt, der tæller, der bliver talt. Derfor er det i sidste ende politikerne, der skal komme ud af busken og sige, hvad det er, de gerne vil vurderes på,” siger Carl-Johan Lars Dalgaard.

Forslag er ikke vidtgående nok

Danmarks første professor i økologisk økonomi, Inge Røpke, der er ansat på Aalborg Universitet, har en lang række kritikpunkter af Alternativets forslag, som hun dog grundlæggende har sympati for.

“Jeg synes, det er vigtigt at styre efter noget andet end BNP og vækst, og derfor er jeg grundlæggende sympatisk indstillet over for forslaget. Jeg er enig i, at det, man måler på, også er det, man holder øje med, og derfor er det meget vigtigt at finde nogle andre ting at måle på end BNP, fordi det ansporer til at øge væksten,” siger hun og uddyber:

“Økonomisk vækst er blevet et formål i sig selv, og det har trumfet de virkelig vigtige formål for samfundet, f.eks. at vi holder os inde for de planetære grænser – altså at vi ikke ødelægger kloden, og at vi overlever på lang sigt,” siger hun.

Forskere har defineret i alt ni planetære grænser for, hvor meget mennesker maksimalt bør påvirke naturen. Hvis de overskrides, vil det medføre en øget risiko for uoprettelige konsekvenser for menneskers livsbetingelser på kloden.

Men netop derfor synes hun også, at det er et problem, at Alternativet ikke prioriterer de tre bundlinjer i forhold til hinanden, fordi den økonomiske og den sociale bundlinje først for alvor giver mening at prioritere, når der er styr på den miljømæssige.

”Jeg synes, at forslaget har mange positive elementer, f.eks. at det lægger op til at vurdere den grønne bundlinje både på produktions- og forbrugssiden. Der hersker i dag en tendens til, at vi kun ser på produktionssiden, og derfor kan Danmark tit pudse glorien, selv om vi er den store klimaskurk på forbrugssiden,” siger Inge Røpke.

”Det er alt sammen glimrende, så min kritik går mere på, om de så også har været gode nok til at finde de bedste indikatorer til at belyse udviklingen, og om de kender den nyeste forskning, og det gør de altså ikke helt,” siger Inge Røpke.

Et andet eksempel er brugen af subjektive indikatorer, som Alternativer foreslår, at man anvender til at måle f.eks. livstilfredshed og fællesskab. Den slags ’hvad-synes-du-selv-indikatorer’ er noget hun og mange andre forskere er skeptiske overfor, påpeger Røpke.

Offer for neoliberalismen

Både den økonomiske vismand og professoren i økologisk økonomi peger på, at det ikke nødvendigvis er en særlig god indikator for samfundets økonomiske tilstand, at der er balance på de offentlige budgetter, som Alternativet har udnævnt til en af de centrale indikatorer for den økonomiske bundlinje.

Mens vismanden nøjes med at konstatere, at det ”ikke er oplagt, at det er bedst for samfundet, at man under alle forhold tilstræber, at der skal være budgetbalance,” så retter Inge Røpke en mere fundamental kritik af Alternativet på det punkt.

”Jeg havde egentlig forventet et mere dybtgående opgør med Finansministeriets udbudsmodeller her, og derfor overrasker det mig, at de fastholder ideen om et balanceret budget,” siger Inge Røpke, der ligefrem mener, at Alternativet dermed selv er blevet offer for den neoliberale økonomiske tænkning, partiet forsøger at gøre op med.

”Gennem de sidste 30-40 år har den neoliberale økonomiske retorik været så stærk, at det kan ligne en selvfølge, at det offentlige skal have et balanceret budget ligesom i en husholdning. Men det offentlige er ikke en husholdning. Det offentlige kan sagtens have underskud. Og det er ikke så smart, at de selv er faldet i den fælde,” siger Inge Røpke.

Alternativet mener, at det er en misforståelse af indikatoren, fordi det er på lang sigt, at der skal være balance på de offentlige budgetter, i modsætning til i dag, hvor det er fra år til år.

"Indikatoren flytter altså netop fokus fra en kortsigtet balance til en holistisk og langsigtet balance," siger Uffe Elbæk.

BNP på vej ud?

På spørgsmålet om, hvorvidt BNP vil bestå, er svarene fra eksperterne lidt mere delte. Ole Gravgård Pedersen, chefkonsulent i afdelingen for Nationalregnskab i Danmarks Statistik, tror ikke på, at BNP bliver opgivet lige med det første.

”Der er ingen tvivl om, at BNP er det mest anvendte mål for udviklingen i dag, og det tror jeg hænger sammen med, at de fleste politikere og økonomer stadig ser økonomisk vækst som den væsentligste forudsætning for nutidig og fremtidig velfærd i Danmark. Men det er jo så det, Alternativet stiller spørgsmål ved,” siger Ole Gravgård Pedersen.

“Jeg tror ikke, at BNP bliver droppet som økonomisk indikator. Men det med at erkende, at BNP ikke kan stå alene, og at der er andet end økonomisk vækst, der er vigtigt, er sådan set en proces, der er i fuld gang,” siger han og peger på, at FN f.eks. for nylig har udviklet 230 forskellige indikatorer til måling af medlemslandenes opfyldelse af de 17 verdensmål, og at Danmarks Statistik netop har udviklet et grønt nationalregnskab.

Det grønne nationalregnskab opgør bl.a. konsekvenserne for miljø og klima af den økonomiske aktivitet i Danmark. Det blev igangsat af et politisk flertal under Thorning-regeringen i 2014, men det er i øjeblikket usikkert, om arbejdet vil fortsætte.

Mens Inge Røpke godt kan se et fremtidigt BNP-exit for sig, er Carl-Johan Lars Dalgaard mere skeptisk.

”Jeg tror, at det er urealistisk, at BNP slet ikke vil spille en rolle fremover, for der er trods alt også elementer af BNP, som folk kerer sig om. Indikatoren har det med at gå op sammen med øget beskæftigelse eller når levestandarden forbedres,” siger vismanden og tilføjer så efter en pause:

”Men det kan godt være, at vi vil se en bevægelse i retning af, at flere indikatorer udover de rent økonomiske vil komme til at spille en større rolle. Det kan jeg godt se passer meget fint med tidsånden,” siger han.

LÆS OGSÅ: "Vi skal have forbruget ned og livskvaliteten op"