Alternativt nationalregnskab skal stoppe BNP-hysteri

Alternativet vil have et opgør med BNP, som det dominerende mål for samfundets udvikling, og foreslår i stedet 18 forskellige tal, der dækker både den grønne, den sociale og den økonomiske bundlinje. Eksperter er kritiske, men hilser debatten velkommen.

Det, vi har tal for, taler vi om, og derfor skal politikere langt grundigere overveje, hvilke mål og statistikker, de lægger til grund for at vurdere deres politiske beslutninger. Lige nu er det alt for ofte de økonomiske indikatorer og ikke mindst ændringerne i bruttonationalproduktet (BNP), der dominerer debatten om samfundets udvikling.

Det mener Alternativet, som i et forsøg på at gøre op med dette BNP-hysteri nu foreslår at indføre et nyt nationalregnskab med 18 forskellige indikatorer, der samlet set kan give et mere nuanceret billede af, hvordan det går i Danmark.

“Med de her mål kan vi have en meget mere nuanceret diskussion af, om vi bevæger os i en bæredygtig retning eller ej. Vi er optaget af at sikre, at den økonomiske udvikling ikke spænder ben for den sociale og den grønne dagsorden,” siger politisk leder Uffe Elbæk i et interview med Mandag Morgen.

Alternativet har siden formuleringen af dets partiprogram i 2014 talt om tre bundlinjer – en økonomisk, en social og en grøn – men først nu har partiet efter mere end et års analysearbejde fundet de specifikke indikatorer, der uddyber, hvordan de tre bundlinjer skal måles og opgøres. Det arbejde bliver præsenteret i dag i en 71 sider lang rapport på partiets sommergruppemøde.

Alternativets BNP

Figur 1 | Forstør   Luk

Det går ikke særligt godt, når man måler på de seks hovedindikatorer, som Alternativet mener er de vigtigste til at vurdere samfundsudviklingen på hhv. den økonomiske, sociale og miljømæssige bundlinje.

Note1 — Nødvendig reduktion i drivhusgasudledning er målet om 55 pct. drivhusgasreduktion i 2025 i forhold til 1990-niveau og 40 pct. i 2020.
Note2 — Som mål for biodiversitet bruges her som foreløbig indikator Danmarks Naturfredningsforening og WWF’s Biodiversitetsbarometer, der er indekseret til 2012 grundet manglende mål for tidligere år.
Note3 — Målet for livstilfredshed (World Happiness Report) er pga. manglende sammenlignelige historiske data indekseret til 2006.
Note4 — Da Danmarks Statistiks måling af tilfredshed med sociale relationer er et helt nyt mål, bruges European Social Surveys mål for andel af befolkningen med høj social interaktion som mål for kvaliteten af fællesskaber.
Note5 — Lighed måles ved S80/S20-raten, der opgør gennemsnitsindkomsten for hhv. de 20 pct. af befolkningen, der tjener mest, og de 20 pct., der tjener mindst.
Note6 — Endelig bruges Danmarks Statistiks opgørelse af antal beskæftigede som foreløbigt mål for meningsfuldt beskæftigede.
Kilde — Alternativet.

Helt præcist foreslår partiet at indføre to hovedindikatorer og fire underindikatorer for hver af de tre bundlinjer. Den sociale bundlinje skal derfor hovedsageligt opgøres ud fra udviklingen i befolkningens livstilfredshed og tilfredshed med sociale fællesskaber, den økonomiske ud fra opgørelser af lighed og meningsfuld beskæftigelse, og den grønne ud fra mængden af biodiversitet i naturen og udledningen af drivhusgasser. Og det skal gøres på en måde, så man kan aflæse det på grafer i ét samlet kurvediagram. Se figur 1.

Mest kontroversielt er det formentligt, at partiet helt har fjernet BNP og økonomisk vækst som indikator i det alternative nationalregnskab. Men det er der en god grund til, siger Uffe Elbæk.

“BNP bliver brugt som indikator for, om det er godt eller ej for samfundet, når tallet går op eller ned. Men udviklingen i BNP afspejler ikke, om det går fremad med at skabe et bæredygtigt samfund, hvor vi skal have forbruget bragt ned og livskvaliteten skruet op. Det er det, der er det afgørende,” siger han.

Ikke alt, der kan tælles, tæller

Alternativets forsøg på at skabe debat om de tal og statistikker, der bliver brugt til at måle samfundsudviklingen med, møder umiddelbar sympati hos en række økonomer og statistikere. Men de er kritiske over for en række elementer i forslaget og påpeger eksempelvis, at manglerne ved BNP allerede er bredt anerkendt i fagkredse.

“Blandt fagøkonomer er der bred enighed om, at BNP i bedste fald er et mål for markedsmæssig økonomisk aktivitet. Så det kommer ikke som et chok hos økonomer, hvis man kritiserer BNP for ikke at være en god indikator for velfærd eller samfundets tilstand i det hele taget,” siger professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Lars Dalgaard, der er en del af formandskabet for Det Økonomiske Råd.

Begrænsningerne ved BNP er bl.a., forklarer den økonomiske vismand, at det vokser, hvis man trækker forskellige ressourcer ud af naturen, ligesom forskellige former for kriminalitet mekanisk set øger BNP, og endelig fortæller BNP ikke noget om fordeling af goderne.

“Så det er klart, at det ikke smart at bruge BNP direkte som et udtryk for den socioøkonomiske tilstand i samfundet, for så evaluerer man med det forkerte mål,” siger han.

Men når det så alligevel sker, at BNP i den offentlige debat bliver brugt til de beskrivelser, så er det fordi, at der på tværs af lande sædvanligvis er en nær sammenhæng mellem størrelsen af BNP pr. indbygger og så en masse forskellige indikatorer, man normalt forbinder med udvikling, siger han og uddyber:

“Levetiden er sædvanligvis længere i rigere lande, man har højere uddannelsesniveau, mere lighed mellem kønnene og en hel masse andet. Så det er nok en del af årsagen til, hvorfor BNP pr. indbygger nogle gange bliver brugt i den offentlige debat som en genvej til at beskrive velfærd og samfundsmæssig udvikling,” siger Carl-Johan Lars Dalgaard.

Han peger på, at øvelsen med at erstatte én indikator med hele 18 andre meget godt illustrerer den udfordring, økonomer har stået overfor i årevis.

”Det er bare ikke rigtigt lykkedes for os at komme op med et magisk mål, der sammenfatter alt, hvad der giver livet værdi. Og det er jo nok også umuligt. Så i sidste ende er det op til politikerne, hvilke målsætninger de sætter sig for, og så er det til debat, hvilke indikatorer der er de bedste til at måle det på,” siger den økonomiske vismand og hilser debatten velkommen.

“Det er altid sundt at have den her debat om, hvad det er, man skal måle samfundsudviklingen på og styre efter. Men når alt er sagt, så kommer det hele ned til, at det som bekendt ikke er alt, der kan tælles, der tæller. Ligesom det ikke er alt, der tæller, der bliver talt. Derfor er det i sidste ende politikerne, der skal komme ud af busken og sige, hvad det er, de gerne vil vurderes på,” siger Carl-Johan Lars Dalgaard.

Forslag er ikke vidtgående nok

Danmarks første professor i økologisk økonomi, Inge Røpke, der er ansat på Aalborg Universitet, har en lang række kritikpunkter af Alternativets forslag, som hun dog grundlæggende har sympati for.

“Jeg synes, det er vigtigt at styre efter noget andet end BNP og vækst, og derfor er jeg grundlæggende sympatisk indstillet over for forslaget. Jeg er enig i, at det, man måler på, også er det, man holder øje med, og derfor er det meget vigtigt at finde nogle andre ting at måle på end BNP, fordi det ansporer til at øge væksten,” siger hun og uddyber:

“Økonomisk vækst er blevet et formål i sig selv, og det har trumfet de virkelig vigtige formål for samfundet, f.eks. at vi holder os inde for de planetære grænser – altså at vi ikke ødelægger kloden, og at vi overlever på lang sigt,” siger hun.

Forskere har defineret i alt ni planetære grænser for, hvor meget mennesker maksimalt bør påvirke naturen. Hvis de overskrides, vil det medføre en øget risiko for uoprettelige konsekvenser for menneskers livsbetingelser på kloden.

Men netop derfor synes hun også, at det er et problem, at Alternativet ikke prioriterer de tre bundlinjer i forhold til hinanden, fordi den økonomiske og den sociale bundlinje først for alvor giver mening at prioritere, når der er styr på den miljømæssige.

”Jeg synes, at forslaget har mange positive elementer, f.eks. at det lægger op til at vurdere den grønne bundlinje både på produktions- og forbrugssiden. Der hersker i dag en tendens til, at vi kun ser på produktionssiden, og derfor kan Danmark tit pudse glorien, selv om vi er den store klimaskurk på forbrugssiden,” siger Inge Røpke.

”Det er alt sammen glimrende, så min kritik går mere på, om de så også har været gode nok til at finde de bedste indikatorer til at belyse udviklingen, og om de kender den nyeste forskning, og det gør de altså ikke helt,” siger Inge Røpke.

Et andet eksempel er brugen af subjektive indikatorer, som Alternativer foreslår, at man anvender til at måle f.eks. livstilfredshed og fællesskab. Den slags ’hvad-synes-du-selv-indikatorer’ er noget hun og mange andre forskere er skeptiske overfor, påpeger Røpke.

Offer for neoliberalismen

Både den økonomiske vismand og professoren i økologisk økonomi peger på, at det ikke nødvendigvis er en særlig god indikator for samfundets økonomiske tilstand, at der er balance på de offentlige budgetter, som Alternativet har udnævnt til en af de centrale indikatorer for den økonomiske bundlinje.

Mens vismanden nøjes med at konstatere, at det ”ikke er oplagt, at det er bedst for samfundet, at man under alle forhold tilstræber, at der skal være budgetbalance,” så retter Inge Røpke en mere fundamental kritik af Alternativet på det punkt.

”Jeg havde egentlig forventet et mere dybtgående opgør med Finansministeriets udbudsmodeller her, og derfor overrasker det mig, at de fastholder ideen om et balanceret budget,” siger Inge Røpke, der ligefrem mener, at Alternativet dermed selv er blevet offer for den neoliberale økonomiske tænkning, partiet forsøger at gøre op med.

”Gennem de sidste 30-40 år har den neoliberale økonomiske retorik været så stærk, at det kan ligne en selvfølge, at det offentlige skal have et balanceret budget ligesom i en husholdning. Men det offentlige er ikke en husholdning. Det offentlige kan sagtens have underskud. Og det er ikke så smart, at de selv er faldet i den fælde,” siger Inge Røpke.

Alternativet mener, at det er en misforståelse af indikatoren, fordi det er på lang sigt, at der skal være balance på de offentlige budgetter, i modsætning til i dag, hvor det er fra år til år.

"Indikatoren flytter altså netop fokus fra en kortsigtet balance til en holistisk og langsigtet balance," siger Uffe Elbæk.

BNP på vej ud?

På spørgsmålet om, hvorvidt BNP vil bestå, er svarene fra eksperterne lidt mere delte. Ole Gravgård Pedersen, chefkonsulent i afdelingen for Nationalregnskab i Danmarks Statistik, tror ikke på, at BNP bliver opgivet lige med det første.

”Der er ingen tvivl om, at BNP er det mest anvendte mål for udviklingen i dag, og det tror jeg hænger sammen med, at de fleste politikere og økonomer stadig ser økonomisk vækst som den væsentligste forudsætning for nutidig og fremtidig velfærd i Danmark. Men det er jo så det, Alternativet stiller spørgsmål ved,” siger Ole Gravgård Pedersen.

“Jeg tror ikke, at BNP bliver droppet som økonomisk indikator. Men det med at erkende, at BNP ikke kan stå alene, og at der er andet end økonomisk vækst, der er vigtigt, er sådan set en proces, der er i fuld gang,” siger han og peger på, at FN f.eks. for nylig har udviklet 230 forskellige indikatorer til måling af medlemslandenes opfyldelse af de 17 verdensmål, og at Danmarks Statistik netop har udviklet et grønt nationalregnskab.

Det grønne nationalregnskab opgør bl.a. konsekvenserne for miljø og klima af den økonomiske aktivitet i Danmark. Det blev igangsat af et politisk flertal under Thorning-regeringen i 2014, men det er i øjeblikket usikkert, om arbejdet vil fortsætte.

Mens Inge Røpke godt kan se et fremtidigt BNP-exit for sig, er Carl-Johan Lars Dalgaard mere skeptisk.

”Jeg tror, at det er urealistisk, at BNP slet ikke vil spille en rolle fremover, for der er trods alt også elementer af BNP, som folk kerer sig om. Indikatoren har det med at gå op sammen med øget beskæftigelse eller når levestandarden forbedres,” siger vismanden og tilføjer så efter en pause:

”Men det kan godt være, at vi vil se en bevægelse i retning af, at flere indikatorer udover de rent økonomiske vil komme til at spille en større rolle. Det kan jeg godt se passer meget fint med tidsånden,” siger han.

LÆS OGSÅ: "Vi skal have forbruget ned og livskvaliteten op"

Forrige artikel "Vi skal have forbruget ned og livskvaliteten op" Næste artikel Dansk spilindustri: Nu skal vi lave store virksomheder Dansk spilindustri: Nu skal vi lave store virksomheder

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.