Altinget og Mandag Morgen henter ny kommerciel direktør

Foto: Arthur Cammelbeeck

Alrow Media får ny kommerciel direktør i Danmark. Det bliver 41-årige Michael Thomsen, som får ansvaret for at samle selskabets fire kommercielle delinger under en og samme hat. Det gælder marketing, abonnements- og annoncesalg til Altingets 28 nichemedier og Mandag Morgen samt salg af netværk, uddannelse og events. De kommercielle afdelinger i Danmark omfatter godt 40 medarbejdere.

Michael Thomsen kommer fra en stilling som Head of B2C hos Seas-NVE Strømmen og Energi. Før energisektoren havde han i en årrække ledende stillinger i telesektoren og før da roller i den finansielle sektor.

Alrow Medias administrerende direktør, Christoph Nørgaard, siger om ansættelsen af Michael Thomsen:

”Vi har de seneste år haft en markant vækst, som skal fortsætte og udbygges. Vi udvider løbende kerneforretningen med nye medier, videns-produkter og investeringer i ny teknologi. Derfor er der behov for at styrke vores strategiske salgsarbejde og udvikle den samlede kunderejse,” siger Christoph Nørgaard og fortsætter:

”Michael er en kommerciel profil med en utrolig stærk erfaring, og han besidder den perfekte værktøjskasse til at opfylde vores mange ambitioner for vækst og udvikling. Han er en vellidt leder og har stor ledererfaring fra konkurrencetunge industrier, som han kan bruge hos os.”

Michael Thomsen ser frem til et spændende brancheskifte:

”Jeg ser frem til at blive en del af mediebranchen og er enormt motiveret af den opgave, der venter. Jeg glæder mig til - sammen med teamet - at få styrket den samlede kunderejse og ikke mindst bygge videre på det digitale fundament,” siger Michael Thomsen og fortsætter:

”Der ligger et stort potentiale i at udfolde vores indhold og indsigter bredere, end vi gør i dag. Det er samtidig en stor personlig motivation for mig at blive en del af et neutralt medie- og indholdshus med produkter af høj kvalitet og bidrage til at understøtte Alrow Medias fortsatte vækst.”

Med ansættelsen af Michael Thomsen som kommerciel direktør for aktiviteterne i Danmark får Alrow Media nu en ensartet organisationsmodel for selskabets aktiviteter i Danmark, Sverige og Norge.

For yderligere information kontakt Alrow Medias administrerende direktør Media Christoph Nørgaard [email protected]

Omtalte personer

Christoph Nørgaard

Adm. direktør, Alrow Media
M.sc. i international business (Aarhus Uni.)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu