Amerikanske byer redder klimaet på trods af Trump

Selv om valget af Donald Trump som USA’s præsident er et tilbageslag i den globale klimakamp, vil amerikanske byer fortsætte med bl.a. at nedbringe CO2-udslippet. Verdens byer er nøglen til implementering af sidste års klimaaftale fra Paris, som der i disse dage forhandles videre om i Marrakesh. Den nye Cities100-rapport viser, hvordan de gør det.

I Oakland i Californien vil man gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen. Byen er derfor – som en af de første i verden – begyndt at opgøre sit CO2-udslip ud fra borgernes forbrug. Når en ’oaklander’ eksempelvis køber en fladskærm, vil klimaudslippet blive medregnet i byens CO2-regnskab, selv om delene er produceret i Kina og tv’et samlet i Sydkorea, og det gør byen i stand til at sætte ind der, hvor klimagevinsterne er størst.

Oakland er blot en af mange amerikanske byer, der går forrest i den globale klimakamp. Det fremgår af rapporten Cities100, som Sustainia, C40 og Realdania står bag (Læs rapporten her). Rapporten udkommer i dag med 100 konkrete eksempler på, hvordan byer verden over adresserer klimaforandringerne.

Det er en klar tendens, at amerikanske byer går forrest i klimakampen, og det vil fortsætte uanset navnet på præsidenten. Faktisk har de fire største amerikanske byer allerede forpligtet sig til at reducere deres CO2-udslip med 80 pct. i 2050, og det er inklusive oliehovedstaden Houston.

Dog skal det slås fast, at Donald Trump med al sandsynlighed vil forsøge at dæmpe på klimaindsatsen, både i USA og internationalt. Det vil betyde, at mange af de fremskridt, som præsident Obama møjsommeligt har fået stablet på benene gennem de seneste otte år, formentlig vil blive rullet tilbage, og de internationale klimaforhandlinger vil lide under amerikanernes manglende engagement.

Men det amerikanske demokrati er heldigvis bygget sådan op, at præsidentens magt langtfra er uindskrænket, og selv om republikanerne også har kontrol over Senatet og Repræsentanternes hus, betyder det ikke, at der vil være komplet stilstand de næste fire år. Amerikanske byer og delstater er allerede i gang med at omstille sig til en grønnere og mere klimavenlig fremtid.

Sorte Trump kan ikke stoppe grøn omstilling

Skiftet til en grønnere økonomi med færre fossile brændsler har i de senere år fået så meget vind i sejlene, at det ikke længere giver økonomisk mening at gå tilbage til eksempelvis at bruge mere kul, som Trump har gjort sig til talsmand for. Den hurtige teknologiske udvikling inden for sol og vind betyder ifølge investeringsbanken Lazard, at selv når subsidier fratrækkes, er vedvarende energi oftest på niveau med eller ligefrem billigere end fossile brændsler i USA. Samtidig vil prisudviklingen til fordel for sol og vind kun blive bedre, i takt med at mere vind bliver en del af systemet, skriver Bloomberg. Så når Trump siger, at han vil skabe flere arbejdspladser i kulindustrien, ser businesscasen simpelthen tynd ud.

Kort sagt har byerne ikke behov for handling fra det føderale niveau. Borgmesteren i Portland i staten Oregon formulerede det således i sin reaktion på valgresultatet i mediet Citiscope:

”Vi har sat pris på de tiltag, som Obama-administrationen har gennemført, såsom Clean Power Plan (Obamas ambitiøse grønne energiplan, red.). Men sandheden er den, at det er i byerne, at det meste af innovationen og kampen mod klimaforandringer foregår – både i USA og i resten af verden.”

Et godt eksempel på, at byerne rykker med høj fart, er New Yorks OneNYC-plan, der med 199 initiativer adresserer alt fra affaldshåndtering og transport til klimatilpasning og social retfærdighed. Planen blev fremhævet i Cities100-rapporten i 2015, og siden da har bystyret søsat mere end 1.000 projekter, der skal gøre bygninger mere energieffektive; der er kommet 1.600 kilometer cykelsti, og der er blevet tilføjet 2.000 elektriske biler til byens flåde af køretøjer, ifølge bystyret i New York City.

Byer skal gøre Paris-aftalen til virkelighed

Klimaforhandlingerne ved COP22-konferencen i Marrakesh i disse dage har et centralt ord: implementering. Efter sidste års succes ved COP21 i Paris med at få en overordnet aftale på plads handler det nu om at gå fra ord til handling, og her spiller verdens byer i stigende grad en afgørende rolle.

FN’s særlige repræsentant for byer og klimaforandringer, Michael Bloomberg, har tidligere påvist, at byer kan levere op til to tredjedele af den samlede effekt af nationalstaternes CO2-reduktioner. I dag ser vi da også allerede, at medlemmerne af det globale bynetværk C40, der består af 85 af verdens førende storbyer, herunder København, tilsammen har forpligtet sig til at reducere med 1 gigaton CO2 frem mod 2020. Det svarer til at fjerne alle køretøjer fra vejene i USA i et år.

Hvis klimakrisen skal løses, kan staterne ikke stå alene, hvilket blev gjort meget tydeligt ved COP21 i Paris, hvor mere end 1.000 borgmestre fra hele verden var til stede. I år i Marrakesh vil byerne blive skrevet ind i implementeringsplanen, så der skabes et mere helstøbt billede af alle de mange kræfter, der lige nu rykker på samme tid.

Det momentum, som lande og byer sammen med virksomheder og civilsamfund fra hele verden har bygget op over de seneste år, kan én mand ikke stoppe. Heller ikke selv om han sidder i det mest magtfulde embede på jorden. Derfor er den gode nyhed, at COP22 bliver endnu et skridt på vejen ud af klimakrisen, og det bliver med byerne i førersædet.

 

Forrige artikel Stress til eftertanke Næste artikel Verdensmål og planetariske grænser
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.