Amerikanske byer redder klimaet på trods af Trump

Selv om valget af Donald Trump som USA’s præsident er et tilbageslag i den globale klimakamp, vil amerikanske byer fortsætte med bl.a. at nedbringe CO2-udslippet. Verdens byer er nøglen til implementering af sidste års klimaaftale fra Paris, som der i disse dage forhandles videre om i Marrakesh. Den nye Cities100-rapport viser, hvordan de gør det.

I Oakland i Californien vil man gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen. Byen er derfor – som en af de første i verden – begyndt at opgøre sit CO2-udslip ud fra borgernes forbrug. Når en ’oaklander’ eksempelvis køber en fladskærm, vil klimaudslippet blive medregnet i byens CO2-regnskab, selv om delene er produceret i Kina og tv’et samlet i Sydkorea, og det gør byen i stand til at sætte ind der, hvor klimagevinsterne er størst.

Oakland er blot en af mange amerikanske byer, der går forrest i den globale klimakamp. Det fremgår af rapporten Cities100, som Sustainia, C40 og Realdania står bag (Læs rapporten her). Rapporten udkommer i dag med 100 konkrete eksempler på, hvordan byer verden over adresserer klimaforandringerne.

Det er en klar tendens, at amerikanske byer går forrest i klimakampen, og det vil fortsætte uanset navnet på præsidenten. Faktisk har de fire største amerikanske byer allerede forpligtet sig til at reducere deres CO2-udslip med 80 pct. i 2050, og det er inklusive oliehovedstaden Houston.

Dog skal det slås fast, at Donald Trump med al sandsynlighed vil forsøge at dæmpe på klimaindsatsen, både i USA og internationalt. Det vil betyde, at mange af de fremskridt, som præsident Obama møjsommeligt har fået stablet på benene gennem de seneste otte år, formentlig vil blive rullet tilbage, og de internationale klimaforhandlinger vil lide under amerikanernes manglende engagement.

Men det amerikanske demokrati er heldigvis bygget sådan op, at præsidentens magt langtfra er uindskrænket, og selv om republikanerne også har kontrol over Senatet og Repræsentanternes hus, betyder det ikke, at der vil være komplet stilstand de næste fire år. Amerikanske byer og delstater er allerede i gang med at omstille sig til en grønnere og mere klimavenlig fremtid.

Sorte Trump kan ikke stoppe grøn omstilling

Skiftet til en grønnere økonomi med færre fossile brændsler har i de senere år fået så meget vind i sejlene, at det ikke længere giver økonomisk mening at gå tilbage til eksempelvis at bruge mere kul, som Trump har gjort sig til talsmand for. Den hurtige teknologiske udvikling inden for sol og vind betyder ifølge investeringsbanken Lazard, at selv når subsidier fratrækkes, er vedvarende energi oftest på niveau med eller ligefrem billigere end fossile brændsler i USA. Samtidig vil prisudviklingen til fordel for sol og vind kun blive bedre, i takt med at mere vind bliver en del af systemet, skriver Bloomberg. Så når Trump siger, at han vil skabe flere arbejdspladser i kulindustrien, ser businesscasen simpelthen tynd ud.

Kort sagt har byerne ikke behov for handling fra det føderale niveau. Borgmesteren i Portland i staten Oregon formulerede det således i sin reaktion på valgresultatet i mediet Citiscope:

”Vi har sat pris på de tiltag, som Obama-administrationen har gennemført, såsom Clean Power Plan (Obamas ambitiøse grønne energiplan, red.). Men sandheden er den, at det er i byerne, at det meste af innovationen og kampen mod klimaforandringer foregår – både i USA og i resten af verden.”

Et godt eksempel på, at byerne rykker med høj fart, er New Yorks OneNYC-plan, der med 199 initiativer adresserer alt fra affaldshåndtering og transport til klimatilpasning og social retfærdighed. Planen blev fremhævet i Cities100-rapporten i 2015, og siden da har bystyret søsat mere end 1.000 projekter, der skal gøre bygninger mere energieffektive; der er kommet 1.600 kilometer cykelsti, og der er blevet tilføjet 2.000 elektriske biler til byens flåde af køretøjer, ifølge bystyret i New York City.

Byer skal gøre Paris-aftalen til virkelighed

Klimaforhandlingerne ved COP22-konferencen i Marrakesh i disse dage har et centralt ord: implementering. Efter sidste års succes ved COP21 i Paris med at få en overordnet aftale på plads handler det nu om at gå fra ord til handling, og her spiller verdens byer i stigende grad en afgørende rolle.

FN’s særlige repræsentant for byer og klimaforandringer, Michael Bloomberg, har tidligere påvist, at byer kan levere op til to tredjedele af den samlede effekt af nationalstaternes CO2-reduktioner. I dag ser vi da også allerede, at medlemmerne af det globale bynetværk C40, der består af 85 af verdens førende storbyer, herunder København, tilsammen har forpligtet sig til at reducere med 1 gigaton CO2 frem mod 2020. Det svarer til at fjerne alle køretøjer fra vejene i USA i et år.

Hvis klimakrisen skal løses, kan staterne ikke stå alene, hvilket blev gjort meget tydeligt ved COP21 i Paris, hvor mere end 1.000 borgmestre fra hele verden var til stede. I år i Marrakesh vil byerne blive skrevet ind i implementeringsplanen, så der skabes et mere helstøbt billede af alle de mange kræfter, der lige nu rykker på samme tid.

Det momentum, som lande og byer sammen med virksomheder og civilsamfund fra hele verden har bygget op over de seneste år, kan én mand ikke stoppe. Heller ikke selv om han sidder i det mest magtfulde embede på jorden. Derfor er den gode nyhed, at COP22 bliver endnu et skridt på vejen ud af klimakrisen, og det bliver med byerne i førersædet.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu