Statens salg af sine Tele Danmark-aktier er den mest vidtgående privatisering af et tid-ligere statsteleselskab, som hidtil er gennemført i Europa. Staten har undladt at sikre sig veto-ret over for videresalg til uønskede ejere efter tre år og opsplitning og frasalg af sel-skabet efter fem år. Staten har heller ikke sikret, at der sidder mindst ét dansk medlem i selskabets bestyrelse. Som hovedaktionær får Ameritech derfor langt større råderet over selskabet end nye aktionærer i andre europæiske privatiserede teleselskaber. Hér har myndighederne næsten altid sikret sig en “golden share” - d.v.s. én enkelt aktie med sær-lige rettigheder, som giver vetoret ved væsentlige ændringer i eksempelvis ejer-forhold. Baggrunden for, at Ameritech nu får lov til at sætte sig massivt på Tele Dan-mark uden en statslig vetoret, er, at det forøger statens provenu. Med en statslig “spæn-detrøje” havde Ameritech ikke villet betale en pris 35 pct. over markedskursen. Ame-ritechs finans-ielle situation er i øvrigt særdeles anspændt, og selskabet bliver nødt til at lånefinan-siere hovedparten af den 21 milliarder kr. store investering. Det vil stille store krav til afkastet på Tele Danmark-aktierne, og det danske selskab vil blive tvunget ud i en hestekur for at leve op til kravene, viser Ugebrevets analyse.