Dobbelt så mange danske virksomheder bliver solgt til udlandet som tilsvarende svenske selskaber. Og de danske virksomheder bliver solgt markant yngre end de svenske. Men hvis de mindre og mellemstore danske virksomheder kunne hente tilstrækkelig kapital til at vokse sig store på fondsbørsen herhjemme, så ville det styrke pipelinen af fremtidige danske erhvervslokomotiver med danske arbejdspladser og vækst til følge.

Sådan lyder konklusionen på en ny analyse af gevinsterne ved at adressere barrierer for virksomheders adgang til vækstkapital. Bag analysen står et konsortium af partnere med Axcelfuture i spidsen. Analysen blev fremlagt i fredags på konferencen ’Hvordan bliver flere vækstvirksomheder børsnoteret i Danmark?’, som havde fokus på, hvordan vi ved hjælp af mere risikovillig kapital får skabt vækst blandt landets smv’er.

”Danske aktier i smv-segmentet står i dag sidst i køen, når der skal investeres. Det betyder, at en lang række vækstvirksomheder har dårligere kår i Danmark. Derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi kan få frigivet mere risikovillig kapital," siger Christian Frigast, formand for Axcelfuture og managing partner i kapitalfonden Axcel.

Et velfungerende børsmarked for små og mellemstore selskaber er et afgørende redskab, hvis vi skal skabe nye, store virksomheder herhjemme. Og så længe vi ikke har det, får erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen svært ved at indfri sine ambitioner om at skabe 32 nye virksomheder med mere end 1.000 ansatte inden 2020, sådan som han har bebudet.

”Ministerens ambitioner er gode og vigtige, men forudsætningerne for at vokse i Danmark er ikke til stede i dag. I dag slipper vi selskaberne for tidligt,” siger Claus Gregersen, direktør i Carnegie Investment Bank og formand for Børsmæglerforeningen.

Den nye Novo udebliver

Tallene taler nemlig for sig selv. I Sverige er 81 selskaber blevet børsnoteret siden 2014, mens kun fire selskaber har fundet vej til fondsbørsen i samme periode herhjemme. Og selv om flere selskaber er på vej på børsen, så er det ikke smv’erne, der nyder godt af de penge, der kan rejses på fondsbørsen.

I Danmark er fondsbørsen mest for de store. Det efterlader de små og mellemstore vækstkometer med et udækket behov for vækstkapital, når de første investeringer fra venturefonde og business angels ikke længere rækker til det næste store vækstspring. Se figur 1.

”Hvis man vælger børsvejen, så kan virksomheden vokse sig stor i dansk regi. Den kan også vokse sig stor, hvis den bliver solgt, men så er det ikke sikkert, at det sker på danske hænder og med samme gavn for dansk økonomi. Derfor er det i Danmarks interesse at have et marked, hvor selskaber kan børsnoteres tidligt,” siger Claus Gregersen fra Carnegie.

Danmark ligger ellers pænt til, når det gælder lysten til at starte nye virksomheder. Men problemet er, at selskaberne ikke vokser særlig hurtigt. En væsentlig årsag er, at hurtig vækst kræver mange penge. Især hvis kometerne udspringer af danske styrkepositioner inden for f.eks. life science, der dækker over biotek, medicinsk udstyr og medicinalindustri. Inden for de områder er der brug for massive kapitalindsprøjtninger i de tidlige faser af virksomhedernes levetid. En række af Danmarks mest succesfulde selskaber er udsprunget herfra, og næsten halvdelen af den eksisterende aktiekapital på den danske fondsbørs ligger inden for life science. Det er selskaber som Novo Nordisk, Novozymes, Chr. Hansen, Coloplast, Genmab, GN Store Nord, Lundbeck og høreapparatvirksomheden William Demant. Men trods et stærkt vækstmiljø inden for nye life science-virksomheder afspejler den danske styrkeposition sig ikke i nye børsnoterede selskaber inden for området. De nye vækstkometer bliver i stedet solgt tidligt eller børsnoteret i andre lande. Se figur 2.