Sociale iværksættere som Specialisterne, Telehandelshuset og Allehånde løser en stor samfundsmæssig opgave ved at hjælpe handicappede og andre udsatte grupper ud på arbejdsmarkedet.

Nu bliver der også, for første gang herhjemme, sat kroner og øre på de samfundsøkonomiske gevinster. 

Det sker i en ny cost-benefit-analyse af landets nok mest kendte og succesrige socialøkonomiske virksomhed, Specialisterne, der beskæftiger folk med såkaldte autismespektrum-forstyrrelser.

De mangler ofte sociale færdigheder og har et stort behov for struktur, men kan til gengæld have unikke evner til at koncentrere sig om præcist beskrevne opgaver, fordybe sig i detaljer og finde fejl. Virksomheden sælger på helt normale markedsvilkår konsulentydelser inden for bl.a. test af it-systemer og programmering. 

Den nye analyse viser, at hver af virksomhedens ansatte i snit skaber en samfundsøkonomisk gevinst på 87.000 kr. om året. Hver gang samfundet investerer 1.000 kr. i virksomheden – bl.a. i form af fleksjobydelse og løntilskud – får det 1.375 kr. igen i form af sparede udgifter til f.eks. aktivering og kontanthjælp samt via øgede skatteindtægter. 

Sammenligner man med mennesker med autisme-diagnoser, som ikke har et job, udløser ”investeringen” på 1.000 kr. en gevinst på 2.200 kr. om året. 

Direktør Steen Thygesen fra Specialisterne ser store perspektiver for de socialøkonomiske virksomheder.

”Med analysen synliggøres det, at jo flere typer af socialøkonomiske virksomheder som Specialisterne, der kan finde gode og innovative velfærdsløsninger, desto bedre er det for samfundet. Ud over at de enkelte personer med en autismespektrum-forstyrrelse kan få et bedre liv og blive økonomisk uafhængige gennem deres forankring på arbejdsmarkedet, så skabes der en stor samfundsøkonomisk gevinst ved at bringe denne hidtil uudnyttede gruppe af talenter ind på arbejdsmarkedet,” siger Steen Thygesen.

Den nye cost-benefit-analyse kommer på Velfærdens Årsdag, hvor økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen samt en række andre centrale spillere sætter fokus på, hvordan Danmark kan få mere velfærd for pengene ved at forbedre samarbejdet mellem det offentlige, private virksomheder samt frivillige og selvejende organisationer.

Og analysen kommer blot få dage efter, at regeringens udvalg om socialøkonomiske virksomheder afleverede sin rapport til Annette Vilhelmsen med en række anbefalinger til, hvordan man kan gøre det lettere og mere attraktivt at etablere, drive og udvikle socialøkonomiske virksomheder i Danmark.

Vigtigt laboratorium

Specialisterne blev oprettet for 10 år siden af Thorkil Sonne, der selv har en søn med autisme. Kunderne omfatter både det offentlige – f.eks. Københavns Kommune og Region Hovedstaden – og private firmaer som Lundbeck, ATP og TDC. Specialisterne har også etableret en ungdomsuddannelse for studerende med autisme.

Specialisterne eksisterer nu i 12 lande i Europa og Nordamerika. Derudover er den erhvervsdrivende fond, der ejer Specialisterne – Specialist People Foundation – i kontakt med personer og organisationer i over 60 lande rundt omkring i verden, som også ønsker at etablere Specialisterne i deres land. På verdensplan har virksomheden en langsigtet vision om, at en million mennesker med autismespektrum-forstyrrelser kan komme i job. 

Senest har verdens største softwareleverandør til erhvervslivet, den tyske koncern SAP, bedt Specialisterne om hjælp til at finde og kvalificere op mod 600 nye medarbejdere med autisme til programmering og test af produkterne. SAP har et mål om, at én pct. af koncernens ca. 64.000 ansatte skal være folk med autisme i 2020. 

Specialisterne har også en partnerskabsaftale med den globale it-virksomhed CAI om inden 2014 at skabe 100 job til amerikanere med autisme. Virksomheden har over 3.300 ansatte og ønsker på længere sigt, at op til 3 pct. af dens medarbejdere skal være personer med autisme.

Specialisterne er dermed et unikt eksempel på, hvordan sociale forretningsfolk kan skabe en succesrig dansk velfærds- og systemeksport. Samtidig er den et eksempel på, hvordan denne type af virksomheder er et vigtigt laboratorium for innovative velfærdsløsninger, der kan spare samfundet for store udgifter og blive en vigtig byggesten i fremtidens velfærdssamfund. 

En god forretning

Den nye analyse viser, at Specialisterne har skabt stor værdi for samfundet. Virksomheden beskæftigede sidste år 35 medarbejdere med autismespektrum-forstyrrelser. Antallet har svinget lidt gennem årene. Nogle af de ansatte kunne med stor sandsynlighed have fundet et andet arbejde, hvis de ikke var blevet ansat hos Specialisterne. Dette og andre forhold bliver der taget højde for i analysen. 

Den viser, at virksomheden på fem år har skabt en værdi på godt 49 millioner kr. i form af sparede offentlige udgifter og øgede skatteindtægter. Når de offentlige udgifter til f.eks. fleksjobydelse og løntilskud bliver trukket fra, er nettogevinsten 13,5 millioner kr. 

Det svarer til, at det danske velfærdssamfund tjener godt 87.000 kr. om året for hver eneste ansatte i Specialisterne.

Det danske samfund har gennemsnitlige omkostninger på knap 232.000 kr. om året pr. ansat. Men denne ”investering” giver rigeligt afkast, idet hver ansat genererer en indtægt til samfundet på ca. 319.000 kr. om året i form af sparede udgifter til aktivering, kontanthjælp, førtidspension og andre indkomstoverførsler, samt i form af ekstra skatteindtægter. 

Overskuddet på 87.000 kr. svarer til, at hver gang det offentlige ”investerer” 1.000 kr. i at støtte beskæftigelse af folk hos Specialisterne, får de offentlige pengekasser en indtægt på 1.375 kr. – altså en gevinst på 375 kr.

Besparelsen bliver endda endnu større, hvis man sammenligner med tilsvarende folk med autisme-diagnoser, som ikke har et job. Så udløser en ”investering” på 1.000 kr. om året en gevinst på 2.200 kr. 

Og så er analysen endda temmelig konservativ, da den ikke tager højde for en række andre afledte effekter, f.eks. mindre forbrug af medicin og færre indlæggelser. Hvis den slags sparede udgifter blev talt med, ville gevinsten være endnu større. 

Tanken med den nye cost-benefit-analyse er også, at andre af landets knap 300 socialøkonomiske virksomheder kan lade sig inspirere og bruge modellen til at dokumentere, at de er en økonomisk gevinst for samfundet, og dermed gøre det lettere for dem at tiltrække offentlige investeringer og vækstkapital. 

”Det vil være spændende for det offentlige og hele den danske socialøkonomiske branche, hvis vi i højere grad bruger denne slags værktøj til at kunne dokumentere, hvilket afkast man får af den offentlige investering, og dermed kunne allokere flere midler til de løsninger, der rent faktisk virker,” siger direktør Steen Thygesen fra Specialisterne. 

Analysen er foretaget af business analyst Bryan Dufour fra Specialist People Foundation med reviewers fra partnere som Socialstyrelsen, Center for Socialøkonomi, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – SFI, Rockwool Fonden, Dansk Erhverv og Den Sociale Kapitalfond.

Større rolle til virksomhederne

Specialisterne er bare et af mange eksempler på, hvordan socialøkonomiske virksomheder spiller en stadig større rolle i fremtidens velfærdssamfund. 

De formår at give handicappede, psykisk syge og andre udsatte grupper nye muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet, udnytte deres potentiale og skabe fornyet livsglæde. Som regeringens udvalg påpeger i sin nye rapport:

”Socialøkonomiske virksomheder har et særligt potentiale for at opkvalificere og inkludere udsatte personer i arbejde og herigennem bidrage til, at flere udsatte grupper får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og et mere værdigt liv. Derfor skal det være lettere og mere attraktivt at etablere, drive og udvikle socialøkonomiske virksomheder på markedsvilkår i Danmark.”

Udvalget har identificeret 292 socialøkonomiske virksomheder i Danmark og afleverede for nylig en tyk rapport til social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen med en række anbefalinger til, hvordan disse virksomheder kan blive en støre spiller i velfærdssamfundet. 

Udvalget anbefaler bl.a., at regeringen udarbejder en national strategi på området, på linje med andre lande såsom Storbritannien. Det anbefaler også en særlig registreringsmodel for socialøkonomiske virksomheder, som kan favne hele den eksisterende sektor, uden at virksomhederne behøver at ændre selskabsform. 

Desuden peger udvalget på behovet for at udbrede kendskabet til disse virksomheder ved hjælp af bl.a. kampagner, sikring af bedre finansieringsmuligheder og øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og offentlige indkøb. 

Regeringens store reformer af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp er også eksempler på, at socialøkonomiske virksomheder kan få en større rolle i fremtidens velfærdssamfund. 

Som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen tidligere har udtalt til Mandag Morgen:

”Der er stor gruppe, hvor vi har behov for at tænke i et alternativt arbejdsmarked, hvis den skal have foden inden for. Her spiller socialøkonomiske virksomheder en meget vigtig rolle. Hvis vi kan bringe det i spil, vil det have enorm værdi både for det enkelte menneske, for familien derhjemme og for samfundsøkonomien.”