Anden akt af den græske tragedie

Grækenland befinder sig på kanten af statsbankerot, og EU og IMF har mere end svært ved at finde ud af, hvordan de skal tackle krisen i det vaklende euroland.

Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, har særdeles gode grund til at redde Grækenland fra statsbankerot. Det handler hverken om den græske befolknings ve og vel eller euroens stabilitet, men om at holde de hjemlige banker fri af enorme tab, der i sidste ende kan kræve nye dyre redningspakker til det finansielle system og slå den spirende vækst ned.

Tyske og franske banker har gennem en årrække været ivrige købere af græske statsobligationer, der længe blev betragtet som mere risikable end andre landes – og derfor gav et højere afkast. Franske banker ejer græske statsobligationer for 70 milliarder euro – Tyskland for 40 milliarder.

I takt med stigende usikkerhed om Grækenlands økonomiske situation steg renterne på 2-årige græske statsobligationer dramatisk sidste uge og nåede på et tidspunkt op på uhørte 18,5 pct. Det er udtryk for manglende tiltro til, at man reelt vil være i stand til at blive enige om en redningsplan.

Skandinaviske banker ejer stort set ikke græske statsobligationer. Men frygten er, at et græsk kollaps kan udløse en kædereaktion gennem det europæiske finanssystem.

“Kan det her udvikle sig til en ny finanskrise? Er Grækenland det nye Lehman Brothers, er Grækenland det nye subprime, og kommer der så alt muligt råddent i kølvandet på det,” sagde Henrik Drusebjerg, aktiestrateg i Nordea til borsen.dk.

Ved redaktionens deadline forelå der efter to hasteindkaldte pressemøder onsdag og torsdag ingen konkret handlingsplan fra EU og IMF, men kun løse hensigtserklæringer om en nært forestående redning. EUs økonomikommissær Olli Rehn var torsdag eftermiddag overbevist om, at EU og IMF i løbet af “ganske få dage” vil indgå en omfattende aftale med Grækenland.